Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1766-01-15)

15. Januar 1766.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Vi har her en tid lang, men sær udi denne Jul, over vor Konges heftige Sygdom, levet i megen Bekymring, hvilken endelig i gaar Morges d. 14. Ianuar ved 2. Slet naaede sit Maal, da det behagede Gud at bortkalde Ham fra denne Verden. Min Ven kan let forestille sig, hvor nær det gaaer alle Undersaatterne og enhver af os i sær til Hierte at miste en saa kiær og god Konge midt i sine beste Dage. Bedrøvelsen i det Kongelige Hus er utrolig stor, men havde været ulige større, dersom ikke Hans Majestets langvarige Sygdom havde forberedet Gemytterne til at gaae den i Møde. I Gaar mod Middag blev vor ny Konge, Christian den 7de, fra Slottet udraabt af den første Minister i det Kongl. Conseil, H. Ex. Geheime Raad s. 408Bernstorf, her for Raadhuset og paa alle Stadens offentlige Pladser. I Aftes forføiede Kongen, med Prinds Frideric og flere af den Kongl. Familie, sig ud til Frideriksberg, for der paa nogen tid i Stilhed at opholde sig, indtil den Høisal. Konges Castrum Doloris og Ligfærd bliver regie ret. Hvad Forandringer dette store Dødsfald hos os vil drage efter sig, det vil efterhaanden vise sig. Men vi haabe, at den unge Herre, endskiønt Han noget uformodet tilig er kommen ind i Regeringen, ikke vil mangle at bruge den Viisdom og Kundskab, som Gud har givet i hans unge Hierte og ladet os erfare kiendelige Prøver af. leg for min Deel, som ikke attraaer store Ting, men lever mest fornøyet i min lille Cirkel, kan være temmelig ubekymret om mig selv, helst da ieg vel troer, at denne Konge bliver ikke mindre Elsker og Forfremmer af Videnskaber end Hans afdøde Herr Fader.

Nu at komme til Herr Assessorens kiære Breve, af hvilke i det mindste 2de ligge hos mig ubesvarede af 6. og 31. Decemb., da takker ieg allerskyldigst for deres samtlige Indhold, men særdeles for det kiærlige og oprigtige Nyaars Ønske for mig og mine. Gud give mine Ønsker for Min Herre, baade ved dette Nyaar og ellers hver gang Han kommer mig i Tankerne, kunde noget formaae, da kan Han ikke tvile paa, Han jo skulde blive en lykkelig og fornøyet Mand. Den Føielighed, som Min Herre lod see paa den Strengnesiske Auction, er Han af Hr. Secr. Buschman 1 bleven meget roset for, og ieg har ei andet kunnet end finde stort Behag derudi, allerhelst da de indkiøbte Bøger ville giøre langt større Figur i H. Ex. Geheime Raad Totts store end i min liden Samling. Imidlertid er ieg ganske vel fornøiet med dem af samme Auction, som Min Ven for min Regning har bekommet. Vil Gud ieg lever til Sommer, kan ieg vente en Ladning af hvad Min Kiære Herre i Vinter samler til mig. Min Debet bliver nu saa stor, at ieg frygter den giør Hannem Uleilighed: Men s. 409ieg skal med allerførste giøre Anstalt, at i det mindste største Delen deraf bliver afdragen. — — Det Document om Svantopolks Familie var mig overmaade kiært, siden ieg ikke tilforn havde det. Stiernmans Catalogus bliver vel og i Erindring at sende mig; kunde ieg deraf erholde Missale Lunclense, som mig har været tiltænkt, og Ioh. Magni Metropolis, faaer ieg vel lade mig nøie. Det er ganske vel, at Min Herre arbeider paa Psalme Historien: Men for min Deel længes ieg mere efter Mynt-Historien og Helsinge-Reisen. Den Marcus Wagner 1 som har skrevet det Brev til H. Rantzow om Alberto Stadensi, har ieg ei siden fundet nogen Underretning om, ei heller erindrer ieg andetsteds at have læst om de Codices, han omtaler. Med min Helbred er det alt det samme og nogenledes vel, og ieg takker Gud, at ieg ikke merker, at det bliver verre. Om Min Ven vil ieg og haabe, at Helbreden er god. Gid ieg og snart maatte glædes med den Tidende, at Hans Tilstand havde forandret sig til det bedre. Min Hustru og mine smaa befinde sig, Gud skee Lov, meget vel, og hilse paa det venligste. — — Om Speculo Regali har ieg endnu ikke faaet Underretning fra de Lærde i Sora; Imidlertid er det mig helt kiært, at Min Herre er forsynet med Copie af Codice Upsalensi. Om prænum. paa Ihres Lexicon skal ieg hernæst skrive, saasnart ieg igien faaer Tal paa Herrerne, som samme haver forlanget. Om Ichsell har ieg hørt, at han ikke er saa meget forpikket paa at komme hiem, med mindre det skeer med fuldkommen Heder og Formon. Iøvrigt forbliver ieg altid og med al Høiagtning

Høiædle, Høistærede Herr Assessorens
ganske tilgivne tiener og Ven
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 15. Ianuar. 1766.