Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1763-02-18)

18. Februar 1763.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle Herr Assessor.

Det var mig en kiær Tidende, Min Herre skrev mig til fra Norkøping under 8. Ianuarii, at Hans Majestet havde udnævnet Hannem til Assessor udi Antiqvitets Collegio. Ieg har siden ventet Confirmation derpaa fra Stokholm, at ieg med større Sekerhed og Fornøjelse kunde komme med min Lykønskning. Ieg behøver vel dertil ikke mange Ord, da ieg er vis paa, Herr Assessoren troer om mig, at ieg vil Ham vel af Hiertet, og at Han ikke kunde komme i en saa lykkelig Omstændighed, ieg jo undte Hannem den endnu langt bedre. Imidlertid kan ieg ikke negte, at ieg jo med Utaalmodighed længes at blive forvisset fra Min Herres egen Haand; thi ieg kiender temmelig vel Verdens Ustadighed 1. — — Dersom Hr. Doctor Corylander endnu opholder sig i Stokholm, beder ieg venligst at hilse hannem; det vilde være mig usigeligen kiært at faae høre, det han i sin Ansøgning har reusseret 2 De s. 363Commissioner enten paa Bøger eller andet, som ieg i mine forige Breve har incommoderet ret med, haaber ieg ved Leilighed blive forrettede. Ieg erindrer ei, om ieg har skrevet om Hadorfs gamle Love; Skulde deraf nogen Samling forekomme, beder ieg for min Regning opkiøbe et Exemplar, som en Ven meget har ombedet sig. Ieg vilde gierne have et godt Exemplar af Beronii nye Edition af Jure Vicensium, og tillige, om noget mere deraf er udkommet, samt ellers hvad nyt i Svenske Historien maatte være trykt. Ieg sender nu Finnæi Curas posteriores in Jus Vicensium, og til Hr. Cancelli R. Berch med min Hilsens Formelding et Brev fra Hr. Etats R. Hielmstierne, hvorudi den længe lovede Reventlorvske Medaille befindes. — — Min liden Frideric har været heel svag af en Skarlagens Feber, men er nu, Gud skee Lov, temmelig kommen sig igien. Ieg selv har i denne Vinter befundet mig heelt vel. Her er ellers nogen mere end sædvanlig Sygdom i Staden, som deels kommer af den tykke og ustadige Luft, deels er svite af forige Sommers besønderlige Vederligt. Fæsygen desværre grasserer stærkt her i Riget og har taget [en] stor Mængde Qvæg bort baade i og om Staden, hvilket tillige med flere svare Tilfælde giør dyr tid paa alt, hvad man skal leve af. Men, Gud skee Lov, vi beholdt Freden, som overveier alt andet, og lindrer alle andre tunge Vilkor. Det er vel allerede bekiendt, at vores fornemste Stats Minister den gamle Greve Holstein ved Døden er afgangen2, og vor berømte Geheime Raad Tott er af Hans Maiest. igien indsat udi alle de Charger, som den Sal. Greve indehavde. Ved hvilket Ombytte, man formoder, at Studeringer og Videnskaber hos os ikke har tabt meget. Denne Herre haver kiøbt sig et Palais paa den store Plads, som kaldes Hallands Aas, og opfører en ny og anseelig Bygning til s. 364sit Bibliotek. Vi har i denne Aften første gang været samlede hos ham som Præses for Videnskabernes Societet, og fundet megen Opmuntring af hans holdne Tale. Det blev vedtaget, at der skulde slaaes en Medaille paa Greve Holstein, som kan blive en emplette for Herr Cancelli R. Berchs Samling, men det skeer vel ikke saa hastigt, siden alle vore Medailleurer ere udenlands. Ieg vil nu til Slutning ønske Min Ven en bestandig god Helbred, et fornøied Sind, og, at ingen Ting maa fattes til disse tvende gode Kor at underholde, en vaker og velmaaende Brud inclusive, hvilken Sag nu ikke bør sættes alt for længe ud. Min Hustru og flere Herr Assessorens Venner her paa Stedet tage megen Deel i Hans Forfremmelse, men ingen større Deel i hvert Hans Velgangs Trin end

Herr Assessorens
gamle fortrolige Ven og tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 18. Febr. 1763.

1