Birkeland, Michael BREV TIL: Birkeland, Gunnar Jakobsen; Birkeland, Anne FRA: Birkeland, Michael (1849-10-06)

TIL FORÆLDRENE.
Christiania d. 6te Oktober 1849.

Kjære Forældre!

— — Grunden til at jeg ikke tidligere har skrevet hjem — —, er den sædvanlige: Knap Tid. I den senere Tid har jeg nemlig havt langt mere travelt end før; thi jeg har ikke blot at høre Forelæsninger og hjemme at læse til den tredje og sidste (og vanskeligste) Afdeling af anden Examen; men jeg har jo ogsaa paataget mig at læse noget af de juridiske Discipliner (jeg har allerede læst Størsteparten af Criminalretten), og I ville let indsee, hvormeget to saa forskjellige Beskjæftigelser maa tage min Opmærksomhed i Beslag. —

Med mine Dommerfunktioner i Samfundet forholder det sig saaledes: Samfundet høitideligholdt efter Sædvane 17de Mai med et Lag (jeg var ikke tilstede) paa Klingenberg. Direktionen havde dertil specielt indbudet Ludvig Kr. Daa, s. 56som nu er Redaktør af Christianiaposten og ligesaa ministeriel som han før var oppositionel. Direktionens Formand, Friis, udbragte under mange Lovtaler en Skaal for ham (Daa). To Studenter, Huusher og Gjertsen, tillod sig at pibe ad hans Tale. Derover blev Friis saa forbittret, at han en Uges Tid derefter under Samfundets Forhandlinger erklærede deres Adfærd for pøbelagtig. I denne Anledning anlagde de to Pibere Proces mod ham, og Friis igjen Contrasøgsmaal mod dem i Anledning af deres Piben. I Overensstemmelse med Samfundsloven nedsatte da Samfundet en Ret af 12 Medlemmer, som skulde dømme i denne Sag; deriblandt kom ogsaa jeg. Efter Procedurens Slutning fældte Retten, efter at have debatteret længe, Kl. 11½ om Natten saadan Dom: Friis frifindes; Huusher og Gjertsen paa Grund af Omstændighederne ligesaa. Jeg for min Part voterede for ubetinget Frifindelse for begge Parter, da jeg fandt, at det her gjaldt om at værne om Minoritetens Yttringsfrihed. Da jeg ivrigen forfægtede min Mening inden Retten, var en Cand. jur. Helliesen fanatisk nok til at yttre, at han fandt, at ikke blot Huusher og Gjertsen, men ogsaa jeg, som vovede at forsvare dem, fortjente at udvises af Samfundet.

Hvorledes skal det ellers blive med mig, naar jeg til Julen er færdig med anden Examen? Det gad jeg gjerne vide.

Forresten en hjertelig Hilsen til Eder Alle, deriblandt Wemmestad, fra mig, som lever vel.

Eders hengivne Søn

M. Birkeland.