Sødring, Christopher Hansen BREV TIL: Sødring, Christen; Sødring, Christopher Hansen; Sødring, Johanne Louise; Sødring, Marius Frederik Carl Adolph; Sødring, Rose Cecilie FRA: Sødring, Christopher Hansen (1866-09-01/1866-11-30)

(Fra G. Sødring.)

Kjære, elskede Børn!

Nu for et Øjeblik siden var Poulsens Broder, Valdemar, 18), hos os. Hils fra ham og os paa Vandværket. Han er rask og straalende fornøjet med Paris. Vi have iøvrigt i Dag været højt til Veirs, nemlig oppe paa Toppen af »Tour St. Jacques«. 361 Trappetrin og stadig i Sneglegang gaar det, indtil man kommer ovenpaa Platformen, og da har man et Syn, som man aldrig nogensinde vil glemme — nemlig hele Paris med sine lange og brede Boulevarder, sine Kirker og Masser af Bygninger til alle Sider, saa langt Øjet kan række. Invalidernes Hotel, Nôtre Dame, Panthéon, St. Sulpice — kort sagt alle disse Pragtbygninger, der dukke op af denne Vrimmel af Huse, møde Øjet. Moder havde nok sit Besvær med at komme op, men saa gik det desto glattere nedad; thi hun kom saaledes i Gang med at dreje sig — Trappen gaar nemlig i Sneglegang — at hun, da hun kom ned, havde faaet Dreiesyge og vedblev at dreie sig. Saa gik vi og drev omkring, indtil vi vare saa trætte, at vi, da vi kom ligeud for s. 30en Vinhandel, satte os ned paa Stolene, der overalt findes her paa Gaderne, og forlangte Vin. Eders Moder var altsaa nu kommen saa vidt, at hun sad paa Gaden og drak Vin ved hoj lys Dag. Den Vin, man faar her til 4 Mk. Flasken, er aldeles mageløs udmærket. Man kender virkelig aldeles ikke til Vin hjemme. Den skarpe, magre Smag, som den Vin, vi drikke hjemme, har, er her aldeles borte, og vi faa en Vin med en blød, fuld Smag i Stedet.

I Gaar Aftes vare vi i »Comédie Française«. Vi saa tre Stykker — Banville: »Gringoire«, Musset: »Fantasio«, Marivaux: »Le Legs« — og vi vare ganske overordentlig fornøjede med Spillet. Lafontaine spillede Ludvig XI, Coquelin — Gringoire, Delaunay — Fantasio og Mad. Favart — Elsbeth. Da jeg havde Stykkerne hos mig, forstod vi alt og havde en nydelsesrig Aften. Men anstrængende er det, kjære Børn, thi først Kl. 12½ var Forestillingen forbi, saa at vi kom hjem — efter Thedrikken paa Boulevarden — Kl. 1½. Vi kunne ikke udholde at gaa hver Aften i Theatret, men hveranden Aften.

Hr. Goldschmidt beder Eder hilse mange Gange. Vi fik en velkommen Hilsen fra Eder gjennem hans Kone, der nok havde seet Eders Char-à-banc paa Strandvejen i Søndags. Lev vel! Hils Meta, Fabritius, Holmblad

fra Eders hengivne Fader.