Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1769-10-28)

28. Oktober 1769.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Begge Herr Assessorens seneste og meget ærede Skrivelser af 10. og 20. huius har ieg rigtigt bekommet, og takker allerskyldigst paa egne og øvrige Herrers vegne for al hafte Omhu og Møden med de paa Ecklefske Auctionen for os indkiøbte Bøger, som ieg vil formode enhver bliver fornøiet med, naar vi faae dem. Ieg beder helse Hans Kiære Broder og forsekre, at ieg skal studere paa, foruden Tak, at tillegge hannem nogen Erkiendtlighed for den megen Umag og Besvær, han med samme Commission haver haft. Men det bliver ikke derved alene, thi den Møhlmanske Catalogus, som Min Ven har haft den Godhed at sende mig, giver Anledning til nyt Besvær. Ieg leverede samme til H. Ex. Hr. Greve Thott, som lod sig tykke at ville have en heel Deel deraf; Men som ieg endnu ikke fra ham har kunnet erholde enten Catalogum tilbage eller hans Commission, og ieg frygter, det er den yderste Tid, har ieg herved villet sende en Fortegning paa de Bøger, som s. 472ieg selv gierne vilde have, hvilke ieg var saa forsigtig at udmerke, førend ieg gav Catalogum til Greven. De Numere, som ere understregede, ønskede ieg at have, om de og skulde betales vel dyrt, de øvrige overgiver ieg til Min Herres eller hans Broders gode discretion, og er altid fornøiet, i hvordant dermed afløber. Det giør mig mest ondt for min gode Ven Hr. Gonf. R. Suhm, som vel og vilde haft noget af samme Auction, men det har ikke været mig mueligt at skaffe ham Catcdoguen at see. Kanskee ieg med næste Post faaer sende nogen Commission fra begge Herrerne, men om den kommer for silde, er det den gode Greves skyld. — — Hr. Assessoren har i sit sidste Brev trøstet mig med et got Anseende til Helbredens Forbedring, og end videre glædet mig med det nye Haab, at til Sommer faae see min gamle Ven og fidum Achaten. Ieg er igien bleven ligesom oplivet i et Haab, som ieg nu næsten havde forloret, og gid mine Ønsker maae gielde noget, da tør ieg snart vente continuation af gode Tidender og ydermere Forsekring om en tilstundende Hidreise. Hvad den anden omskrevne Artikel angaaer, da tviler ieg ikke paa, Hr. Assessoren jo troer om mig, at ieg ikke har skrevet derom i anden Henseende, end at Hans beste og rareste Papirer og piecer skulde, om Ham noget Menneskeligt tilslog, falde i gode og velundte Hænder, dog ikke anderledes at forstaae, end at ieg gierne vilde betale, hvad mig deraf mangler, til hvad Pris Han endog derpaa behagede at sette, heller end de ved Auction skulde distraheres. Men siden ieg seer, Han har fattet saa got et Forsæt for Antiqv. Archivum, kan ieg ei andet end samme i høieste Maade rose og bifalde. Ieg erindrer vel, at Min Kiære Herre for mange Aar siden enten skriftligt eller mundtligt har tilsagt mig noget saadant, som vilde giøre Hans Minde endog efter Døden kiær hos mig, om ieg skulde overleve Hannem; men hvad det var, har ieg glemt. Nu, ved Anledning af Hans Svaghed, randt denne Sag mig paa ny i Tanke, og ieg troede, det var meent Harife Samling om den Skaanske og de andre gamle Danske Love, dog ikke Excerpta, som s. 473Hr. Assessoren her nede fra havde faaet, men alene hvad Han kunde have excerperet og udskrevet af Codices der oppe hos Dem selv, og Hans egne reflexioner og Anmerkninger derover, hvormed ieg mener at skulde kunne giøre Min Ven vel saa udødelig Ære, som at de skal blive henlagte til ævig Forglemmelse saasom uinteresserende i Svenske Historien. Gud opholde Hannem i mange Aar, det ønsker af Hiertet

Høiædle Hr. Assessorens
Høistforbundne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 28. Octobr. 1769.

P. S. Ieg har saa mange gode Ting at takke Hr. Assessoren for, og bland andre for den rare Krigsbog 1, som Han har destineret mig. Dersom det behager Gud at lade os begge leve nogen Tid, haaber ieg endnu at finde Leilighed til at vise, hvor megen obligation ieg staaer i til Min Kiære Herre. Men at Han, enten i Henseende til Hilfeling eller vores mellemværende Regninger skulde være mig noget skyldig, derom skal Han aldeles intet bekymre sig, da ieg ikke veed at have det mindste til gode hos Hannem uden Hans continuerende Venskab. Men om ieg nu er bleven noget skyldig enten for Udlæg til Bøger eller i andre Maader, skal ieg det redelig betale.

Hr. Hilffeling helser flittigt; han formoder, Hr. Assessoren for nogen tid siden har faaet et Brev fra hannem med et andet indlagt til H. Exc. Greve Tessin 2. Han tykkes ikke noget om det Forslag at komme til Gøtheborg; Ieg finder mig og nu saa vel tient med hannem, at ieg gierne vil beholde ham, indtil han faaer noget kiendeligt bedre. s. 474Han koster mig vel meget aarlig, men ieg faaer og endeel vakkert Arbeid giort, hvorimod ieg i andre Maader nødes til at indskrænke mig.

Herhos følger et af de Documenter, som min Søn i Sommer udskrev paa Landet, og som er saa ilde skrevet, at ieg næsten skammer mig ved at sende det, dog er det saa læseligt, at det af nogen anden nitidere kan omskrives. Ieg har nogle flere liggende, som efterhanden skal vorde opsendte.

En Fortegnelse over Bøger „eac Catalogo Möhlmanni“ er vedføjet.