Amsterdam. 22. Dec. 1862.
Kjæreste, dyrebare Fader!
Modtag min bedste Tak for Dit kjærlighedsfulde Brev af 15.–17. December.— — — — — — — — — Du gjør mig mange Spørgsmaal i Dit sidste Brev, tilgiv mig, at jeg saa slet besvarer dem, men Du veed ikke, hvor liden Tid jeg har til Brevskrivning. Flere af dem vil Du imidlertid finde besvarede i indlagte Brev fra Utrecht, som jeg ligeledes s. 333ønsker optaget i Illust. Tid., men paamind Delbanco om, at det ikke skeer altfor seent.
Jeg har det godt og vel her hos Brandts, min eneste Sorg er, at jeg faaer saa lidet bestilt. Men Dagen løber bort som Vand mellem Hænderne paa mig. En stor Deel af Dagen passiares bort herhjemme — en stor Deel anvendes til Besøg hos theologiske Honoratiores: til Læsning er kun saare liden Tid tilovers. Men jeg trøster mig med 1) at jeg har faaet læst en heel Deel i Utrecht, 2) at jeg udvider min Menneskekundskab og uddanner mig til en Dialektiker af første Klasse ved ideligt at disputere med Alverden, 3) at man af saadanne Samtaler ofte lærer, hvad man aldrig finder i Bøger, 4) »i denne glade Juletid tør man sig ret fornøie«.
Ja jeg har det godt og vel her. For mig, der dog stadig gaaer paa Jagt efter at opdage, hvad Menneskene i Livets forskjellige Stillinger tale om, tænke paa, leve for, er det af stor Interesse engang at være optagen i en saadan rig Kjøbmands Huus, der sidder i en stor Bedrift, og derved faae lidt Begreb om, hvorledes det gaaer til i den store Handelsverden. Dertil viser man mig al mulig Forekommenhed, og det er en særdeles vakker Familie.
D. 23. Dec. Jeg har idag og igaar haft travlt med at besøge Skolerne her, hvortil en ung Advokat van Buren har været mig meget behjælpelig, og tillige benyttet Leiligheden til at sætte mig ind i Skolespørgsmaalet om Religionsunderviisning, hvorom s. 334Striden for Øieblikket dreier sig. I det Hele troer jeg dog, at selv om jeg ikke læser meget her i Amsterdam, saa lærer jeg dog meget ved Omgang med saamange forskjellige Personer, der alle have tænkt og læst noget.— — — For et Par Aftner siden var jeg i »ungt Selskab« hos Professor Tidemann: det gik meget muntert til, selv med Dands, ganske som hjemme hos os, paa det nær, at Herrerne (deriblandt ogsaa jeg) trøstigt røg deres Cigarer mellem Damerne. — At jeg kommer paa Comedie og Concert, derfor drager Brandt’s Omsorg. — Ogsaa med Studenter har jeg en Deel Omgang, og jeg har da ogsaa hospiteret ved Forelæsningerne, der holdes paa Hollandsk, men jeg har nu lært saameget Hollandsk, at jeg forstaaer et langsomt Foredrag deri; derimod taler jeg det aldrig, men altid Tydsk eller Fransk, skjøndt det undertiden hændes, at den anden Part, navnlig naar det er Damer, taler Hollandsk. Fransk tale Hollænderne godt, men i Reglen hjerteligt slet Tydsk, da de først lære Sproget i en senere Alder, og derfor aldrig faae en ordentlig grammatikalsk Underviisning, og ikke lære at aflægge deres hollandske Accent.
Juleaften Kl. 6½
Nogle Øieblikke river jeg mig løs forat bringe den bedste Julehilsen til Dig og mine Kjære derhjemme. Jeg veed, at I i Aften tænke paa mig og tale om mig, saaledes tænker jeg ogsaa paa Eder s. 335og ønske Eder, at I ret maae have en velsignet Juleaften og af et glædefuldt Hjerte maae takke Gud for al hans Naade i det Evige og i det Timelige.
Det er nu den tredie Juleaften, jeg feirer borte fra Eder, men jeg er hver Juul rykket Hjemmet over 100 Mile nærmere, og denne Gang feirer jeg min Juul i en vakker og elskværdig Familiekreds og derfor, kunde jeg næsten sige, med større Glæde end if jor, thi til en rigtig Juul synes det mig at høre, at man maa være i en Familie, helst vel i sin egen, men jeg er dog saare glad, at jeg er, hvor jeg er, og ikke skal sidde alene paa et eensomt Værelse. Thi her i Holland feires Julen kun som en religiøs Fest med Kirkegang, al den øvrige Gammen og Glæde af mere verdslig Natur, hvormed vi gjøre vor Juul til Aarets Glandspunkt, har man her henlagt til St. Nicolai Fest, d. 5. Dec, egentlig en gammel katholsk Helgen, der har været en stor Børneven, og derfor beholdt sit Regimente, selv efterat man har landsforviist den øvrige katholske Helgenskare.
Det gjør mig ondt, at jeg endnu ikke har faaet min Bogpakke, der formodentlig endnu er underveis. Nu har jeg kjøbt nogle Smaaforæringer her, men jeg vilde dog gjerne netop i Aften have haft Berggreens Psalmemelodier, at vi kunde have sunget nogle danske Julepsalmer, hvilket ogsaa vilde have glædet Brandt’s meget. Nu faae vi nøies med dem, som
staaer i sidste Nummer af Illust. Tid. — — Apropos om Ill. Tid., vil Du ikke sende en Tordenkile i Nakken paa Delbanco, fordi han endnu ikke har s. 336indrykket mit Brev Ira Holland. Det er ikke nogen synderlig christelig Bøn paa en Juleaften, men det er dog ogsaa noget ulideligt Søvneri, nu har han snart havt det Brev i sex Uger; han maae da hellere indrykke det uden Tegninger.
Er Tante Emmy hos Eder i Aften, eller er hun endnu hos Onkel Peter? I hvert Fald maae Du bringe saavel hende som ham en hjertelig Julehilsen fra mig. Louise og William og Carl ere da vel hos Dig: sig dem, at jeg tænker i Aften som altid paa dem med inderlig broderlig Kjærlighed og haaber til Gud, at vi engang atter skulle holde Juul sammen som i gamle Dage.
Julemorgen Kl. 8.
Det er saa mørkt og taaget i Veiret, at jeg knap kan see Bogstaverne, som jeg skriver, men dog ligger det mig paa Sinde ogsaa nu at sende Dig en Hilsen, at Du maa see, hvorledes i disse Dage mine Tanker ideligt ere hos Eder og følge Eder.
Du er vel nok saa god at besørge vedlagte Brev sendt ud til Greve.
Endnu engang modtage Du, min elskede Fader, en hjertelig Julehilsen og min inderligste Tak for al Din store Kjærlighed mod
Din Dig elskende Søn
Henrik.