Birkeland, Michael BREV TIL: Bruun, Christian Walter FRA: Birkeland, Michael (1869-02-13)

TIL OVERBIBLIOTHEKAR CHR. BRUUN.
Chr.a, 13 Febr. 1869.

Bedste Hr. Bruun!

Mange Tak for Deres Opmærksomhed og Velvillie. Broder Russes Historie havde jeg ikke seet før, og skjønt det ikke hører til mine Forpligtelser at kjende til Saadant, har det dog interesseret mig at stifte lidt Bekjendtskab med dette gamle Folkeskrift. For de Berigelser, De har lagt til mine Samlinger om Nobel o. s. v., er jeg Dem meget forbunden. Det har, som jeg troer tidligere at have fortalt Dem, engang hørt til mine Ungdomsplaner at skrive om Nobel og Deichman, overhovedet at behandle forskjellige Forhold fra Fredrik IV.s Tid her i Norge. Nu har forlængst andre Planer og Ideer fortrængt de gamle, formodentlig ligesaa resultatløse som disse have vist sig at være. Imidlertid har jeg dog tænkt mig, at min gamle Lyst kunde vaagne under Læsningen af Deres Bog om Rostgaard, som jeg imødeseer med Forventning og Interesse. Maaskee jeg da kunde komme til i en Revue-Artikel, der knyttede sig til Deres Bog, at omhandle de specielt norske Forhold i den klarere Belysning, de ville faae af Deres Behandling af de danske.

s. 144En Ting kunde jeg have Lyst til at spørge Dem om. Blandt mine Notitser findes endel Uddrag af Breve fra A. Hojer til Deichman, hvoraf Originalerne haves paa det herværende Deichmanske Bibliothek. Det foresvæver mig, at jeg engang har hørt Tale om, at De har ladet dem afskrive for det st. kongelige Bibliothek. Men forstaaer De ogsaa Indholdet af alle disse Breve? Der er curiøse Betegnelser af Personer, som Brevskriveren ikke har vovet at nævne. Jeg tænker mig, at De, paa Grund af Deres Studium af Tidens Forhold, kunde være kommen efter Navnenes Tydning, eller at Werlauff havde kunnet give nogen Oplysning. Det skulde interessere mig at vide, om det forholder sig saa. Forøvrigt er det nok muligt, at Prof. Allen, dengang han var her, har afskrevet disse Breve; jeg har ialfald hørt en saadan Formodning.

Apropos om det Deichmanske Bibliothek! Det er en Besynderlighed, at jeg er bleven Formand og Vice-Ordfører for Chr.a (Formandskabet er en Institution, som efter mit Kjendskab til kjøbenhavnske Forhold svarer paa een Gang til Borgerrepræsentanterne og communevalgte Raadmænd). Som saadan har jeg faaet — bl. meget Andet —det specielle Hverv at føre Tilsyn eller et Slags Overbestyrelse for det Deichmanske Bibliothek. Dette bemærker jeg for det Tilfælde, at De skulde have nogen Ønsker med Hensyn til samme; thi ihvorvel jeg endnu ikke nærmere har sat mig ind i mine Pligter og Rettigheder i denne specielle Egenskab. formoder jeg dog, at jeg vil være den rette Mand at henvende sig til i saadanne Anliggender.

Lucas Kjerulf, som De spørger mig om, blev udnævnt til Justitiarius i Overhofretten den 16de April 1728, 9/8 s. A. Justits- og Cancelliraad. Døde i Embedet den 24de Mai 1739; han var født i Nibe 26 Juli 1692; hans Enke var Sophia Dorothea Møinichen. Han omtales i Samlinger til det norske Folks Historie og Sprog B. IV. S. 314, som De ikke bør glemme at eftersee. Han nævnes (men derpaa ligger liden Vegt) i Rscr. 10. 9. 1734 og 25. 11. 1735 (se s. 145Wessel-Bergs Rescript-Samling). Dette er Alt, hvad jeg kan oplyse; om hans Character veed jeg Intet; under 16 April 1728, hvor man skulde søge hans Ansøgning, findes intet Cancelli-Indlæg. De meddelte Oplysninger har jeg hentet fra vore Embeds-Lister — et fortræffeligt Hjælpemiddel, som fortjente Efterligning i Danmark: vi have her i Rigsarkivet paa løse Sedler et Slags fortløbende Stats-Calender for de sidste tre Aarhundreder (i Langes Samlinger ogsaa for de tidligere Aarhundreder), der stadig bliver mere og mere fuldstændig. Ideen og Fortjenesten er Langes.

For Deres godhedsfulde Tilbud om Eftersøgning af Sager vedkommende Deichman takker jeg Dem særdeles. Jeg har stor Lyst til at tage Dem paa Ordet, uden dog at volde Dem noget mere Besvær, end hvad der kunde falde Dem let eller overkommeligt; men det ligger jo i Deres egen Magt. Cand. A. Larsen, som De vistnok kjender, har oftere været beskjæftiget med Afskrifter for Rigsarkivet nede fra de kjøbenhavnske Samlinger. Dersom De kunde anvise ham Actstykker angaaende Deichman — eller, om De tilfældigvis stødte derpaa, andre norske Actstykker af Interesse fra den Tid —, vil han vide, hvordan han skal indrette sig dermed, naar han hører, at Afskrifterne skulle sendes mig.

Vi befinde os forøvrigt i en Smule Ministercrisis. Skjønt vi ikke i fjerneste Maade kunne maale os med vore danske Brødre, der ere saa overordentlig rigt udstyrede med saadanne det constitutionelle Livs Glæder, ere vi dog ikke ganske lodløse. Det er egentlig Marineministeriet, det gjælder, og man antager, at Prof. O. J. Broch skal komme ind i Ministeriet. Af litterære Nyheder er der een, som vil interessere Dem; det er Botten-Hansens „La Norvège littéraire“, et Arbeide, som har sysselsat ham i lange Tider, uden at bringe ham den ringeste Godtgjørelse for Arbeidet. Jeg finder hans Oversigt over den norske Litteratur efter 1814 mesterlig. L. Daae holder Forelæsninger over Norges Historie i de senere Aarhundreder i Bergen for et Auditorium af 6–700 Tilhørere. Prof. Welhavens Befindende er bleven s. 146meget bedre, siden han tog sin Afsked og befriedes for Følelsen af Pligter, han ikke magtede at udføre; Aanden er frisk, men Legemet skrøbeligt. P. Botten-Hansen har faaet en meget smuk Sølvkande fra ham i Anledning af Arbeidet med at arrangere hans samlede Verker; der skal findes en Inscription, som jeg endnu ikke har seet. Med Taksigelse for Deres Venskab og Velvillie

Deres

M. Birkeland.