København, Frederiksberg Allégade nr. 4, d. 9:de januar 1882.
Kære professor Topelius!
Hvis posten går i vinter, som den gik i sommer, må De kunne have dette brev netop selve d. 14:de, på hvilken dag De fylder de åtte gange åtte, og jeg vil derfor strags ønske Dem et glædeligt og velsignet nyår. Gud være med Dem selv, Deres hustru og alle Deres. Han holde og styre endnu i mange år plektret i Deres hånd, at De må kunne vedblive at give os endnu mange af de fromme og friske sange, hvormed De allerede i over en menneskealder har glædet os, — har glædet ikke alene Deres nærmeste landsmænd, men tillige os, der sidde så langt fravejs. Der rører sig atter stærke og onde kræfter trindt i verden og midt imellem os; vi kunne da vel trænge til at fastholde alle dem, der endnu ikke have böjet knæ for denne verdens fyrste, der endnu sætte den levende Gud over Beelsebub. Derfor, lev og mal og syng endnu længe, kære Topelius! Vi skulle villig lytte til Deres røst. Måtte De endnu længe ved Guds nåde, i den lykke og det hygge, som hustru og börn skabe Dem, finde kraft og lyst og mod til at tegne, male og synge for os!
Og så tusind tak, hjærtelig tak for den smukke julegave, hvormed De forleden overraskede os: hvad der hidtil er ud-s. 17kommet i dansk oversættelse af „Fæltskærns berættelser!“ Det var en „hilsen fra Finland“, som der stod på det medfølgende blad, der i höjeste måde glædede os. Min kone tilegnede sig strags disse „berættelser;“ hun har læst dem to gange på svensk, men vil nu i vinter læse den danske oversættelse (i vinter får jeg ikke tid dertil), og jeg længes ret efter at høre, hvad hun synes om den: om den nogenlunde tilfredsstiller hende; tiselv-følgelig taber ethvært godt og ejendommeligt arbejde ved oversættelse, ja selv ved hvad jeg hellere vilde kalde en „omskrivning“ (end en „oversættelse“) fra svensk til dansk. Ti man „oversætter“ jo dog kun fra det ene språg til det andet; men svensk og dansk ere samme språg. — Min kone tilegner sig overhovedet alt, hvad jeg får af Deres hånd. „Ljungblommor“ og „Nya blad“, som De var så god at give mig i Helsingfors, tog hun ligeledes til sig, så snart jeg kom hjem, og, da jeg kort efter købte 3:die oplag af „Boken om vårt land“ (De ved, at det er en af mine yndlingsbøger), gik den samme vej. De har i min kone ligefræm en elskerinde, varm og ildfuld trods sine sekstiåtte år.
Da jeg kom hjem fra Finland, Sverrig og Norge, rejste jeg strags med min kone til Mors (en ø i Limfjorden), hvor vor mellemste søn er præst. Herfra skrev jeg Dem til (det må vist have været d. 13:de avgust)15) og takkede Dem for Deres venlige brev, for fotografien og for håndskriften til min datter-sön. Jeg vil dog håbe, at De har modtaget dette mit brev, ved hvilket jeg havde lagt den fotografi af mig selv, som min kone havde valgt. Men desuden havde jeg i dette brev skrevet, at, når jeg kom hjem, vilde jeg tillade mig at sende Dem nogle af mine arbejder. Jeg har nu været på femte måned hjemme, og först i dag sender jeg dog pakken gennem den gyldendalske boghandel til Edlund i Helsingfors, som jo er Deres forlægger. Grunden til, at det först sker nu, er følgende: jeg havde sat mig i hovedet, at jeg vilde sende Dem 3:die og ikke 4:de udgave af mine „Fortællinger“, fordi jeg mener, at 3:die udgave er en del bedre end 4:de, skönt der i denne selvfølgelig er rettet en del småfejl, som endnu fandtes i 3:die. Men 4:de udgave blev efter forlæggerens ønske en 18,20 ark kortere end 3:die, og, da den dog væsentlig indeholder netop det selv samme stof, s. 18har, synes mig, fræmstillingen tabt en del i livlighed ved afkortningen. Så underligt som det kan synes Dem, har jeg dog i fire måneder forgæves arbejdet på at skaffe et eksemplar af 3:die udgave til veje, som jeg kunde være bekendt at sende Dem, og tilsidst måtte jeg lige fuldt bide i det sure æble og sende Dem 4:de udgave, som jeg vil bede Dem modtage med samme venlighed, hvarmed den sendes. De vil tillige i pakken finde „Billeder af Nordens historie“ og „Seks forelæsninger over Nordens oldtid“ (hvis „forord“ jeg særlig kunde ønske, at De vilde læse). Disse to bøgers indbinding vil rimeligvis overraske Dem, men jeg havde — imod al min sædvane — tænkt at give kong Oskar dem, og derefter bleve de indbundne. Men jeg opgav dette, fordi jeg følte mig krænket ved den måde, hvorpå kong Oskar nærmede sig kejser Vilhelm, og fordi jeg fik en angst for, at min gave skulde blive agtet som et tiggeri. Derfor holdt jeg den tilbage, og nu beder jeg Dem op at modtage den. De øvrige bøger, De vil finde i pakken, ere, jeg tilstår det, et temmelig vilkårligt udvalg af min forfattervirksomhed: „Ledetråd i Danmarks historie“, — „Mindre lærebog i Danmarks historie“, — „Nissens fædrelandshistorie“ (jeg henviser om den til mine forord), — „En rejse i Dalarne“ — og „Peter Andreas Fenger, en levnedstegning“. Denne sidste sender jeg, fordi den, hvis De finder tid til at læse den, vil give Dem et indblik i Danmarks nyere kirkehistorie, som De mulig turde savne, og fordi den ikke alene skildrer en af vore hæderligste præster16), men tillige giver bidrag til Grundtvigs17) karakteristik, som vistnok for störste delen må være Dem fremmede. Endelig har jeg også tilladt mig at tænke lidt på mig selv, og De vil derfor i pakken ikke alene finde fire små basargaver18), som jeg har udgivet til fordel for nogle af de mange basarer, hvis formand jeg har været, men tillige de små sanghæfter19), som jeg udgav ved alle vore seks böras brylluper, samt mindeordene over vor afdøde svigersön20) og vore to afdøde døtre21). De vil af disse ni små hæfter se, hvor inderlig god Gud har været os både i sorg og i glæde. Det er al den fortjæneste, disse små hæfter have.
Og så — Finland! Ja, der er ikke gået en dag siden min hjemkomst, uden at jeg har tænkt på Finland og glædet s. 19mig over Finland, — ja, jeg kan gærne sige, at jeg til trods for mine 71 år stadig går og drömmer om, at jeg skal gentage denne rejse efter en udvidet målestok både i tid og rum. Så meget er vist, at, hvis Vorherre måtte spare liv og kræfter, og hvis jeg så nogen rimelig udvej til at komme ud over de pekuniære vanskeligheder, der rigtig nok opstille sig for mig som en uoverstigelig mur, — så — kom jeg til sommer igen! Jeg har nu en gang fået blod på tand, — jeg har set Finland, og jeg har dog kun set så lidt af det, — jeg har talt med enkelte af dets mænd og kvinder, men dog kun så få og i så kort og flygtig en tid, — jeg har stået på enkelte af dets historiske punkter og indsuget deres ånd i min sjæl, men jeg har dog så mange, så mange, ja de aller fleste tilbage! Ja, sandelig, var der nogen mulighed derfor, kom jeg i sommer igen! Men jeg ser ikke muligheden, i hvor tit og hvor stærkt jeg end drömmer! Så hils da Finland, og sig, at jeg har det kært! Men denne kærlighed kan jeg takke Runeberg og Dem for, — Runeberg, som jeg aldrig har set, og Dem, som jeg kun så nogle få öje-blikke; ti uden vejledning af disse mine førere vilde jeg hverken fatte Finlands natur, dets folk eller dets historie, da Gud endelig gav mig at skue det længe, længe eftertragtede.
Kommer De aldrig mere til Danmark? Jeg tror visselig, at det vilde kunne glæde Dem endnu en gang at gense vore bøgelunde. Vistnok er ikke alene Deres gamle ven Ingemann død (han var også min ven i over femogtyve år; han var min forlover, da jeg havde bryllup22), og hans kone gav alle myrterne til min kones brudekrans), — men så at sige alle vore store ånder ere bortvandrede, så der er kun stubbe og halvvisne løv tilbage; men — hvis dette kan tilfredsstille Dem, og jeg tror, det kan — De vil træffe venner herovre, langt flere og langt varmere, end De drømmer om. Så tænk da derpå, og tænk alvårlig derpå. De er jo en ung mand i sammenligning med mig, og når jeg ifjor kunde udføre en finlandsrejse, kan De sagtens i år udføre en danmarksrejse.
Og så farvel, kære professor Topelius! Endnu en gang: Gud give Dem lykke og velsignelse i det nye år, som nys er oprundet for os alle, og i det nye år, som på lørdag vil oprinde for Dem selv personlig! Guds fred være over Dem, Deres s. 20kone, Deres börn, hele Deres hus og fædreland! Ja, Gud i nåde være med os alle! Så vil året blive os et godt år, hvad enten det bringer os glæde eller sorg, liv eller død.
Deres
Frederik Barfod.