Scharling, Carl Henrik BREV TIL: Scharling, Carl Emil FRA: Scharling, Carl Henrik (1861-09-21)

Løverdag 21. Sept. Kl. 3 Eftermiddag.

For en halv Time siden modtog jeg dit Brev, dateret 10.–18. September. Jeg seer deraf, at en Deel af mine ovenstaaende Nyheder har jeg allerede fortalt Dig. Jeg havde troet at skulle modtage en Beretning om Kirkemødet fra Dig, men blev skuffet. Nu invita Minerva skal man ikke skrive i Almindelighed, og uden levende og inderlig Aandens Trang skal man ikke skrive om religiøse Anliggender. Men dog blev jeg lidt underlig tilmode ved dit Brev, som synes skrevet under forskjeilige Stemninger, hvorpaa vel Omgivelserne have havt nogen Indflydelse. Først en vis haanlig Tone om Kirkemødet og dets Forhandlinger ved Siden af Misfornøielse over den kolde høflige Modtagelse i Genf (hvorpaa jeg havde forberedt Dig som Noget, Du vil træffe i alle af Reisende ofte hjemsøgte Egne) — saa en vis ærefrygtsfuld Begeistring for den evangeliske Alliance — endelig nogle Mismods »Stozsseufzer« med nogle store Ord om, hvilken Pokkers s. 221Karl Du skulde blive om ti Aar. Nu, min kjære, dyrebare Søn! Jeg kjender selv disse Stemninger fra min Ungdomstid. Men jeg vil sige Dig at de ere ofte fremkaldte af en Aand, som man maa see at forjage »med megen Bøn og Faste« — den gjør os ellers tungsindige, og Tungsind er hverken behagelig for Gud eller Mennesker. Dens Navn er Forfængelighed, Lyst til et stort og berømt Navn, Modgiften er Ydmyghed for Gud og Kjærlighed til Menneskene i al deres Skrøbelighed, som tænker paa at virke Guds Villie med Troskab, Hengivenhed og Taalmodighed. Forresten er det jo ikke mit Raad eller Opfordring, at Du skulde bruge Reisen til at studere Dogmatik eller nogen anden Disciplin udelukkende eller blot fortrinsvis, men i Forening med Efterforskning om alle de Forhold og Indretninger, Du selv opregner i dit sidste Brev, og hvorom jeg jo oftere har gjentaget det Samme.

Det gjør mig ondt, at Du er kommen tilbage til Europa paa en Tid, hvor Du forgjæves søger et fast Opholdssted, da der overalt holdes Examen ved de lærde Anstalter. Tag Dig nu i Agt for, at det ikke gaaer Dig ligesaa i Erlangen! Men overhovedet kan Du jo ikke vente at finde Omgivelser ganske, som Du ønskede det, forinden Du i nogen Tid har været og levet Dig ind paa et Sted. I Strasburg fandt Du Dig jo ret vel, fordi Du efterhaanden blev mere hjemme der. Dersom et ungt Menneske fra et fremmed Land kom til Kjøbenhavn, vilde han jo ogsaa først efterhaanden kunne vinde Indgang og s. 222Bekjendtskab til Personer, som han ønskede og haabede noget af til sin Aands Berigelse.

Af fremmed Nyt vil jeg gjøre Dig opmærksom paa den nye Kirkeforfatning i Baden og Richard Rothes — som mig synes — mærkelige, men betænkelige Tale ved Kirkeforsamlingens Aabning. Han siger Adskilligt, som bør lægges paa Hjerte, men om en saadan demokratisk Kirkeforfatning paa videste Basis vil kunne bestaae? — Jeg fik da ikke noget Hefte ud af Theologisk Tidsskrift i Sommer. Thi jeg selv skulde dog ikke fylde Heftet — nu har man lovet os nogle Bidrag, hvortil jeg saa vil levere min Afhandling om 1. Jos. V, 7 (maaskee over Johannes Evangelium, dersom jeg bliver færdig).