Scharling, Carl Henrik BREV TIL: Scharling, Carl Emil FRA: Scharling, Carl Henrik (1861-12-25)

Roma. 1. Juledag 1861. Kl. 3.

Kjæreste Fader!

Bedre kan jeg vel ikke benytte første Juledag end at gribe Pennen forat skrive til Dig og mine Kjære. Gid I da maa have en rigtig glad og velsignet Juul og et godt og frydefuldt Nytaar — Gud være lovet og priset, som har holdt sin Varetægt over Dig og Tante og Sødskendene, og I være Alle takkede for den Kjærlighed og Deeltagelse, hvormed I have fulgt mig paa mine omflakkende Veie.

— Egentlig skulde jeg have hentet Eders Breve idag, forat have en rigtig glad Juledag, men jeg kunde ikke dæmpe min Utaalmodighed og løb derfor paa Posthuset allerede i Mandags. Der laae da Brev fra Dig og fra Louise, fra Tante Emmy, fra Carl og fra Hans Sørensen. Min bedste Tak til dem Alle, hver især. Det var mig en stor Glæde at erfare, at det gaaer stedse fremad med Din Arm, gid det maa vedblive, og Du maa vedblive at holde Modet oppe og ikke tabe Taalmodigheden.

Om min Ankomst til Rom har jeg fortalt til Broder Peter i vedlagte Brev, som jeg beder Dig sende over til ham, naar Du har læst det. — Det første Par Dage nød jeg ikke synderligt, det var taaget, regnfuldt Veir, og jeg maatte løbe om hele Dagen for at søge efter Værelse. Dette var ikke let at finde, thi jeg er kommet temmeligt sildigt, og de fleste Leiligheder ere allerede optagne. Tilsidst maatte jeg nøies med et beskedent Værelse for 11 s. 266Daler maanedlig. — Her er iøvrigt meget koldt, Brændet er særdeles dyrt, og det hjælper egentlig ikke stort at fyre i, thi disse aabne Kaminer tjene kun til at varme Fødderne, saaat jeg tilfulde erkjender Sandheden af, at man fryser mere i Rom end i St. Petersburg om Vinteren. Alle vi Nordboere gaae og klage over Kulden, thi vi savne i høi Grad vore gode varme Værelser i Hjemmet. — Forøvrigt lever jeg da i Gammen og Glæde med Landsmænd fra Morgen til Aften. Om Morgenen gaaer jeg i en Café — der træffer jeg Danske — om Middagen i et trattoria atter Danske, og endelig om Aftenen paa Ny Danske. Nærmest har jeg sluttet mig til Christian Richardt og en ung Maler Carl Bloch, hvis Malerier Du maaske kjender fra Udstillingen — med Bjørnstjerne Bjørnson har jeg gjort Bekjendtskab, han er nok Matadoren hernede — Prof. M. Hammerich reiser desværre alt i næste Uge hjem igjen — Bispinde Lautrup hilste med stor Glæde paa mig — endelig vandrer jeg rundt med en hel Skare yngre Medlemmer, deels Kunstnere, deels Videnskabsmænd, hvis Navne det ikke kan nytte, jeg nævner Dig, da de er Dig samtlige ubekjendte. Hver Aften samles vi i »Foreningen«, det er en Slags Klub for Skandinavierne, hvor man passiarer, musicerer, spiller Kort — Løverdag Aften kommer regelmæssigt alle Damerne derop. Jeg er der hver Aften, thi man udretter ikke synderligt, naar man skal sidde hjemme i en kold Stue om Aftenen. — Jeg tænker, at jeg vil anvende Januarmaaned fornemmeligt til at vandre rundt og betragte Ruiner, s. 267Museer og Kunstsamlinger, og i Februar Maaned, naar det bliver lidt mildere, da at blive hjemme og tage Bøgerne frem.

Idag har jeg været i Peterskirken og seet Paven. Der var naturligvis stor Fest, Paven blev baaren i Procession op igjennem Kirken — alt straalede i Guld og Atlask. Idet han blev baaren forbi mig, benyttede jeg Øieblikket, da Alle faldt paa Knæ rundt om mig forat modtage Velsignelsen, til at trække min Kikkert op af Lommen og saae Paven saa tydeligt, som om jeg stod Ansigt til Ansigt for ham. Han har et meget godmodigt Ansigt og saae i Grunden meget veltilfreds ud, saa at han langtfra at bringe mig Hiob i Erindring, som han jo har kaldt sig selv, bragte mig til at tænke paa den tydske Drikkevise: »Der Papst lebt herrlich in der Welt«. Forøvrigt var det paafaldende saameget dette Optog erindrede mig om, hvad jeg havde seet til Sultanen og hans tyrkiske Procession i Konstantinopel.

Igaaraftes feirede vi vor Juleaften, men jeg maa oprigtig talt tilstaae, at den svarede ikke til min Forventning. Kunstnerne havde vel smykket Salen megt smukt, men de kjære Venner har nu engang den Feil, at de kunne aldrig faae Munden op. Der var intet rigtigt Liv, og Publicum syntes mig ikke at være i rette Stemning. Men dette maa Du endelig ikke fortælle videre, for saa løber det straks over hele Kjøbenhavn, og fra Kjøbenhavn gaaer det directe til Rom, og saa faaer jeg en Ulykke. Maaske laae Fejlen hos mig selv, at jeg s. 268ikke ret kunde komme i Stemning. Først Kl. 2 skildtes vi, og saa gik jeg hen med et Par Andre i Kirken Maria magiore forat overvære en Vigilie, saa at jeg først kom hjem Kl. 4½, — imorges maatte jeg staae tre Timer i Peterskirken, saa jeg er ikke saa lidet træt.

Paludan Müllers Digte, Andersens Eventyr og Hauchs Digte ere meget velkomne hernede. Bjørnson har læst en ny Tragedie høit, men desværre før min Ankomst. Han synes mere og mere at ville vende tilbage til det Oldnordiske, hvorfor han upaatvivleligt har et stort Talent. — Modtag endnu engang mit Ønske om et godt og glædeligt Nytaar, en snarlig Helbredelse af Din Haand, og de kjærligste Hilsener til Tante, Søster Louise og Brødrene og Vennerne.

Din inderligt hengivne Søn

Henrik.