Langebek, Jacob BREV TIL: Deichman, Carl FRA: Langebek, Jacob (1750-05-16)

16. Maj 1750.
TIL CARL DEICHMAN 2.

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raad!

Ieg har forlængst af Mr. Ries bekommet Hr. Cancellie Raadens meget artige og angeneme Skrivelse af 27. s. 124Martii 1 og harpaa samtlige det Kongelige Danske Selskabs Vegne allerskyldigst at takke for de tilsendte smukke piecer, hvoraf eet Stykke nu strax bliver indført i det 49. Hefte af det Danske Magazin, de øvrige blive i god forvaring til at bruges efterhaanden og ved Leilighed. Det er Skade, at af Axel Juels Beretning om C3tii Endeligt er kun Begyndelsen og Enden; der har gandske vist været to om ikke fire Blade endnu, som haver hørt inden i de to tilsendte; Skulde disse ved Leilighed findes i Hr. Cancellie Raadens Papirer, beder ieg, at Kroppen maa følge Hoved og Hale. Det kand ikke andet end glæde mig, at ieg og mit ringe Arbeid endog i Norge finder mange Velyndere, iblandt hvilke Hr. Cancellie Raaden maae tillade mig at ansee ham selv som en af de fornemste; men ieg maae tilstaae, at hans gode Udladelse om mig i sit Brev er over min Fortieneste. Ieg giør, hvad ieg kand og saa vidt min liden Indsigt tistrekker, til Publici Tieneste, og dersom ieg ikke arbeidede noget i deslige Ting, efter den Adgang ieg nu har ved Kongens Naade og tilforn har haft ved Sl. Grams og Rostgaards Bekiendtskab, maatte ieg holdes for et unyttigt Lem af mit Fæderneland og aldrig værdig at settes i Patrioters Tal.

Det skeer ikke uden Bevægelse og Taknemelighed, at ieg tager imod den Erindring om Sl. Gram, at oprette et Æreminde efter hans Død. Dersom nogen skiønner paa Mandens store Fortienester, da vil ieg paastaae at være iblandt dem, og kand ikke have Aarsag til andet, enten ieg saa seer til, hvad han har fortient af Publico i Almindelighed eller af mig og utallige flere i Særdeleshed. I Videnskabers Societet er det for længe siden afgiort, at der skal giøres en Eloge over ham; snart har een paataget sig det og snart en anden, men endnu er der ikke blevet noget af, dog har han allerede der nødt den Ære, som faa particuliere s. 125nyder, ved den Medaille, som Societetet efter hans Majestets Villie har ladet slaae paa hans Død. Universitetet, som han har været saa stort et Lumen paa, og som han har forskyldt saa meget godt af, giør en uforsvarlig Gierning, om den slaaer ham rent i Forglemmelse. Ieg har haft mine Aarsager, hvorfor ieg ikke har villet være den første, der gav noget ud om den sl. Mand. Merker ieg, han bliver glemt af dem, som strax efter hans Død offentlig erklærede at vilde skrive hans Vitam, hans Eloge &c. og saaledes forekom mig, eller og det staaer alt for længe hen, skal ieg dog ingenlunde glemme ham, paa hvad Maade det og skeer. Imidlertid har ieg for længe siden begyndt at samle Materialier dertil, og beder alle gode Venner, som have kiendt og corresponder et med den sl. Mand, at være mig derudi behielpelige. Han var dog en Mand, som Danmark og den hele Verden har Ære af, og som vi ikke saa let faaer lige til.

Hvad ieg tilforn ved Mr. Ries har foreslaaet, igientager ieg endnu, at vores Danske Selskab vil holde det for en Ære og Fornøielse, om saa god en Patriot, som min Hr. Cancellie Raad, vil som Medlem indtræde derudi, og ieg fornemmer af hans behagelige Svar til Mr. Ries, at han ikke bliver utilbøielig dertil. Men da Selskabet ikke vil forbinde nogen til de Pligter, som de ikke forud veed hvori bestaaer, har ieg til Mr. Rieses Befordring leveret et Exemplar af vort Selskabs Historie, hvorudi Hr. Cancellie Raaden finder vore Leges og Vedtægter anførte. Naar han de samme haver læst og behager nærmere at meddele mig sine Tanker, vil ieg holde mig det for en Lykke, om ieg maa have giort noget dertil at forhverve Selskabet saa værdigt et Medlem. I det øvrige har ieg den Ære med megen Høiagtelse at være

Velædle og Velbyrdige
Hoistærede Hr. Cancellie Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Lanqebek.

Khavn d. 16. Maji 1750.