24de Marts 1848.
Det danske Folk — eller rettere sagt — Kjøbenhavns Borgere have revolutioneret, og det uden at der har flydt en eneste Draabe Blod, — ja ganske uden Sværdslag! Det, som i ethvert andet Kongerige vilde have fordret Tusinders Liv, har Kjøbenhavnerne udført paa en Dag uden at bruge Gevær, Sabel eller Barrikader.
Men dette heldige Udfald har det danske Folk ikke fuldkommen sig selv at takke for, men mange andre Omstændigheder og naturligvis først og fremst den franske Revolution eller, dersom man vilde søge en fjernere Aarsag: Pio nono, Italiens Befrier, som jo egentlig er det første Ophav til de sidste Maaneders europæiske Omveltninger, idet han ved at give Romerstaten en fri Forfatning opflammede de andre Folks Frihedshaab. — Ja det er disse brave Franskmænd, som have vakt Folkene af en fleraarig Slummer, ved at ofre ædelt Borgerblod paa det gjenopreiste Frihedsalter. Dernæst har de ved den franske Revolution fremkaldte Revolutioner i Wien og Berlin samt mange andre Steder i Tydskland havt stor Indflydelse paa Forholdene her som overalt, idet Kongerne have set, at Folket dog maa gaa af med Seiren. Dog — i denne Tid har man ikke Raad til Resterioner, og jeg vil derfor i al Korthed fortælle Begivenhederne.
I Mandagsmorges kom Dampskibet fra Kiel og bragte de i denne bevægede Tid saa længselsfuldt ventede tydske Aviser, der fortalte, at det utroligste af alt utroligt var sket: Wienerne havde gjort Revolution og Østerrig havde faaet Løfte om en fri Forfatning. Men desuden kom Efterretning om, at Slesvig-Holsten var i Oprør og at der paa Onsdag vilde komme en Deputation fra den provisoriske Regjering i Rendsborg til Kjøbenhavn for at forelægge Kongen de Betingelser, hvorpaa den nyoprettede Stat Slesvig-Holsten vilde erkjende ham som Regent. Borgerne og Studenterne sammenkaldte derfor en almindelig Folkeforsamling i Casino og i Universitetet for at overveie, hvad der burde gjøres for at forhindre den for Danmarks Ære og det danske Folkss. 37Rettigheder krænkende Anerkjendelse af en Stat Slesvig-Holsten. Paa Forsamlingen i Casino, (til hvilken Orla Lehmann egenhændig havde foræret mig Adgangskort), blev man enig om næste Dag at overbringe et af Borgerrepræsentanterne i kraftige og bestemte Udtryk affattet Andragende til Kongen om øieblikkelig at afsætte Ministrene og forandre Regleringssystemet ved at indsætte nye Ministre, som besad Folkets Tillid. Den samme Beslutning toges ogsaa paa Universitetet af Studenter, Polyteknikere og Kunstnere. Tirsdag Formiddag gik Deputationen, ledsaget af et Tog af 12—16,000 Mennesker, til Slottet og Kongen svarede, at han allerede havde efterkommet Folkets Ønske ved at opløse Ministeriet. Hermed var altsaa den egentlige Revolution forbi, og igaar udnævntes det nye Ministerium, det Moltke-Monradske.