Tekst før brevene
Tekst før brevene
Tekst før brevene
Tekst før brevene
Tekst før brevene
Tekst før brevene
Tekst før brevene
BREV TIL: Asbjørnsen,
Edinburgh 19. Aug. 1860 .
Dersom der er Noget, som jeg kunde kalde mit Livs „ledende Tanke", saa er det Folkeoplysningen. Alt, som bærer til det Maal, ligger mig paa Hjerte. Mine alsidige Interesser have desværre ført mig ind paa altfor mange spredte Felter og derved svækket mine
BREV TIL: Asbjørnsen,
Edinburgh 26. August 1860 .
I de første Aar drev jeg mit polytekniske, eller rettere sagt polyhistoriske Studium paa en meget regelløs Maade. Der var saa uendeligt meget som interesserede mig; medens jeg var inde paa en Materie, kom en anden mig i Veien, som syntes endnu vigtiger
BREV TIL: Asbjørnsen,
Edinburgh 2. September 1860 .
Saa kom 1848. Dette Aar er et vigtigt i mit Livs Historie, thi dets Bevægelser og Begivenheder var det, som først vakte mig til fuld Selvbevidsthed. Jeg glemmer aldrig hint Øieblik, da en af vore Professorer (Wilkens) med alle Tegn paa indre Bevægels
BREV TIL: Scheel,
Kjbh ., 28de Aug. 1843 .
„ — — Jeg har næsten set alt, hvad her er at se. Jeg har været paa Rosenborg Slot, der er bygget af Christian den 4de, er i gammeldags Stil og forsynet med flere Taarne. Her opbevares mange Kostbarheder og Mærkværdigheder, blandt andet Christian den 4des
BREV TIL: Scheel,
23de November 1843 .
Jeg har været paa Koncert og har hørt Antonio Bazini, som er en af Europas første Violinspillere. Med min egen Musik gaar det godt; jeg spiller med Kapelmusikus Holm. Næste Gang du skriver mig til, maa du fortælle mig, hvordan I Alle have det, hvordan mine Bl
BREV TIL: Scheel,
21de Januar 1844 .
Du spørger om Præsterne her. Vi have udmærkede Prædikanter, blandt dem den Mynster, som har skrevet de Betragtninger, du har; Münter er ligeledes en god Taler, men den bedste og den, jeg mest ynder og oftest hører, er Tryde. — Jeg længes overordentlig hjem, skr
BREV TIL: Scheel,
7de Marts 1844 .
Fru Grove har havt den Glæde at faa to Sønner hjem fra en Reise til China. Hans Grove Marineminister 1864. fører Skibet, og hans yngre Broder har fulgt ham. Han har bragt mange interessante Sager med sig hjem. Jeg har forøvrigt saa meget at bestille, at jeg i de
BREV TIL: Scheel,
17de Marts 1844 .
Nu er da vor kjærn Karl Johan død ; ja man kunde da ikke vente, at han i den høie Alder skulde overstaa en saadan Sygdom. Gud give nu, at Oscar maa blive os saa god en Konge, som hans Fader var. — Du maa snart fortælle mig, hvorledes alt er gaaet af hos Eder og
BREV TIL: Scheel,
Skjærtorsdag 1844 .
En stor Sorg har rammet Danmark og ikke blot Danmark, men hele Verden: „Thorvaldsen er død". „Nutidens største Kunstner er ikke mere". Han døde i Theatret den 24de Marts Kl. 6, netop som Orkesteret spillede Ouverturen til 1ste Akt af „Griseldis". Man troede, h
BREV TIL: Scheel,
29de April 1844 .
Hurra! Hurra! Hurra! ja saaledes kan jeg rigtignok med Rette begynde mit Brev denne Gang, da jeg har den glædeligste og mest overraskende Efterretning at bringe dig; ja gjæt engang, og bed alle, som ere nærværende, at lægge sine Hoveder i Blød for at gjætte ; —
BREV TIL: Scheel,
Mai 1844 .
Med Glæde har jeg set, at man har høitideligholdt den 17de Mai overalt hjemme i Norge. Ogsaa jeg feirede Dagen i Forening med nogle andre Nordmænd, som for Tiden opholde sig her. Kl. 6 Morgen størte vi ud til det smukkeste Sted her i Nærheden, Frederiksdal, hvor vi vil
BREV TIL: Scheel,
Januar 1845 .
I Mandags havde vi, alle Nordmænd her, en Nytaarsfest. Vi vare 15 ialt og havde leiet et Par Værelser i det svenske Hotel. Paa gammel norsk Vis spiste vi ikke andet end Flesk og drak Mjød af et Horn, som var forfærdiget i Anledning af Dagen, og tænk engang! en af vo
BREV TIL: Scheel,
10de April 1845 .
— — Jgaar var her Tumult i Byen i Anledning af en Adresse, der blev overrakt Kongen af Etatsraad Hvidt fra Borgerrepræsentanterne, Studenterne og Haandværkslaugene, hvori han blev anmodet om at afsætte Hertugen af Augustenborg fra sin Post som Statholder i Slesv
BREV TIL: Scheel,
31te September 1845 .
Jenny Lind er her! den guddommelige Jenny Lind har sat sin Fod paa dansk Grund! Hele Kjøbenhavn taler ikke om andet. Folk komme reisende fra Jylland og Sverige for at høre hende, og ak! mange have maaske reist forgjæves, thi Billetter ere saagodtsom ikke at
BREV TIL: Scheel,
6te Marts 1846 .
— — Her er en hel Del politiske Nyheder fra Udlandets, hvilket du vil faa at se af Aviserne. Engelskmændene have vundet et stort Slag (der vared i Dage, der vared i tre, som det heder i Kjæmpevisen) i Ostindien, og der er udbrudt en stor og vel organiseret Opstan
BREV TIL: Scheel,
14de Juli 1846 .
Jgaar var her stor Fest, idet nemlig vor Konge holdt sit Indtog i Kjøbenhavn og fik en glimrende Modtagelse. Jaften skal jeg som Medlem af det skandinaviske Selskab med, for at bringe ham et Fakkeltog paa Bernstorf Slot. — Med nogle Jevnaldrende har jeg gjort en
BREV TIL: Scheel,
15de November 1846 .
Victoria! Seiren er vor! Kort at fortælle: jeg har været oppe til Examen og det er gaaet mig overordentlig godt, da jeg har bestaaet med megen Hæder, man siger jeg var den bedste. — Jgaar var jeg i Theatret og saa Øhlenschlægers nye Tragedie Amleth, som gaves
BREV TIL: Scheel,
Januar 1847 .
— — Først maa jeg fortælle dig, at min bedste Ven, Billedhugger Olas Middelthun har faaet Kunstakademiets store Sølvmedaille i disse Dage (han fik, som du ved, den lille ifjor), og du ser altsaa, at jeg nok kan sige, at Norge engang vil faa Ære af denne sjelden bega
BREV TIL: ukendt FRA: Rosing,
16de April 1847 .
Kjære Broder!
— — Det glæder mig af dit Brev al se, at du har Lyst og Kjærlighed til dit Studium, thi tro mig: det eneste solide Grundlag for en lykkelig Fremtid er Kundskab. Uden Kundskaber er Mennesket intet; det er først ved sin Aands Uddannelse, at
BREV TIL: Scheel,
22de Mai 1847 .
Den 17de Mai feiredes af 24 af de herværende Nordmænd ved en Fest paa Bellevue ved Dyrehaven, som var arrangeret af Boghandlercommis Welhaven (Broder af Professoren), Portrætmaler Hansen og Exam, polyt. H. A. Rosing (fra Frederiksstad; — Du kjender ham maaske?) Bl
BREV TIL: Scheel,
17de Juli 1847 .
— — Om Natursorskermødet dreier, som du nok kan vide, hele Byens Tale sig, og Folk tænke kun paa Berzelius, Hansten, Nilson, Elias Fries, Retzius, men især paa Charles Bonaparte, Napoleons Brodersøn og hvad Ansigtet angaar tillige hans udtrykte Billede. Jeg har f
BREV TIL: Scheel,
19de September 1847 .
— — Jgaar var baade Onkel og jeg hos Hans Majestæt paa Sorgenfri, det vil da sige: Onkel var intien- og jeg udenfor, dog tror jeg, at jeg morede mig bedst. Jmidlertid fulgtes vi ikke derud, thi — han kjørte, — jeg gik. Vi vare nemlig nogle Kammerater fra Lær
BREV TIL: Scheel,
14de November 1847 .
Fredag Middag døde vor gamle Lærer, Professor Dr. William Christoffer Zeise. Han var en af Nutidens dygtigste Kemikere, navnlig havde han store Fortjenester af de organiske Stoffers Kemi og baade Universitetet og Læreanstalten tabte i ham en af sine dygtigste
BREV TIL: Scheel,
19de Januar 1848 .
Timen nærmer sig — den Time, da maaske et helt Folks Skjæbne afgjøres; thi Kong Christian den ottende vil, efter Lægens Sigende, ikke opleve næste Morgengry. Og hvor roligt, hvor ligegyldigt forholder ikke Massen sig! ! Paa Amalienborgplads er der samlet enkelt
BREV TIL: Scheel,
23de Januar 1848 .
Kong Christian den ottende er død og Frederik den syvende harr besteget sine Fædres Throne!
I et Enevoldsrige, hvor Folkets Skjæbne hviler i Majestætens Haand, hvor Kongen baade har den lovgivende og udøvende Magt, maa Kongens Døfe være en overordentl
BREV TIL: Scheel,
2den Marts 1848 .
I Frankrig er der Revolution!!
Allerede iforgaars bragte Posten Efterretning om, at Stemningen i Paris var meget truende, da Regjeringen havde forbudt Reformbanketten. Den 22de Februar begyndte Urolighederne med at Folket drog igjennem Gaderne under Af
BREV TIL: Scheel,
24de Marts 1848 .
Det danske Folk — eller rettere sagt — Kjøbenhavns Borgere have revolutioneret, og det uden at der har flydt en eneste Draabe Blod, — ja ganske uden Sværdslag! Det, som i ethvert andet Kongerige vilde have fordret Tusinders Liv, har Kjøbenhavnerne udført paa en
BREV TIL: Scheel,
30te Marts 1848 .
Samme Dag, som det nye Ministerium var udnævnt, kom den slesvigholstenske Deputation og fik derfor først Audients den følgende Dag. De fremkom da med sine dumdristige Fordringer, at Kongen skulde anerkjende en selvstændig Stat Slesvig-Holsten etc. — men fik natu
BREV TIL: Scheel,
2den April 1848 .
Da den slesvigholstenske Deputation kom hertil, ventede den at finde det gamle Ministerium, men det Haab slog feil, som du har hørt, og den havde nu egentlig ikke noget her at gjøre, da den altfor godt kjendte de nye Ministres Tænkemaade. Den afsendte derfor str
BREV TIL: Scheel,
13de April 1848 .
Det første Slag er vundet af den danske Hær! Flensborg er besat af de Danske! Søndag den 9de var den slesvigholstenske Hær i og om Flensborg, idet Hovedkorpset havde besat Byen, og Avantgarden forskandset sig ved Bau og Krujan. Under Anførsel af General Hedemann
BREV TIL: Scheel,
30te April 1848 .
Første Paaskedag 1848 kjæmpede 18,000 Danske mod 30,000 Tydske ved det gamle Danevirke fra Kl. 10 Morgen til henimod Solnedgang. Alle de danske Tropper deltoge i Kampen, og da sidste Reserve havde været i Ilden, trak de sig tilbage, thi fra alle Kanter rykkede t
BREV TIL: Scheel,
7de Mai 1848 .
— —I Tirsdags Astes overraskedes vi af den glædelige Efterretning, at Kong Frederik samme Dags Middag havde oplæst ved Taffelet et egenhændigt Brev fra Kong Oscar, hvori denne lovede hurtig og kraftig Hjelp, og til den Ende samles i disse Dage en svensk Hær paa 15,
BREV TIL: Scheel,
11te Juni 1848 .
— — Siden jeg sidst skrev, er der forefaldet adskilligt, blandt andet er der leveret endel træfninger i Sundeved. I alle disse, hvoraf to have været temmelig betydelige, have vi havt Lykken med os — jeg siger „vi", thi Danmarks Sag er nu ogsaa Norges og Sveriges
BREV TIL: Scheel,
2den Juli 1848 .
— — I Paris har der været en ny og blodig Arbeideropstand, hvis Udfald endnu er os ubekjendt; men da sidste Post afgik derfra, havde man kjæmpet i to Dage og to Nætter. General Cavaignac var udnævnt til Republikens provisoriske Præsident med uindskrænket Magt ind
BREV TIL: Scheel,
13de August 1848 .
Anledningen til disse Udtalelser er givet i en Ytring af hans Moder, som misbilligede den Utaalmodighed, hvormed han omtaler Kong Oscars tilsyneladende passive Holdning under Krigsbegivenhederne. — — Jeg elsker ingen Konge, fordi han er Konge, og fordi han er
BREV TIL: Scheel,
23de September 1848 .
— — Det er, som du indser, en slem Tid for dem, der skulle læse; thi hvem taber ikke Lysten til de stille videnskabelige Sysler, naar en rig, herlig Tid, født under Strid og Trængsler, døbt med Nationernes Hjerteblod, kalder Menneskene til et nyt Liv med de
BREV TIL: Scheel,
19de November 1848 .
As politiske Nyheder, som jo er det eneste Slags Nyheder, man iaar rigtig bryder sig om, vil jeg først og fremst berette, at det gamle Ministerium er opløst og et nyt dannet, (bestaaende af Grev A. Moltke, Grev Sponeck, Bang, Professor Madvig, Professor Claus
BREV TIL: Scheel,
25de Marts 1849 .
— — Det store Spørgsmaal, som i denne Tid beskjæftiger alle her næsten mer end Krig og Fred, er den Valglov, hvorefter Danmarks kommende Rigsforsamlinger skulle vælges. Dette har delt Folket i to Hovedpartier: Demokratiet, som vil have almindelig Stemmeret, saal
BREV TIL: Scheel,
Første Paaskedag 1849 .
En rædselsfuld og sørgelig Efterretning har jeg at bringe idag, nemlig at det danske Linieskib „Christian den ottende" er sprunget i Luften og den danske Fregat „Gefion" har maattet stryge Danebrog og heise tydsk Flag.
Denne næsten utrolige, men
BREV TIL: Scheel,
27de Mai 1849 .
I denne Uge ventes den russiske Storfyrste og Hr. Leuchttenberg til Kjøbenhavn for at tage Landet i Øiesyn og akkordere om Arvekonditionerne. De ville naturligvis blive modtagne med Jubel og kongelige 3 &’ s Hurra af alle brave danske Russere!! Ja det er en net Hi
BREV TIL: Scheel,
10de Juni 1849 .
Endelig er da det danske Forfatningsværk fuldendt, — og Danmark er indtraadt i de konstitutionelle Staters Række. Det, som i mange Aar var Gjenstand for Fremskridtspartiernes Ønsker og Andragender, er altsaa opnaaet, og det i langt fuldere Maal, end man tidligere
BREV TIL: Scheel,
Tharand , 12te December 1855 .
Kjære Venner!
Saa er jeg da her midt i „den vide, vide Verden" og lever under fremmede Forhold, med nye Beskjæftigelser, nyt Levesæt, nyt Sprog og med nye Længsler — efter det Gamle! Ja, endskjønt jeg spiser tydsk Mad og drikker tydsk Øl,
BREV TIL: ukendt FRA: Rosing,
Tharand , December 1855 .
Kjære Ven!
Her, hvor jeg den hele udslagne Dag færdes mellem Fremmede, kommer stundom Hjemveen eller egentlig Længselen efter gamle Venner saa stærkt over mig, at jeg gjerne kunde falde paa at tage Benene paa Nakken, dersom jeg ikke var et saa
BREV TIL: Scheel,
Meissen , December 1855 .
En i al Beskedenhed ytret Tvivl om den sachsiske Landvins Godhed forskaffede mig en Indbydelse til et Julebesøg i den sachsiske Vinavls egentlige Centrum, den gode gamle Stad Meissen, der i sin skjønne Beliggenhed og sine mærkelige Fortidslevninger besi
BREV TIL: Scheel,
Tharand , 1ste Pintsedag 1856 .
— — Imorgen tidlig tiltræder jeg en Reise til den østlige Del af Sachsen og muligvis lidt ind i preussisk Schlesien. Jeg vil nemlig i Forening med en amerikansk Kollega Mr. Storer fra Boston, der ligesom jeg fortiden studerer Agrikulturkemien unde
BREV TIL: Scheel,
Tharand , 30te September 1856 .
Endelig er jeg efter tre Ugers Omflakken atter kommen tilbage til min gamle Station. Jeg havde saa længe ligget fast fortøiet, at jeg følte rigtig Trang til at rive mig løs fra mine Arbeider og for første Gang, siden jeg kom hid, tage mig en orden
BREV TIL: Scheel,
Paris , 12te December 1856 .
Som du ser er jeg nu i et ganske andet Verdenshjørne, end da jeg sidste Gang skrev; jeg har ombyttet det lille landlige Tharand med det store umaadelige Paris. Det er en Kontrast dette her, kan du tro! Naar man et Aar har levet i en ganske liden tyds
BREV TIL: Scheel,
Februar 1857 .
De Fremmede begynde nu at blive mig mere bekjendte; ogsaa her har jeg fundet Venner, som jeg allerede i den korte Tid, jeg har kjendt dem, har lært at holde af. Jeg har altid havt en vis Forkjærlighed for Franskmændene, det har derfor glædet mig meget, at de ved næ
BREV TIL: Scheel,
1ste April 1857 .
— — Fortiden er jeg endnu mere beskjæftiget, end i Regelen er Tilfældet; thi jeg hjelper min Lærer med hans egne Arbeider, da hans Assistent er fraværende og jeg er hans eneste Elev. Jeg har havt Lykken med mig, det er vist; thi Fremmede, som ikke have nogen erh
BREV TIL: Scheel,
Avignon 6te September 1857 .
Midt i Pavernes gamle Residents, midt i Lauras og Petrarkas Stad, langt, langt nede i det „solklare, farverige Syden" sidder idag din Søn! Den allerede før ganske antagelige Afstand, som skilte os ad, er blevet et godt Stykke længere, men skjønt jeg e
BREV TIL: Scheel,
Marseille , 8de September 1857 .
Altsaa — jeg er her helt nede ved Kysten af Middelhavet; hvor mange for Anledningen passende poetiske Udbrud kunde der ikke opvartes med! Men jeg skjænker dig dem og, for ikke at komme ud af den kronologiske Orden, vender jeg et Øieblik tilbage t
BREV TIL: Scheel,
Marseille , 18de September 1857 .
Jeg gjorde dig i mit forrige Brev det ubesindige Løfte, at jeg vilde forsøge paa at meddele det Indtryk, som dette første Glimt af Syden har gjort paa mig. Nu, da jeg har Pennen i Haand, føler jeg min hele Uformuenhed paa et for mig saa aldeles
BREV TIL: Scheel,
Notre-Dame de Beaurecueil , 21de September 1857 .
Du skulde ikke, kjære Moder, kunne gjætte fra hvilket Sted jeg skriver disse Linier, selv Overskriften kunde ikke hjelpe dig stort, da du hverken i Geografier eller Reisebøger vil finde Navnet Notre-Dame de Beaurecueil.
BREV TIL: Scheel,
Arles , 24de September 1857 .
Af alle sydfranske Byer har ingen i sin Helhed mere bibeholdt sit antike Præg, end Arles. Det er her ikke blot enkelte Monumenter, som minde om det mægtige Romervælde, hele Arles er saa at sige et eneste romersk Mindesmærke; ingen Demoleringer og Re
BREV TIL: Scheel,
Nimes , 25de September 1857 .
Netop som jeg var færdig med at bese de arlesiske Antikviteter og holdt paa at pakke sammen for at reise videre, brød der løst et forfærdeligt Uveir, et saadant, som man kun i Syden kjender til; „Vandsækken revnede," som man her udtrykker sig, Negne
BREV TIL: Scheel,
26de September .
Idag har jeg været en Sviptur i Montpellier. Jeg havde halvt om halvt isinte at gjøre hele Rundturen gjennem Languetoc over Toulouse til Borteaux, for derfra at tage over Tours og Orleans tilbage til Paris. Men flere Grunde have bragt mig til at opgive denne Tank
BREV TIL: Scheel,
Paris , 5te Mai 1858 .
Naar man har meget at bestille, løber Tiden assied med en saadan Jernbanefart, at de sædvanlige Tidsmaal af Uger og Maaneder svinde ind til rene Ubetydeligheder; den ene Almanakside efter den anden har opfyldt sin Spaamandsrolle, inden man ved Ordet af det
BREV TIL: Scheel,
Manchester , August 1858 .
Du vil vist blive forundret, naar du af dette Brevs Overskrift ser, hvor jeg er. Stemplerne udenpaa Brevet ville allerede have sagt dig, at jeg ikke længer er i Frankrig, men at jeg omsider er kommen over Kanalen. Jeg reiste gjennem Nordfrankrig og Bel
BREV TIL: Scheel,
Aberdeen , 2den September 1858 .
Det er nok paa høi Tid, at jeg atter lader dig høre noget fra mig, hvis jeg ikke vil, du skal tro, at jeg er fløiet i Luften med et eller andet forulykket Jernbanetræn. Lad mig altsaa begynde med at sige, at jeg er hel og velbeholden og for Øiebl
BREV TIL: Dumas,
Edinburgh , 29de December 1858 Af et Brev til Professor Dumas. .
Min kjære Lærer!
Siden jeg forlod Paris, har jeg reist meget og set meget. Jeg har flakket om den hele Sommer og Høst, indtil Storm og Uveir tvang mig til at tage Vinterkvarter, og dertil har jeg af flere