Langebek, Jacob BREV TIL: Christian 6. FRA: Langebek, Jacob (1746-02-07)

7. Februar 1746.
TIL KONG CHRISTJAN VI ¹Tidligere trykt i Orion, historisk Qvartalskritt, udg. af T. A. Becker, II, 172 ff..

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arve-Herre og Konge.

Det er nu et Aar og noget derover, siden ieg, den ringeste af Deres Majestets tro Undersaater oprettede, med endeel af mine Venner det Selskab til det Danske Sprogs og vor Histories Forbedring, som Deres Majestet med Begyndelsen af dette Aar har af sin særdeles store og høi- Kongelige Naade taget under sin allerhøieste protection og beæret med saa høianseeligt et Navn. Deres Kongelige Majestet har, til vores store Opmuntring, viist sig allernaadigst fornøiet med det ringe Arbeid, som fra Selskabet maanedlig udkommer, nemlig Det Danske Magazin, hvis Øiemerke er Sprogets Ziir, Nationens Ære og Efterkomniernes s. 103Nytte, Udi hvilket Skrift ieg, i Henseende til Arbeidet, saa vel som i alle andre Selskabets Indretninger, hid indtil haver haft den største Deel, og, om Gud under Livet, fremdeles skal have, Men det er vel ikke Deres Majestet ubekiendt, hvad for uangeneme Omstændigheder, saa vel hele Selskabet, som ieg dets uværdige Stifter og Forstander er geraaden udi, formedelst det saa ilde optagne Forsvars-Skrift, som Selskabet, der endnu staaer i sin første Opkomst, har seet sig nødt til at udgive ¹Selskabets Anmerkninger over et Brev, som nyligen er udgivet imod det Danske Magazin. Kbh. 1746. for at redde sin Ære hos Publicum imod saa utaalelig en Angribelse, der strider lige imod al den respect og Lydighed, som det Os allernaadigst givne Protectorium allerunderdanigst burde tilkomme. Jeg for min ringe Person seer mig i al denne Adfærd, som det bekiendte Brevs Auctor alene har forvoldt, saa aldeles nedslagen, beskæmmet, og i den Stand, at ieg ikke understaaer mig igien at legge Haanden paa det begyndte Arbeid eller røre Pennen i andre Materier til mit Fædernelands Tieneste, med mindre Deres Kongl. Majestet allernaadigst, efter sin milde og faderlige Omhu for Landets Børn og Videnskabers Opkomst, beviser mig nogen særdeles kongelig Naade, hvorved Selskabet igien kand æres og ieg opreises. Allernaadigste Konge, maae det tillades mig at giøre Forslag, da bønfalder ieg allerunderdanigst, at Deres Majestet vil værdes allernaadigst at beskikke mig til at være Professor paa det Kongl. Universitet i Fædernelandets Sprog og Historie, Men ieg fordrister mig derhos i allerdybeste Underdanighed at bede, at Deres Majestet vil af Kongl. Naade ei alene unde mig Bestallingen gratis, men og allernaadigst fritage mig fra alle Slags Academiske Lectioner og Disputationer, imod at ieg aarligen, foruden det Danske Magazin at fortsette, udgiver et eller andet Dansk Skrift til Ære for Landets Sprog eller Historie. Allernaadigste Konge, ieg søger derved ikke at giøre noget Menneske i Verden Forfang, men aleneste at giøre Selskabet s. 104mere anseeligt, hvis øvrige Lemmer alle staae i Deres Kongl. Majestets virkelige Tieneste. Foruden dette har ieg og disse Grunde at bygge min allerunderdanigste Ansøgning paa, nemlig (1) At ieg i 18. Aar har været paa Academiet, og 36. Aar i Verden, og det er bekiendt hvad Credit en gammel Students Navn har hos Publicum, (2) At ieg i Elleve Aar har allerunderdanigst Opvartet ved Deres Kongl. Majestets Bibliothek, og imidlertid beflittet mig paa det, hvormed ieg ved Guds Bistand kand udrette noget til det Danske Sprogs og vor Histories Opkomst, (3) At de fleste mine Venner, som enten med mig eller længe efter mig ere blevne Studentere, sidde længe siden i forneme Embeder eller ere benaadede med anseelige Ære-titler, (4) At een og anden forneme Mand tog mindre i Betænkning at træde ind med i dette nyttige Selskab, naar ieg saa vel som de andre Medlemmer stod i Deres Majestets allernaadigste Bestalling, og endeligen (5) at min ringe Pen endogsaa tilforn er brugt til Fædernelandets Ære, thi foruden at ieg i nogle Aar har arbeidet paa det store Danske Lexicon, som ieg endnu i Haab om Deres Majestets høie Naade er i Verk med, saa har ieg og for nogle Aar siden tillige med Biskop Harbo været Begynder til det Skrift kaldet Dänische Bibliothek, som er blevet vel optaget af Publico og continueres af Professor Møller. Den allerhøieste Gud spare Deres Majestets hellige Person i mange Aar til alle tro Undersaaters uudsigelige Glæde, til Nordens Lyksalighed, til alle smukke Videnskabers Befordring, og til en inderlig Husvalelse for mig, som med uafladelige Forbønner anraaber Himmelens Velsignelse for Deres Majestets dyrebare Liv og Velstand, og indtil den yderste Blodsdraabe skal forblive

Stormægtigste Monarch,
Allernaadigste Konge
Deres Kongelige Majestets
allerunderdanigste tiener og
tro Arve-Undersaat
Iacob Lanaebek.

Kiøbenhavn d. 7. Februar 1746.

s. 105Udenpaa:

Dieses memorial fmden wir sehr impertinent, und kan der Supplicant von gliicken sagen, wen wirs so hingehen lassen ohne unser resentiment weiter zu zeigen.

Christian R.