Langebek, Jacob BREV TIL: Suhm, Peter Frederik FRA: Langebek, Jacob (1757-04-09)

9. Maj 1757.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Etats Raad.

Ieg tilstaaer gierne, at ieg giør mine Venner Uret, ved det ieg saa sielden skriver dem til, men ingen lider derved større Uret end ieg selv, som saaledes betager mig Fornøielsen af en angenem Brevvexel, i sær deres, som ieg til mine Forehavender kunde lære usigelig meget af. Ieg er dog glad, at ieg ved min Forsømelse har ikke gandske tabt Herr Etats Raadens Paatanke, men tvert imod for kort siden haft Prøve deraf i Hans Kiære Brev af 26. Febr., for hvilket ieg skyldigst takker, men forsikrer, at det Brev, som Herr Etats Raaden d. 12. Iunii i forige Aar skal have skrevet mig til, dersom ieg ikke nogen tid efter har besvaret det, er gaaet mig rent i Glemme og blevet for mig saa forlagt, at ieg nu ikke er i stand at finde det. Dog vil ieg vel troe, ieg har faaet det i den tid, ieg havde Barselfær i Huset, og havde en Hob usædvanligt i Hovedet. Men at igien komme til det sidste bekomne Brev, da, hvad Lhuyds Archæologia angaaer, har ieg ei selv Bogen, men erindrer ikke, at der i de exemplarer, ieg har seet, har været nogen Irisk Grammat. og Dictionn., kan ei heller altsaa give nogen Kundskab derom, før ieg faaer Leilighed at komme paa noget Bibliotek, eller tale med nogen, som veed Besked. Lyscander har ieg ingen tid selv examineret, s. 250ei heller, paa andres Ord, holdt det Moden værdt, men det er at giøre alt for meget af andres auctoritet; thi paa saadan Maade kan man og giøre en slet Mand Uret, som dog i adskillige ting kan have et Slags Ret. Den Beretning, om Herrernes af Barkley Herkomst af en Dansk Prinds, har han ingenlunde selv digtet, men har den uden tvil af Camdeni Britannia i den titel Somersetshire mod Slutningen. Om ellers den gode Lyscander ved sine dristige Gietninger selv har forbedret Historien, især hvad Navnene angaaer, det tør ieg ikke borge for. Til videre Oplysning vil ieg af Alfordi Annal. Eccl. Angl. T. IV. P. II. p. 50 ad An. 1148 anføre følgende:

Huic jugendus Robertus Fitshardinge, qvi monasterium nobile ad Bristoliam condidit, in Somersetensis et Glocestris agri confinio. de qva fundatione hæc habet Godwinus: Robertus Fitsharding cognominatus, quod patrem liabuerit Hardingum Danorum regis filium, cum civis esset Bristoliensis, et eiusdem civitatis nonnunqvam, ut ferunt, Prætor. monasterium condidit divo Augustino sacrum prope dictam civitatem, et in eo canonicos regulares collocavit, anno millesimo centesimo qvadragesimo octavo. Hane fundationeni confirmavit et prædiis auxit Henricus secundus Rex, apud qvem tam gratiosus fuit conditor eiusdem, ut matrimonio jungendum curaverit cum unica filia Baronis de Barkley, a qvibus Barones Barkley moderni perpetua serie stemma deducunt. Hæc ille. Et revera cum Stephani regis successore tam arcta junctus est Robertus ista amicitia, ut dicti monasterii Henricus Secundus et Robertus ille confundatores esse et haberi voluerint. Sic enim in Vestibulo ecclesice inscriptio legitur apud Camdenum. ubi Bristoliam urbem illustrat: Rex Henricus II. et Dominus Robertus filius Hardingi filii Regis Dacice huius Monasterii primi fundatores.

Sig mig nu, min kiære Herre, hvo denne Harding er, om det er nogen Hading, Hasting, Harald, Hardecnut? Nogensteds tykkes mig at have fundet en Holstensk Grevesøn af det Navn Hardung, men neppe har denne hermed nogen Sammenhæng. Ellers er ieg vis paa, man i disse tider veed den mindste Part af de gamle Danske Kongers Børns Afkom, troer ogsaa, at de fleste af disse vilde Junkere, i hvert Land og til hver Havn de ere komne, har taget sig s. 251Maitresser og avlet Børn, som aldrig i nogen Historie ere blevne antegnede og kanskee sielden nok ellers blevne bekiendte for deres Herkomst.

Jeg har med stor Fornøjelse læset Herr Etats Raadens og Mag. Schønings nedsendte piecer ¹Forsøg til Forbedringer i den gamle danske og norske Historie ved P. F. Suhm og G. Schøning, der udkom senere samme Aar (Kbh. 1757, 4°). som M. Bass har betroet mig, og kan ikke fuldkomligen nok rose Deres anvendte Flid og de vel grundede Critiquer, hvormed De udrydde en Hoben af den gamle Surdeig i vor Historie. Ieg glæder mig ved, at publicum dog undertiden faaer noget sundt at forlyste sig med; thi vor lærde Verden vrimler nu ellers af alt for meget Utøig. leg for min Part har baadet gandske meget af disse Stykkers Læsning, og vilde, at De gode Herrer vilde fortfare i dette nyttige Arbeid og skrive os jo flere saadane Levneder jo kiærere. Men ieg kan ikke negte, at jo i disse endnu er noget lidet, saavel in Chronologicis som Genealogicis, hvorom ieg ikke er aldeles overbeviset. Men ikke heller har ieg nu tid at indlade mig i dets Undersøgning. Dog vil ieg bruge den Frihed at anføre nogle smaa Anmærkninger, som ved Gienemlæsningen ere mig indfaldne. Ved K. Knuds Ære-Navn af den Store paamindede ieg mig, at Saxo p. 205. kalder ham Major, men det skal vel uden tvil betyde den Ældre eller den Gamle. Om der har været noget Trefoldigheds Kloster i Roskilde, hvor K. Svens Lig 1014. blev nedsat, er vel avist, men vist nok var der en Kirke, ædes sanctce Trinitatis, fra Harald Blaatands tid. Ieg veed ikke, paa hvad Grund Etats Raaden holder K. Knuds Broder Harald for at været yngere end han. Ieg vil hellere med Ditmaro sette Harald først, og mene, at Sven har kaldet sin første Søn op efter sin Fader; men om han var ægte født, er ieg uvis paa, og har Skel til at tvile om. Var han den yngste, veed ieg ikke, hvorledes han kunde komme til at prætendere Danmark, og hvorledes Faderen skulde falde paa at give s. 252ham Arve-Riget, som var sikkert nok, og distinere den ældre og kiære Søn Knud til et gandske uvist Rige. Men mig forekommer det rimeligt, at Harald har grundet sin Ret paa sin Alder og Faderen ligesaa, i fald det har været hans Villie. Knud derimod har grundet sin Paastand paa sin lovlige Fødsel. At Saxo p. 192. efter Grams Mening har forstaaet denne Harald, kan man tvile om, naar man confererer p. 194. 196., hvor Harald vistnok er Olai Sandi Broder. Om Ulf Jarl, K. Svens Fader, har haft det Navn Sprakaleg, er uvist, men hans Fader Trugils havde det gandske vist, og er det vel rart, at en Mands Tilnavn i de Tider, som han af nogen sær Omstændighed har faaet, er bleven hos Børnene. Dog troer ieg, at enten Sveno Aggonis eller nogen anden ogsaa tillegger Ulf det. Om denne Ulfs Herkomst har ieg en Gietning, som ieg mener ikke være ugrundet, og ved anden Leilighed skal udføre. Det Saxo beretter, at K. Knud gav sin Syster Estrid duas provincias, som siden kom til Roskilde, bør ikke hede paa Dansk Landskaber, men Herreder, saaledes nævner han et andet sted provincia Stefnensis, Stevns ¹At dette er en urigtig Forklaring, er nu bekjendt. Herred &c. Ei heller erindrer ieg, om Kirken i Roskilde allerede paa den tid havde Navn af Lucii Kirke. Mon ikke den Historie, at Ulf Jarl blev ihielslagen i Kirken, er én confusion med en anden i Kong Sven Estridsens tid? Hvad Kong Knuds Dronnings Navne angaaer, da mener ieg, de gamle Skribenter bør saaledes forstaaes, at Emma har været hendes Normanniske Døbe-Navn, og Alfifa hendes Angelsaxiske Heders- Navn ²Heller ikke denne Formening er rigtig., hvilke sidste ieg er faldet paa at derivere af æthel, adel, æl, al (som de gamle Engelske meget har brugt baade i Mænds og Qvinders Navne) og Vif, qs. en ædel Qvinde, og kand have været saadant Ære-Navn hos dem for forneme Damer, som hos os Frue &c. Og kan det være af den Aarsag, at nogle sette dette Navn for hendes rette Navn, ligesom man vilde sige Fru Emma eller s. 253Dronning Emma. leg vilde gierne vide, hvo af de gamle beretter, at Toko Jarl var Othincari Junioris Fader, og at han var Jarl i Vendle eller Vendsysel (ikke Vendelbo; thi dette Ord bemerker En som er fød i denne Provintz, ligesom Fynbo, Tybo, Molbo &c). Om Albus har været den yngere Othincari tilnavn, tviler ieg paa. Saxo p. 191. 196. tillægger den ældere og ikke den yngere det. Hvad Eric Ejegods Hist. angaaer, da støder mig strax de titeler af Hertug i Estland og Herre over Nordalbingien. Ieg er bange, Etats Raaden har heri og siden grundet sig paa Chron. Archiep. Lund. og det derudi p. 3 anførte Pascalis Brev. I mange Henseender er det en stor Fortred, at vi nu ikke har denne bullam; men om Estland og Nordalbingia er ieg vis paa, der aldrig har staaet et Ord derudi, ikke heller kan man slutte det af bemeldte Chronico, naar man ret distingverer Meningen, thi til den Pavelige Bullam selv er der intet mere fremført end alene disse 5 Ord: Paschalis Episcopus, servus servorum dei &c. alt det øvrige hører til Auctoris Fortælling, som af Uvidenhed har tilegnet denne K. Eric nogle af de langt efterfølgende Kongers titler, og ligesaa kaldet Ascer Primatem Svecice &c. Om Dronning Bothildis er nogen tid regnet for Helgen, er uvist, men det er vist, at ingen Kirke i Aalborg er kaldet efter hende; thi den heder Botulphi Kirke; den anden Kirke i Roskilde kan ieg ikke dømme om, men tænker, at den vel og har hedet Botulphi og ikke Botildis Kirke. Her har Herr Etats Raaden mine smaa Erindringer, som alle ere af gandske liden Vegt. Men desto større er den Høiagtelse og Tilgivenhed, med hvilken ieg uafladeligen skal henleve

Min Høistærede Herr Etats Raads
ydmygste og skyldigste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 9. April 1757.

I Randen har Suhm med Blyant tilføjet nogle Noter.