Birkeland, Michael BREV TIL: Birkeland, Birgitte Marie FRA: Birkeland, Michael (1864-07-04)

TIL HANS HUSTRU.
Kbhavn. d. 4de Juli 1864.

— — —

Jeg har i de sidste Dage været noget forkjølet; jeg troer, det kom væsentlig af, at der en Dag, da det blæste meget stærkt, var en frygtelig Træk paa Geheime-Arkivet; men det har ikke generet mig mere, end slig en Forkjølelse pleier, og nu er det saa godt som forbi.

Naturligvis er det nu en sørgelig Tid her i Kjøbenhavn. Mange har Syge og Saarede blandt sine Nærmeste; Andre vide endnu ikke, hvor der er blevet af deres Kjære i den sidste Kamp; en stor Masse har naturligvis Slægt og Venner i Jylland og de andre af Fienden besatte Dele af Monarchiet, og da al Forbindelse standser under Krigen med de af Fienden occuperede Landsdele, veed man Intet om, hvad der foregaaer paa disse Kanter. Der nærmer sig vist snart en Crisis. Man haaber endnu paa Hjælp fra England; det var med det Haab, man begyndte paa Krigen. De danske Befuldmægtigede paa Congressen skulle have skrevet hjem, at der ikke var Noget at haabe af det nuværende Ministerium; man venter altsaa paa et Ministerskifte, Det beroer paa det Parlamentsmøde, som holdes idag. Men Oppositionen har paa Forhaand erklæret, at den ikke vil binde sig til et krigersk Program, og man seer altsaa, hvor svagt Haabet er. Naar det glipper, saa staaer formodentlig kun Sverige og Norge igjen. Man vil da muligens faae see en meget stærk Skandinavisme i Danmark, og muligens kommer s. 111der da Forslag om en nordisk Union. Det er muligens det, Svenskerne vente paa.

Jeg har det meget godt hos Fru Daue. Jeg faaer Frokost og Aften hos hende. Frokosten koster 18 s. dansk for en Kop Caffe med nogle Smørrebrød og et Hvedebrød; Aftensmaden 24 s. dansk, og den er ganske vel udstyret (The og Smørrebrød med en Del Ting til); en dansk Skilling er, som Du veed, ⅔ s. norsk; 96 = 60.

laften er jeg inviteret til min Ven Docent L. Holst, som jeg et Par Gange har været inde hos. Han har en meget tækkelig og elskværdig Kone. Men ogsaa der var Bekymring; da jeg var indom et Øieblik uden at træffe Holst, klagede hun over, at man ingen Underretning havde om en Fætters Skjæbne, der havde været paa Als.

Tirsdag Aften.

Igaaraftes var jeg hos Holst, hvor jeg traf sammen med et Par Andre. Stemningen var ikke videre belivet. Holst saa Alt i et meget mørkt Lys; han frygtede for, at Fienden snart vilde komme over til Fyen, at den fiendtlige Flaade vilde blive den danske overlegen og komme til Kjøbenhavn o. s. v.

Imidlertid kan jeg ikke forstaae Andet, end at det jo maa gaae omtrentlig som man kunde vente. Rigtignok skal selve Krigsministeren have ventet, at Als skulde kunne holde sig omkring et Par Maaneder, og erklæret sig ude af Stand til at skjønne, hvorledes Tydskerne ere komne over. Rigtignok siges Marinen i det Hele og specielt Rolf Krake ikke ved denne Leilighed at have gjort sin Pligt. Men et Tidsspørgsmaal kunde det dog kun være, naar Als skulde falde i Fiendernes Hænder, og Frygten for, at Fyen skulde komme i Fiendens Vold, maatte allerede paa Forhaand gjøre sig gjældende. Overhovedet kan jeg ikke skjønne rettere, end at det danske Løsen maa være: „Jo værre, jo bedre“. Desto snarere maa den udenlandske Hjælp, der jo er den eneste Redningsplanke, hvortil Haabet kan klynge sig, komme. Det er imidlertid en høist sørgelig Stilling.

s. 112— — Af Nordmænd seer jeg kun Faae her. Asbjørnsen syntes jeg, jeg saa et Glimt af engang udenfor Christiansborg Slot. En Giebelhausen, der forklarede, at han var kommen herned som Læge, talte jeg et Øieblik med paa Gaden; han snakkede om de Angreb paa Nordmænd og Svensker, han havde maattet døie, fordi de forholdt sig uvirksomme i Farens Stund. Jeg har aldrig været udsat for saadanne Bemærkninger eller Angreb; tvertimod har jeg hørt meget velvillige Ord om Nordmændene, fordi de viste saa megen Sympathi mod Danmark.

Jeg er lidet oplagt til at skrive, baade fordi det Politiske virker nedtrykkende, og fordi jeg endnu er forkjølet. Du maa derfor lade Dig nøie med dette. — —

Skrive I til Ole, saa sig ham, at Demontowitz har sagt, at Garibaldi har lovet den polske Nationalcomite, at han inden 2 Maaneder skal staae i Venedig (det skal være en Hemmelighed), og at Rosenbergs Brochure er under Trykken.