Birkeland, Michael BREV TIL: Birkeland, Anne; Birkeland, Gunnar Jakobsen FRA: Birkeland, Michael (1850-09-13)

TIL FORÆLDRENE.
Eidsvold, 13de Septbr. 1850.

Kjære Forældre! Kjære Morbroder!

Jeg haaber, at I have modtaget mine to tidligere Breve, om hvilke jeg Intet har hørt. De bleve afsendte med Posten, s. 59og jeg kan saaledes ikke troe Andet, end at de rigtig ere ankomne til sit Bestemmelsessted.

I mit sidste Brev talte jeg — saavidt jeg erindrer — om at jeg dengang befandt mig bedre med Hensyn til Helsen end tidligere, især efter min Fodtur til Byen, og nu er jeg saa frisk og vel tilmode som nogensinde før. Det var vistnok en meget fornuftig Gjerning, at jeg forlod den kvalme Byluft; den friske Landluft har oplivet mine hensygnende Livsaander, troer jeg. Men kanskee er det bare Indbildning.

For en Maaneds Tid siden begyndte jeg igjen mine pædagogiske Forretninger. Min Skole er nu kompletteret; thi den ene af mine Elever, som i over ½ Aars Tid har været sygelig, endog farlig syg, har nu begyndt. Jeg har nu seet mig nødt til at føie 1 à 2 Eftermiddagstimer til mine sædvanlige 4 Formiddagstimer, og jeg har saaledes meget at bestille med Undervisningssysler, usædvanlig meget for en Huuslærer. Vist er det ogsaa, at dersom jeg ikke fandt Eidsvold og Knudsens Huus saa meget hyggelige, vilde jeg ikke betænke mig paa fra Nytaar at ombytte den Post jeg nu har, med en, som var mindre besværlig og om muligt mere indbringende; thi min Gage er just heller ikke saa usædvanlig høi. Men dertil har jeg altfor liden Foretagelsesaand, og jeg bliver derfor nok hvor jeg er, om ikke af anden Grund, saa af Træghed, som jeg troer er et almindeligt Charaktertræk hos alle Folk fra Stavangerkanten, især Ekersundere, og hvoraf jeg nok ikke har faaet den mindste Deel, ialfald i Brevskriveri; deri giver I mig vel Ret.

Har du lagt Mærke til, hvorledes det gaaer med Storthingsvalget i Aar, kjære Fader? Et sligt Storthing har endnu Ingen oplevet. Endnu ere ikke mere end g juridiske Embedsmænd valgte (0: Halvparten af det Antal, som var valgt til 1848 paa den Tid, da Valget var ligesaa langt fremskredet som nu), og disse ere ikke tilstrækkelige til Committeebehovet. I Christianssand bleve Falsen, v. d. Lippe og Rogstad ganske tilsidesatte for nye, ubekjendte Folk, og overalt s. 60er det gaaet saadan i Byerne, at Skræddere, Snedkere og Skomagere komme til at fylde Thinget. Jeg er Demokrat med Liv og Sjæl; men disse Storthingsvalg, hvori Hensynet til Dannelse og Dygtighed ganske synes at tilsidesættes, synes at gaae for vidt paa Radikalismens Vei, og med Ængstelse spørger jeg: Hvad skal Enden blive? — Man siger, at Professor Schweigaard agter at frasige sig Valget af Misfornøielse med de forefaldne Valg. — Overhovedet skjuler nok Fremtiden Mangt og Meget i sit Skjød, hvorom vi endnu ingen Anelse have. Vor mægtige Opvigler, Thrane, har netop holdt en Rigsforsamling af Huusmænd og Arbeidere inde i Chr.ania, og aabnede Mødet, der varede i tre Dage, med en Tale, der henpegede paa Communismen (d. v. s. han vilde, at den Rige skulde dele med den Fattige saaledes, at Alle skulde have ligemeget og ligelidet). En Mængde Lovforslag, der tilsigtede en radikal (eller som Thrane siger rodhuggersk) Omstyrtelse af det Bestaaende, bleve udarbeidede.

Fra Stavanger og Stav. Amt kommer naturligvis bare Oppositionsmænd, saa at næste Storthing vil blive over al Maade oppositionelt. Det skulde glæde mig meget, om Statsraad Sørensen blev sat under Tiltale for sin grundlovstridige Fremgangsmaade mod Harro Harring. Hans mange Trykkefrihedsaktioner gjøre ham ogsaa vel fortjent dertil.

Man siger, at Kongen klager over, at han, der har saa stor Familie, har saa lidet at leve af. Hvad siger man i Ekersund til slig Klynken? Ekersund og Kongen ere hinanden temmelig lige — troer jeg!!!

Med hjertelig Hilsen til Slægtninge, Venner og Bekjendte forbliver jeg

Eders hengivne Søn

M. Birkeland.