F
Mern, 29/10 1902
Kære G...!
… Jeg foretrækker Benævnelserne konservativ og radikal, — naar man ved konservative s. 72forstaar dem, der i det væsentlige vil bevare det nuværende Samfund, og ved radikale dem, der vil have det omformet fra Grunden.
Der gives jo dog en Del Mennesker, som under Paavirkning af den franske Revolutions Idéer — og af Darwins Kæmp;ehypotese — og af en Række geniale og urolige Aanders opløsende Kritik og idealilstiske Reformbestræbelser paa de forskelligste Omraader, — under Paavirkning her i Norden særlig af den Blanding af alle disse Ingredienser, som Georg Brandes har fremstillet, — har faaet den Opfattelse, at den brutale Egoismes Barn med Munkemoralen, kaldet det moderne evropæiske Samfund, er en hæslig og med al mulig Sygdom befængt Tvetulle, som det gælder om at faa Livet af hurtigst muligt. Det er dem, jeg kalder radikale; og til dem hører baade De og jeg; og at der findes ikke faa af dem i Danmark, er lige saa utvivlsomt, som at de ikke danner nogen Enhed og ikke repræsenterer nogen Magt Nogle af dem slutter sig til Socialdemokratiet, som i øvrigt ogsaa indeholder andre Bestanddele; Resten staar splittede, uvirksomme, magtløse. Deres fødte Høvding, Georg Brandes, har ved forskellige Lejligheder vist sig paafaldende senil og har vistnok ligesom Hexemesterens Lærling manet mere Troldtøj frem, end han egentlig skøtter om at være i Selskab med; hans Broder, hvem mange haabede paa, synes at slaa sig til Taals med at tygge Naadsensbrød i Magthavernes Køkken. Ja, det er Stillingen; s. 73— Herre, hvor skulle vi gaa hen? Naturligvis skal man gaa til Socialdemokratiet; men alle ens Fordringer kan det ikke tilfredsstille.
Saa megen Suppe paa den Pind. —
Venlig Hilsen.
Deres hengivne
Johannes Meier