Langebek, Jacob BREV TIL: Suhm, Peter Frederik FRA: Langebek, Jacob (1762-12-18)

18. December 1762.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Etats Raad.

Med megen Fornøielse læste ieg og igienlæste Hans angeneme Brev af 13. Novembris, og med ikke mindre
s. 357Fornøielse vil ieg besvare det saa godt, som ieg kan. At mine sidste Efterretninger har giort nogen Nytte, det glæder mig; men ieg er vred paa Mag. Dass, som har ført Etats Raaden i den Tro, at ieg havde noget betydeligt at erindre imod hans første Noter til Saxo. Tvert imod, i Hovedsagerne er ieg snart enig med Min Herre, og ønsker, at Han vilde udføre sin Mening videre om Odins Herkomst, om Runernes Ælde, om Bysantii Lægde, om Hunernes Bopæl i en Part af Rusland &c., som ieg altsamen ikke skal blive uvillig til at underskrive. — — Herr Etats Raaden har sat mig i stor Længsel efter at see sit Arbeid i vor gamle Genealogie og Chronologie, som ieg venter mig megen Undervisning af, i henseende til de adskillige Knuder, der bliver at opløse. Han spør mig, hvem Kong Svens Moder har været? Ieg seer ikke, at vi kan forkaste den Fyenske Saumæsa, som de Islandske Sagaer har opdaget os. I den gamle Historie nævnes vel i det mindste 3. Vinda-Konunger af det Navn Burislaf, men den, som Etats Raaden mener, er vel den, som var Harald Blaatand og Svenoni coævus. Boleslaus Konge i Polen, som skal være født circa 967, var vel neppe gammel nok for Harald Blaatands tid, ellers skulde ieg ikke være meget derimod. Skade er det, at den gamle Meklenborgske, Pomerske, Polske, Slesiske og Bømiske Historie [ikke] er saa vel oplyste, som man skulde ønske. Disse Landes ældste Førster synes have haft een Herkomst, i det mindste meget nær Forvantskab. I de tider har vel været flere af det Navn Boleslaus, og det er vanskeligt at sige, hvilken vore Islændere har meent. Men det kan ikke tviles paa, at han jo har haft Regering i Pomern. Kan vel og være, han kan have haft et andet Navn hiemme, og bleven af Islændere kaldet med det dem bekiendte vendiske Navn Burislaf, hvorpaa man vel har flere Exempler. Hr. Etats Raaden har og selv observeret, at K. Svens Dronning var en Dotter af Miseco, hvilken dog Islænderne kalde Burislaf, saa at Dronning Gunild har været en Syster til Boleslaum, hvilken kanskee Faderen, saalænge han levede, har sat til Statholder i Pomeren. Med Keiser Otto III. har s. 358K. Harald neppe kriget, men ganske vist med den første Otto, kan vel og skee med den anden. Men der hører Undersøgning til at decidere derudi; dog er det vel Otto I., som har christnet ham. Dalin setter Eric Sigersæls Død til 994., som noget nær er rigtigt, dog vil andre have 993. Min Herre skriver, at han skælvende viger fra Gram, Torfæus og saadane Mænd: Men naar man har gode og gyldige Skiel for sig, kan man gierne sette al Frygt og hver Mands autoritet til side. Dersom I gode Herrer deroppe vil have gamle Mynter at forklare, da maae de forlanges af andre end mig, som ikke har noget sønderligt af det Slags. Af Diplomata er her ikke noget ret gammelt, som jo nu mest er afskrevet, og Sigillerne blive efterhaanden her aftegnede, altsammen til Corpus Diplomaticum Daniæ, som alt lider nærmere til Maalet, saa at ieg ei veed, hvad det skulde være af de sorter, som De gode Herrer mest skulde attraae. Værelser har vi nu igien faaet til det Danske Selskab, og en deel af Sagerne har ieg igien faaet i Orden; Men naar der skal skrides til begyndelse med Magazinet, det kan ieg ei endnu sige. Høsten er stor, Arbeiderne ere faa, deres Tal endnu mindre, som skulde koste noget derpaa &c. &c. &c. Imidlertid er det got, at man paa alle Sider indsamler Forraad, som altid kan komme til Nytte. Min forige Reise-Camerat i Sverige, Hr. Brocman, som nu er employeret i Antiqvitets Archivo i Stokholm, har nylig der udgivet Ingvar Widførles Saga og derhos en vidtløftig Undersøgning om Runestenenes og Runernes Ælde, hvorudi han meget viger fra de andre Svenskes Mening, og kommer Sandhed langt nærmere. Han har af en gl. Membrana tilføjet de gamle Danskes route til Søes herfra til Estland, som er en Diamant i min medii ævi Geographie. Mr. Finnæus ¹Den foran S. 345 nævnte Hans Finsen. har nu i en Disputatz forsvaret sig imod den Svenske Beronius ²Magnus Olof Beronius (f. 1738 † 1785), Kancellist i Antiqv. Arch., siden adlet Biørnstierna, døde som svensk Minister ved Rigsforsamlingen i Regensburg., som s. 359paa ny bar udgivet hans Jus Ecclesiæ Vicensium med Noter. Ieg forbliver

Herr Etats Raadens ganske tilgivne tiener
I. Langebek.

Kh. d. 18. Dec. 1762.