Langebek, Jacob BREV TIL: Suhm, Peter Frederik FRA: Langebek, Jacob (1757-12-03)

3. December 1757.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raad.

Som ieg længe havde ventet, saa blev ieg des mere glad ved Herr Etats Raadens meget kiærkomne af 15. Octobris. Magister Dass har end siden bragt mig min kiære Herres Hilsen og Lykønskning til min lille Qvindelige Families Formerelse, for hvilket alt ieg paa det ærbødigste takker. Ieg er ikke mindre forbunden for hans meddelte Conjecturer om Svantepolk, som næsten i alt stemme ind med mine, aleneste ieg har en heel deel flere, hvorved ieg mener at have giort nogen besønderlig Opdagelse i vore gamle Genealogier, naar ieg ikkun var i Stand til at bevise [det] altsamen; dog kan det meste deraf godtgiøres og det tildels per bonam conseqventiam. Hvo har vel tilforn hørt, at Kong. Wald. II. har avlet sin Søn Hertug Knud med saa fornem en Frue som Helena Hr. Esbern Snares Enke, som var Hertug Guttorms Dotter af Sverige, og naar man veed dette, saavelsom at K. Waldemar forærede Hertug Knud sin Moders, Dronning Sophiæ, Arvegods i Sverige, saa er det intet Under, at Hertugens ældste Søn Svantepolk er bleven bosiddende og kanskee opfødt i Sverige. Og hvo har vel vidst, at den navnkundige Fru Ingeborg af Kalundborg var Hertug Knuds Halvsyster og ikke hans Frue eller af Holsteensk Stamme, som s. 262Hvitfeld foregiver, ei heller hans Moder, som Dalin haver. Ieg vil anføre mit Schema Geneal:

Guttorm Hertug i Sverige
c. 1170, formodentlig af Norsk og Svensk Konge-Æt, hvis Moder (eller kanskee Syster, som andre vil) ieg mener, S. Helena de Schedvi har været, som blev helgenet 1164.

Helena, som har funderet Capellam b. virg. i Linkøping, ~ 1. Hr. Esbern Snare (hvis tredie Frue hun var), som bygde Kalundborg og døde 1204.
2. Uden Ægteskab avlet en Søn med K. Waldemar II.

1.
Fru Ingeborg af Kalundborg, som døde 1267 i Hedeby, ~ Hr. Peder Strangesøn, som døde 1241 in itin. Hieros.

2.
Knud, Hertug i Reval circa 1222—1230, i Blekingen 1232. Hvis Frue ieg gietter at have været Hedevig, Dotter af den Dantzigske Svantopolk, livis Broder Sambirii Dotter var Christo fori I. Dronning.

Ingeborg ~ Greve Ernst af Glichen.

Svantopolk Ridder, Rigs Raad og Lagmand i Sverige, hvor han ejede meget Gods. ~ Benedicta, Hert. Sune Folkesøns Dotter.

Erik, Hertug i Synder Haliand ~ Elisabeth.

Gr. Albert Herwinus etc.

Catharina, Ingridis, Ingegerdis.

Alt dette mener ieg tydeligen at kunne bevise, undtagen hvad Hertug Knuds Gemal angaaer. Hvitfeld giver hende Navnet Hedevig, men siger tillige, at hun var af Brandenborg, hvilket vel ikke er rigtigt. Etats Raaden beviser mig en Tieneste, om han kan hiælpe mig til reent s. 263at bevise, at hun har været Svantopolki Ducis (eller, som en gammel Krønike hos Sveno Aggonis vil, Regis Pomeranorum) Dotter, hvortil er gode Formodninger nok. Dernæst vilde ieg og gierne vide Etats Raadens Tanker, hvem Dronning Soplviæ Waldemari I. Gemals Fader har været, og hvem forbemeldte Hertug Guttorms Forældre og Frue har været.

Herr Etats Raaden har derudi Ret, at man ikke kan giøre noget retskaffet i Historien, uden man har for sig en sikker Chronologie, Genealogie og Geographie, men hvor finde vi disse, og hvor faa vi Levetid fra til at udarbeide dem udi? Vil vi bide efter at faae og igienemlæse de 1800. Volumina, som os fattes, bliver der aldrig noget af, og meget mindre, om vi vil vente efter, at alle de gamle Historier, som endnu ligge skiulte i Biblioteker, og alle de Diplomata, som endnu findes i vores og alle vore Naboers Archiver, skal først komme for Lyset. Og førend alt dette foregaaer, kan ingen fuldstændig Historie skrives, og den kan endda med alt dette blive ufuldkommen nok. Ieg blev heel bekymret, da ieg læste Etats Raadens Forsæt i dette Henseende, og sluttede, at det var det samme paa anden Dansk, som Han aldrig vilde lade trykke noget mere. Dette Christelige Forsæt har Arnas Magnceus og flere af vore brave Mænd haft, som kunde giøre noget, at de ikke vilde lade noget udkomme, før det var fuldstændigt, og derfor har vi nu saa got som intet for de store Ting, vi har lovet os fra dem. Naar man giør sig al den Umag, som muelig er, holder ieg for, man giør best at tiene publico med det, man veed og har observeret (ieg mener her ikke, hvad uselt og almindeligt er); bliver det da ikke saa fuldkomment, saa har man dog giort noget, og, om ikke andet, saa givet dennem Lettelse og Veiledning, som komme efter os, og finde flere Hielpe Midler for sig, end vi har fundet.

De 3. Stykker, som Herr Etats Raaden nu har taget sig for at udarbeide, før han gaaer videre, har ieg ved alle mine Excerpta fra mange Aar haft for Øien, og endnu s. 264dagligen arbeider paa dem og mange flere saadane almindelige Stykker. Og om der var ti, som toge sig det samme for, finder den ene altid noget, som den anden ikke [har]; bør derfor den ene ikke nedlegge sit Arbeid for den andens Skyld. Gud give, Etats Raaden var her i Staden; haaber ieg, vi vel skulde kunne være hverandre til Tieneste. Men nu er det mig umueligt at kunne undvære noget saa langt bort af mine Excerptis, og lige saa savneligt vilde det være for Ham at sende mig noget af sit. Vil Etats Raaden efterhaanden i Breve forelegge mig nogle af sine dubia, som ieg spaaer Ham, ikke vil komme i Snese, men i Hundrede Tal, vil ieg gierne opløse deraf, hvad min ringe Indsigt formaaer. Gud give, ieg havde Tid og Raad, som Herr Etats Raaden har, da vilde ieg vel udrette noget, men her er hundrede andre Ting, som stiæle Tiden bort, og hundrede Hindringer af det, man har lidet eller intet at giøre med. En Bekostning skulde Etats Raaden giøre, som ieg troer skulde komme Ham mægtig til Hiælp, nemlig at lade ved nogen skikkelig og accurat Student udskrive sig Copie af Barlholins Danske Chronologiske verk paa Univ. Bibtiotli., som gaaer fra Sec. IX. til 1550. Men det vil tage en Hob Penge, Tid og Papir bort. Min respect til Fruen, og flittig Hilsen til Mag. Schøning, som ieg, om mueligt, med næste Post skal tilskrive. I det øvrige beder ieg, Etats Raaden ikke, for de 1800. Voll. skyld, lader sit begyndte Arbeid falde, med at giøre os flere saadane piecer færdige, som de nedsendte, saafremt Han vil, at ieg med en bestandig Høiagtning skal være og forblive

Hans ydmygste og oprigtigste
tiener
I. Langebek.

Kh. d. 3. Decemb. 1757.

Den Preussiske Samling trykt til Dantzig 1747. 48. har ieg ikke, og maatte gierne have nøiere Kundskab, om Preussiske Lieferung er et nyt Skrift og ikke continuation til noget andet. Ieg har ellers Erleuchtetes Preussen i s. 2655. bind, Acta Borussica i tre bind, Preussiske Zehenden i 3. bind; men disse ere alle trykte i Königsberg.

Paa en vedlagt Seddel:

Helena, Hertug Guttorms Dotter af Sverige, om hun har været Esbern Snares tredie Frue, har hun uden tvil været gandske ung, da hun fik hannem, og han da allerede en gamel Mand; altsaa er hun bleven ung Enke, og har formodentlig levet længe efter hannem, som døde 1204.

At hun ikke nævnes at være begraven i Sorø hos de andre hans Hustruer, dertil kan være Aarsag, at hun maaskee har flyttet til Sverig til sine Slægtninge og der endt sine Dage 1.

Esbern Snare havde med sine Hustruer adskillige Børn; hvormange han har haft med den sidste, nemlig Helena, er uvist: I det ringeste synes han have haft en Dotter med hende, opkaldt efter sin anden Frue Ingeborg, hvilken siden fik Herr Peder Strangesøn. Denne Ingeborg kan være født omtrent 1200., lidet før eller efter.