Langebek, Jacob BREV TIL: Deichman, Carl FRA: Langebek, Jacob (1755-01-25)

25. Januar 1755.
TIL CARL DEICHMAN.

Velædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raad!

Ieg burde længe siden have tilmeldet Hr. Cancelli Raaden, at ieg, allerede et par dage for Julen, af min lange og besværlige Reise lykkeligen til Kiøbenhavn er hiemkomen. Ieg var borte 8. Maaneder over et Aar, og har giort en tour af noget nær 700. Mile omkring hele ØsterSøen. Af Sverige har ieg beset hele Østre Kanten med Øland og Gulland. I Stokholm opholdte mig til afvigte Midsommers tid, da ieg gik til Upsala, men profiterede der saa godt som intet, formedelst' at de fleste vare paa Landet. Ieg tog derfor strax Veien over Alands Havet til Abo, og, s. 215efter 14. dages Ophold der paa Stedet, i gien em Finland til Helsingfors, over Russisk Grændsen, Friderichshamn, Wilmcmstrand, Wiborg til Petersborg, hvor ieg vel ikke har fundet noget til min Samling, men kunde dog ikke forbigaae at see en saa navnkundig Stad. Drog derfra igiennem Ingermanland, Narwa, Estland, og blev 14. dage i Revel. Derefter igiennem endeel Stæder udi Lifland til Riga, hvor ieg var 17. dage. Siden igienem Curland og Preussen til Kønigsberg, derfra over Brunsberg, Elbingen og en Hoben andre Stæder til Dantzig. Besaae Oliva Kloster og en Hobeu Pomerske Stæder paa Veien til Stetin, hvor ieg laae en 8. Dages tid, og siden i det Svenske Pomern besaae Gripswald og Stralsund. Udi Meklenborg opholdte ieg mig aleneste til Rostok over 14. dage, hvorefter ieg passerede Wismar, Lybek, Hamborg, Holsten og den ordinaire Landevei giennem Fyen til Kiøbenhavn. Her har Hr. Cancelli Raaden i Korthed min hele Reise. Vil nu Hr. Cancelli Raaden spore, om denne saa vidtløftige og heel kostbare Vandring har bragt noget ind, som er Umagen værdt, da svarer ieg, at den ikke gandske har været uden Frugt, omendskiønt ieg tilstaaer, at, om ieg endnu havde haft et par Aars tid at spilde derpaa, kunde den have giort ulige større Nytte. Imidlertid er ieg fornøiet, at ieg, foruden en anseelig Mængde af Bøger og Manuscripter, hvoriblandt nogle rare og curieuse, har faaet en 3. à 4000. Stykker Diplomata og gamle Documenter i den Danske, Svenske og andre vore Naboers Historie, næsten alle af Originaler eller autentique Codices afskrevne. Af alle Slags Monumenter, Mynter, Vaabener, Sigiller &c. har ieg ladet en stor Deel aftegne, foruden at nævne endeel Mynter og andre smaa Curiositeter, som ieg in natura har bekommet. Reisen har ieg ikke giort alene, men, foruden min tiener, stedse haft med mig en Svensk Magister, navnlig Brocman, som har været mig en tro og flittig Medhielper s. 216i at skrive, fra Kiøbenhavn Monsr. Klarup 1, et ungt Menneske af min Kiærestes Familie, og Monsr. Abildgaard, Mignaturarbeider, som har giort mine Tegninger. — — Hverken Kammerherre Tillas eller Assessor Stvabe selv kunde ieg formaae til at skaffe mig den forlangede relation om de Norske Bergværker. Hos Biskop Browallius i Abo, som er en stor Mineralogist og har i sine unge Aar reiset flittig i Norge, saae ieg et stort Opus med hans Norske Reise, som han lovede at ville give ud, men ieg tviler paa, der bliver noget af. Alle Kammerherre Tillases Papirer, som og havde en stor Samling om de Norske Verker, brændte i den sidste Stokholms Brand. Det er en stor Skam for os, at de Svenske bedre skal kiende vore Verker end vi selv, og at ieg af vore egne skal være saa curieux at sette mindste Efterretning paa Papir derom til Publici Fornøielse. Endnu er intet kommet fra den gode Etats Raad Stukkenbrok, som er den, der kunde for andre meddele noget. I sær ønskede ieg gierne noget fra ham for de Svenskes skyld, iblandt hvilke han har et meget stort Navn. For øvrigt har ieg den Ære med en besønderlig Hengivenhed at fremleve

Min Høistærede Hr. Cancelli Raads
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 25. Ian. 1755.