Scharling, Carl Henrik BREV TIL: Scharling, Carl Emil FRA: Scharling, Carl Henrik (1861-09-28)

Basel, d. 28. Sept. 1861.

Kjære dyrebare Fader!

Igaar modtog jeg et Brev fra Dig af 20. og 23. Sept., hvorfor jeg takker Dig meget. Det gjorde mig ondt, at Du var blevet skuffet i din Forventning om en Meddelelse om Alliancen, en Forventning, der sagtens er bleven end mere stadfæstet derved, at jeg saa længe ikke lod høre fra mig. At Du vir-s. 224kelig ventede en slig Meddelelse, faldt mig under al den Forvirring og Tummel ikke ind, ellers havde jeg afsendt hint Brev noget tidligere. Men Du vil forøvrigt af de »forskjellige Stemninger«, som Du omtaler, see, at jeg for Øieblikket var meget uskikket til at levere en slig Beretning. Jeg haaber da, at dette Brev vil skaffe Dig mere Glæde, naar jeg fortæller Dig, at jeg har været meget ivrig til at høre Forelæsninger. Hagenbachs Forelæsninger over Dogmehistorien vare heldigvis snart færdige, thi de vare temmelig ordinaire. Derimod har jeg hørt nogle udmærkede Forelæsninger af Steffensen, deels over Retsphilosophi, deels over den nyere Philosophis Historie. Sjelden har jeg hørt en saa begavet Docent. Han taler med en Klarhed og Anskuelighed, en Varme og Interesse, der river Alle med. Dernæst har jeg hørt Riggenbach over Exegesen (Synoptikerne), næsten hver Dag to Timer, thi da det var mod Slutningen, blev der sat dobbelt Forspand for. Der var ægte videnskabelig Dygtighed med dyb og inderlig Fromhed; han taler om sine Evangelier med samme Hjertensglæde, som en Kunstkjender taler om Raphael og Correggio. En Forelæsning over den utro Forvalter, som jeg hørte igaar, sidder jeg endnu idag og glæder mig over. — Derimod har Bibliotheket med alle sine Herligheder været lukket for mig. Bibliothekaren, Professor Gerlach, gjorde først mange Vanskeligheder med at laane mig Bøger og endte Talen med at fortælle, at om et Par Dage reiste han bort og tog Nøglen til Bibliotheket med sig. Saa har s. 225jeg privatim laant Bøger. Fra et Læseselskab laante jeg et nyt Værk af den lærde Schmidt i Strasburg: Melanchtons Levnet. Det er en fortræffelig Bog, den er skrevet med stor Lærdom og med stort Liv. Jeg vil meget anbefale Dig den. Den danner tredie Del af »Leben und ausgewählte Schriften der Väter und Begründer der lutherischen Kirche« udg. af I. Hartmann, Schmidt o. A. Hvis de ikke har den paa Universitetsbibliotheket, bør de anskaffe sig den. En Deel bekjendte Sager vil Du jo vel finde, men ogsaa en Deel Nyt. Det bedste er maaske Skildringen af Melanchtons Ungdomsliv. Bl. A. vil Du see, at selv den stille og beskedne Melanchton i sine unge Dage tog Munden mere fuld end som nødvendigt var. — Af Prof. Hagenbach (der desværre nu er reist bort) laante jeg Finsiers »Kirchliche Statistik der reformirten Schweitz«. Den vil jeg nu ikke anbefale Dig, da den er tør — men hernede er den mig til stor Hjælp. Du kalder den badensiske Kirkeforfatning for demokratisk — ja da skulde Du se Demokrati her i Schweitz. Selv i Canton Basel, som Alverden roser for dets Besindighed, har Menigheden ikke alene ubetinget Valgret, men kan hvert femte Aar vælge en ny Præst, om den finder for godt.

Hos Prof. Hagenbach tilbragte jeg en meget behagelig Aften. Ligeledes hos Prof. Riggenbach tilbragte jeg en vakker Aften. Han er en ægte Schweitzernatur: prudens et circumspectus. Men jeg holder meget af ham. Mest Omgang har jeg med Pastor Zimmermann, der for ti Aar siden har s. 226reist i Orienten — nu sværmer vi to i orientalske Erindringer. I Geizers Monatsblätter for April 1861 har han givet en god Skildring af Libanon og Damaskus.

Du maa ikke drive for stærkt paa Broder Peter med Hensyn til videnskabelige Arbeider etc. Han lider i Grunden af samme Uro som jeg — kun buser han ikke saa stærkt paa, deels fordi han er en mere sagtmodig Charakter (»il a un charactére extrément doux«, sagde gamle Malan til mig), deels fordi han udlader sig for sin Vilhelmine. Jeg har ingen Anden end Dig at udtale mig for. Du maa derfor ikke give mine Yttringer en altfor bogstavelig Udtydning, men heller tage dem i noget symbolsk Betydning. Dog skal jeg for Fremtiden være mere agtpaagivende, da der er stor Forskel paa, hvad man siger i en livlig Samtale, og hvad man skriver i et Brev. Men naar jeg skriver til Dig, er jeg i Alm. saaledes i Fyr, at jeg skriver ligesaa hurtigt, som om jeg talte til Dig. Derved løber meget med, som heller maatte blive borte. For Dine kjærlige Formaninger og Raad takker jeg Dig: de falde ikke i ufrugtbar Jord.

Ikke desmindre bliver jeg dog ved min Beslutning om 14 Dage at reise til Erlangen.