Langebek, Jacob BREV TIL: Carstens, Adolph Gotthard FRA: Langebek, Jacob (1749-11-21)

21. November 1749.
TIL ADOLPH GOTTHARD CARSTENS 1.

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raad!

Ieg har i lang Tid ikke læst noget Skrift med saa stor Fornøielse, som de tvende Stykker, Min Hr. Cancellie Raad sidst havde den Godhed at laane mig, af sit smukke Genealogiske Skrift, hvilke ieg herhos med Taksigelse sender tilbage. Den megen Flid, Grundighed og Accuratesse, som samme er skrevet med, har giort mig sær begierlig efter at læse baade det foregaaende og efterfølgende, om ieg det ved Leilighed tør udbede. Ieg vil formode, at Hr. Cancellie Raadens Hensigt er, at tiene Publicum dermed; thi det var stor Skade, om saa artige Decouverter i Genealogien skulde utrykte blive henliggende 2.

s. 121Ieg vilde holde det for en Lykke, om Hans Excellence Hr. Geheime Raad Schulin kunde formaaes til at lade alt, hvad der enten findes i det Glückstadske eller andre Holstenske Archiver af gamle Documenter, komme herover, som der ere til ingen Nytte, og med Tiden vist nok forkommes 1. Her kunde de være et ypperligt Supplementum til de andre gamle Holstenske Skrifter, som giemmes i det Kongelige Geheime Archiv, og med Tiden giøre usigelig Nytte til Historiens og Genealogiens Oplysning, naar de med behørig Flid og accuratesse bleve afskrevne, hvilket, ieg frygter, ikke skeer, om de fremdeles derude skal ligge begravne i Archiverne. Men kommer de herind, skal der ikke blive et Stykke til overs, enten deraf, eller af de andre i Archivet værende gamle Documenter, som ieg io, om Gud under mig Livet, med egen Haand skal afskrive, og bringe i den Stand, at de kan komme Publico til Nytte, førend Mul og Møl aldeles fortærer dem.

Med største Taknemlighed sender ieg tilbage de forlængst meddelte Udskrifter af de tvende gamle Flensborgske Documenter, som ieg holder for meget artige Monumenter i det Danske Sprog. Men Hr. Cancellie Raaden kunde bevise mig en overmaade stor Tieneste, om Han engang ved sikker Leilighed paa en kort Tid kunde faae Originalerne herover saavel af disse som flere saadane; thi ieg maae sige reent ud, at ieg ikke, hvad Diplomata angaaer, lettelig troer andres Øien. Er der noget i mit ringe Forraad, som kan være til Hr. Cancellie-Raadens Tieneste, skal det meget fornøie mig, som vil holde det for en Ære stedse at være

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raad
Hans tienstskyldigste og ydmygste
tiener
I. Langebek.

Kiøbenh. d. 21. Novemb. 1749.