Birkeland, Michael BREV TIL: Thrap, Daniel Smith FRA: Birkeland, Michael (1875-03-01)

TIL DANIEL THRAP.
Chr.a 1 Marts 1875.

Kjære Ven! Dit Brev skal ikke et Øieblik ligge ubesvaret. Skjønt jeg, som Du vil see af hvad jeg siden skal oplyse, staaer aldeles udenfor den hele Affære, har jeg dog gjort mig mine Tanker derom. Da jeg saa Din Ansøgning om et Kaldscapellan-Embede her i Byen, forundrede jeg mig over, at Du i Din Alder og med Dine Kvalificationer vilde søge et saadant underordnet og afhængigt Embede. Da jeg saa, at en Anden fik det, forundrede det mig egentlig ikke. Jeg tænkte mig strax, at en Kaldscapellan egentlig maatte være en yngre Mand. Han er jo egentlig ikke Andet end en personel .Capellan, der følger Kaldet. Dersom jeg vilde søge om at være edsvoren Fuldmægtig hos en Soren-s. 222skriver, var det ikke forunderligt, om en yngre blev mig foretrukken. Saadanne Uregelmæssigheder, som at en Mand i Din Alder søger at blive Kaldscapellan, indtræffer vel ellers ikke og forklares vel i dette Tilfælde ved, at Du har Formue og saaledes kan klare Dig med den lille Indkomst. Se, dette var nu mine Betragtninger. Jeg saa ikke egentlig nogen Tilsidesættelse i den Forbigaaelse, som Du har været Gjenstand for; thi det kunde jo være, at Du i enhver anden Concurrence havde seiret stort over den, der nu blev Dig foretrukken (og hvis Navn jeg ikke husker).

Rigsarkivar Birkeland
(fra hans Sygdomstid, ca. 1875).

Disse Meninger ere imidlertid aldeles private og beroe ikke paa noget egentligt Kjendskab til Sagen. Jeg staaer nemlig og har siden 12te Januar staaet aldeles udenfor Kirke-Dept. og har ikke talt med Statsr. Nissen om nogen Embedsbesættelse (hvilket jeg forresten heller ikke har gjort med Essendrop, der i min, ligesom i Lehmanns Tid, selv skrev sine Embeds-Indstillinger for at lette Exp. Secr.s Arbeide). Jeg har været syg, meget syg i 4 Maaneder og vel det. Sygdommen ansaaes saa betænkelig, at der i Decbr. var alvorlig Tale om, at jeg strax skulde afgaae til Algier. Jeg aftog 3 Pund om Ugen i Vegt. Men for en Maaneds Tid siden er en gunstigere Vending indtraadt, og Lægerne have beroliget sig noget ved at see, at Livskræfterne igjen ere traadte i Virksomhed. Jeg øger nu i Vegt og seer bedre ud; men det vil nok vare længe, inden jeg bliver bra. I denne (eller næste) Maaned skal [jeg] reise til Syden (over Havre), min Kone følger med; jeg veed ikke, enten s. 223det bliver Sydfrankrig eller Syd-Italien; men Reisen vil efter Lægens Tro mere blive en Recreations-Reise end et Sund-hedsophold. 3–4 Mdr. skal den vare.

Din Rædsel for Landet anseer jeg for et characteristisk Træk for de Christiania-Fødte; men Du er dog ingen Christiania-Cockney (om Du tillader dette Udtryk). Jeg foretrækker at boe paa Landet, vel at mærke, saaledes at jeg naarsomhelst kan komme ind til Hovedstaden. Hovedstaden er dog i Grunden den eneste By; de andre Ansamlinger af Huse og Mennesker, der gjøre Fordring paa denne Benævnelse, kunne rettest betragtes som Landsbyer, blandt hvilke dog Bergen og Throndhjem udmærke sig ved, at der i ældre eller nyere Dage er tilveiebragt nogle Hjælpemidler for Aandslivet. — Jeg forstaaer, at Du søger Dig til Hurum (hvis Præstegaard forresten skal være aldeles udmærket bebygget og opdyrket af Neumann), men ikke at Du søger V. Men jeg forstaaer forresten ikke meget i denne Tid, der er den aandelige og legemlige Infirmitets.

Dit historiske Bidrag skal jeg levere Rygh, der er Formand i hist. Forenings Bestyrelse. Klims Udnævnelse til Klokker (kongl. Udn.) har man i Rigsarkivet. Jeg skal eftersee, om Werlauff har kunnet oplyse Noget om ham. Ellers er der Intet, jeg gjør eller tør gjøre.

Sligt (ᴐ: saa langt) et Brev har Ingen faaet i de sidste 5 Maaneder fra mig.

Min ærbødige Hilsen til Din Frue og Datter, som jeg bevarer i levende Erindring fra Kjøbenhavns-Opholdet.

Din, altid Din

M. Birkeland.