Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1762-12-22)

21. December 1762.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Secreterer.

— — Ieg har med lige saa stor Fornøielse gienemlæset Slutningen af Hr. Secretairens Undersøgning om Runerne som alt det forige, og maae tilstaae, at Han slipper vel nok fra at bevise Runernes Brug før Christendomen her i Norden, men om de derfor har været her inde fra Odins tid, og før det 8de Seculum haft samme Figurer og Betydning som dem, vi nu kalde Runer, det er vel mere en Formodning end en Vished. Det Vidnesbyrd af Konunga Sagan var heelt artigt, naar det var af Forfatteren selv. Men min Herre har vel den største Ret, naar han tildømer Oversetteren det. Odins Herkomst og Fødeland er vel endnu ikke ret oplyst, og derfor kan man endnu ikke fælde nogen grundig Dom om de af ham indførte Kunster og Videnskaber. Etats Raad Suhm i nogen af sine sidste Afhandlinger henter Odin fra langt nærmere Lande end alle andre vore Lærde. Ieg er aldeles ikke misnøjet med denne Nyhed, men har opmuntret ham til at deducere sine Tanker videre derom. Denne Herre har og udi sine piecer ytret sin Mening om Runerne saaledes, at ieg vil troe, naar Han faaer læst Hr. Secretairens Undersøgning, vil de begge uden tvil snart blive concilierede baade i dette og flere Stykker. Det kommer meget an paa at være raisonnoble og ikke hugse paa, hvad Landsmand man er, naar man skriver noget i vor gamle Historie. Min Herre bliver her allerede tillagt denne Ros frem for de fleste sine Landsmænd. Det vil vel neppe finde Bifald, at Thorodder Runamestere s. 360skulde være den samme som Thor Runsi. Ieg er og ræd, at en urigtig Læsning paa Stenen bar bragt os dette Navn frem, ligesom desværre alt for mange flere falsæ lectiones har givet Anledning til vrange, ja ofte urimelige Forklaringer.

Herr Secretereren har vel seet det Fragmentum Ulfilanum, som Hr. Knittel ¹Franz Anton Knittel (f. 1721 †1792), Archidiaconus, siden Generalsuperintendent i Wolfenbüttel, havde 1762 udgivet „Ulphilæ Versio Gothica nonnullorum capitum Epistolæ Pauli ad Romanos cum commentariis“ (s. Meusel. Lexicon der von 1750 bis 1800 verstorbenen deutschen Schriftsteller VII, 133 ff. Herzog u. Plitt, Encyklopædie III, 544). i Wolfenbütel har udgivet. leg gad vidst, hvorledes min gode Patron Hr. Canc. R. Ihre er tilfreds med det, som derudi legges paa hans Tallerken. Formodeligen skal Mag. Sotberg ²Erik Sotberg (f. 1724 †1781) havde været Joh. Ihres Amanuensis og 1755 besøgt Kjøbenhavn for at studere islandsk Litteratur; 1761 var han bleven Lektor ved Militærskolen i Carlskrona. 1752 — 55 havde han udgivet „Ulphilas illustratus“, ligesom han ogsaa senere flittig havde syslet med Codex argenteus. I Sv. biogr. Lex. XV, 59 siges: „Önskligt hade varit, at Sotberg fÃ¥tt befattning med den af Apelblad i Wolfenbüttel funna codex rescriptus af Romerbrefvet, som den i Gothiskan föga kunniga Knittel felaktigt utgaf“. Sotberg blev 1765, med Titel af Assessor, Informator for en af Prinsesserne og adlet 1772. Et Brev af 28. Juni 1759 fra ham til Langebek er bevaret. I hans Biografi i Sv. biogr. Lex. siges: „Ganska märklig är den uppgift, Gahm meddelar efter Sotbergs muntliga berättelse, at nemligen Ã¥tskilliga gamla svenska böcker oc handlingar, som S. förut sett i Antiqu. Archivet i Stockholm, sedermera vid hans resa genom Danmark befunnos i Köpenhamn. Langebeks vän, den förtjente N. R. Brocman, hade mÃ¥hände öfversändt dem til L. Men huruvida numera L.s recipisse pÃ¥ dem kan uppletas, är väl högst problematiskt.“ Hertil kan dog bemærkes, at i Langebeks Breve til Brocman er der kun Tale om Afskrifter, han ønskede fra Arkivet, ikke om Laan. være den, som Hr. Knittel confunderer med Søderberg. Islænderen Joh. Finnæus har nu i en Disputation udgivet Curas posteriores til Jus Eccles. Vicensium, hvori han forsvarer sig imod Mag. Beronium, som har villet corrigere Magnificat. Min Herre maae ikke glemme at sende mig Continuation af Beronii s. 361Arbeid, og om ellers noget nyt in Historia et Antiqvitatibus Patriæ udkommer. Det vil være mig en Fornøielse snart at fornemme, hvad min Ven nu bar for Hænder, hvortil ieg ønsker en god og bestandig Helbred. Min liden Familie befinder sig, Gud skee Lov, vel og hilser flittigen. For min Del har ieg Æren uafladeligen at fremleve

Velædle, Høistærede Herr Secretererens
ganske hengivne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 22. Dec. 1762.

Min Kiære Herre maa have mig i god Erindring, om Hannem forekommer noget, som kan tiene til mit Corpus Diplomaticum, hvorpaa ieg uafladeligen arbeider, og er altid lykkelig at faa noget, som ieg ei har haft. Ibland de Skaanske Breve der oppe vare uendelig mange, som ieg ei fik Copie af. Men ieg tør vel neppe mere tænke derpaa. Et lidet Document i sær paaminder ieg mig, at ieg saae der i Archivo, af en Pavelig Legat Otto, som var herinde circa 1220. eller 1230. Skulde det og flere af det Seculo falde i Øinene, da giv mig Gienpart deraf; thi saadane ere gierne korte, og kunne ikke betage min Ven for meget af sin Tid, som ieg ellers er særdeles øm over at forspilde. Ieg fik forgangen Brev fra Fru Baronesse Barnekorv, hvorudi hun lod mig vide hendes [Mands] dødelige Afgang ¹Baron Christian Barnekow til Vidskøfle osv., f. 1694 †10. Dec. 1762, General-Lieutenant, Overkommandant i Christianstads Fæstning og Landshøvding i Christianstads Len, gift med Eva Charlotte Victoria f. Stenbock (†1785). Anrep, Sv. Adelns Ättar-Taflor I.. Det har giort mig saa meget mere ondt, som den sl. Herre har viset mig mange Prøver af Bevaagenhed. Hvor maaer den gode gamle Herre Greve Bonde ²Se foran S. 238.? Er han i Stokholm eller paa Landet? Saluta salutandos, et ama tuum semper.

Forekommer Herr Secretereren nu ingen gamle Mynter, være sig Svenske, Danske, Tydske? Ieg maatte gierne s. 362have nogen af de ældste med 3. Kroner. Nogle gamle Tydske og Hansiske Bracteater har ieg nyligen faaet fra en god Ven i Tydskland. De gamle Udenlandske Documenter og Msser ex Codd. Lincop., som Min Herre for en tid lang sendte mig, har været mig saa behagelige, at ieg skulde ønske, Han maatte kunne forskaffe mig flere, [være sig Estonica, Livonica, Curlandica, Polonica, Prussica, Germanica, Hanseatica &c. Min Curiositet gaaer alt videre og videre.