(Fra J. Sødring.)
Lørdagformiddag, d. 22. September,
Elskede Børn!
Tak for Brevet; igaar den 21. modtog vi det — Gud være takket, at I har det godt, lad mig see, at I bestandig tænker paa Eders Forældre — at I ere i høj Grad forsigtige. — Du min egen elskede Marius maa være rigtig sød, tag din Frakke paa, naar det er koldt, eller naar det regner — og Christen ligeledes, husk hvor farligt Efteraaret er — skift Strømper, naar I kommer hjem, tænk Eder, hvor elendige vi vilde være, om I bleve syge. — I erindre vel nok, at Bedstefaders 27) Frakke hænger imellem mit og Faders Skab, Christen kan selv gaa ud til Møller og aftale med ham, at han syer ham en god varm og kjøn Frakke, beed ham gemme, hvad han faar tilovers — søde Rose eller Johanne gaar nok med ham. I maa gjerne lade Anna Bøcher skaffe os lidt Frugt — I kan nok selv bestemme — tak hende den søde Pige for hendes Kærlighed — det er dog mageløst, hvor Folk er kjærlige imod Eder — hvor det var smukt af Lindes 28) — I maa endelig gjøre dem en Visit og takke dem saa hjerteligt fra os. — Jeg er glad over, at Meta maler min Skaal, spørg hende, om hun vil tage de to Kander med til Aalborg; hun kan decorere dem, som hun selv vil. Kjære, elskede Børn, naar s. 46mit Speilbord skal hen at poleres, saa glem ikke at tage alt ud af Skufferne. — Din stakkels lille Rose, som blev stukket saa slemt! —
Det er i denne Tid omtrent Regn hver Dag — det er jo kedeligt, men her er intet ved det at gjøre. — Vi gaar dog gode Strækninger hver Dag, saa kommer man hjem — klæder sig om — passiarer, tager imod Visitter eller skriver til Eder, I kjære — jeg har ogsaa nødig engang imellem at sy lidt paa mine Klæder; jo, jeg skal love for paa Reiser jasker man sit Tøj ganske rædsomt; saa gaar vi til vor Restauration og spiser en Mængde forskellige Retter, hvorimellem en Mængde Grøntsager — saa gaaer vi jo som oftest i Theatret. I Gaar hørte vi Jodinden i den store Opera — vi var ikke overstadig henrykte — den gaar i mange Henseender bedre hos os — her ere flere store Sangere — men i det hele seer jeg den hellere hos os — uagtet man tager Heste med i det store Optog — saa stor er Scenen!
Her er idag saa mildt, at jeg sidder og skriver for aabne Altandøre. — I Gaar havde vi Besøg af en dansk — Løjtnant Arendrup 29), som er gift med en Frøken Mourier — han er vist et meget rart Menneske — naar han reiser hjem, beder vi ham om at gaa op og hilse Eder fra os. — Blommermaa vi have! — Hils nu Alle. — Kys mine Drenge, kys s. 47hinanden som sædvanlig fra mig. — Lev vel I Elskede, Gud være med Eder.
Eders tro
Moder.