Sødring, Julie Weber BREV TIL: Sødring, Christen; Sødring, Christopher; Sødring, Johanne Louise; Sødring, Marius Frederik Carl Adolph; Sødring, Rose Cecilie FRA: Sødring, Julie Weber (1866-09-29)

(Fra J. Sodring.)
Lørdag d. 29. September.

I Dag har vi modtaget Eders rare Brev, elskede Børn — Gud være lovet og takket for Eders Velbefindende — det er en Fryd for os uden lige, naar vi læser, at I har det godt. — Vi har i denne Tid et ganske mageløst Veir, aldeles varmt Sommervejr. s. 59Idag har vi været paa Kirkegaarden — den skriver Fader nok om — den er i høj Grad interessant. Vi vare ved Abailard og Heloises Grav — et stort Capel — bestandig smykket med friske Krandse. Man maa faa Taarer i Øjnene ved at se det rørende Syn og ved at tænke paa deres Historie. — Vi spiste i Gaar sammen med Løjtnant Arendrup og Bankier Harald Hoskjær, som boer i Paris. Vi havde det meget rart. I Dag har Sødring inviteret Arendrup med os. — Vi gaar ikke i Theatret i to Aftener, vi kan ikke holde det ud — det er saa sent forbi, vi kommer da forst i Seng Kl. 2.

Det er meget venligt, at Fru Miehaëli 31) vil besøge os. Naar kommer hun? — Vi har mødt Nyrop 32) paa Boulevarden; han har været hos os flere Gange uden at træffe os — hans Lærer 33) er henrykt over ham; dersom det gaar, som han spaar, saa tænker jeg ikke, at Nyrop kommer til Danmark mere. —

I kan tro, det er morsomt at see denne umaadelige Færdsel; hvert Øjeblik stopper det paa Boulevarden — saa er man kørt fast — saadan en 30 forskellige Vogne, hvorimellem en 6 à 8 Omnibusser. Kuskene paa disse Omnibusser see undertiden saa smukke ud, de er ofte unge og smykkede med Blomster s. 60i Hatten og Brystet, saa leer de, gestikulere med Pisken og seer betydelig skjelmske ud. Mange andre ere gamle og meget søvnige, men det gjør ikke noget, de sove og kjøre, og vaagner saa ved et eller andet — for Exempel, at en af Hestene styrter — eller saadan noget — det gaar som det bedst kan. — Nu farvel for i Dag; jeg skal klæde mig om og hvile mig for Middag.

Elskede Børn!
Mandag Morgen.

Nu er da snart den halve Tid gaaet — imorgen, Tirsdag, otte Dage reiser vi, om Gud vil, fra Paris. — Jeg længes ubeskriveligt efter Eder og glæder mig mageløst til mit velsignede Hjem.— Lad endelig Sophie Hansen 34) efterse alle Stole og Sophaen i Faders Stue, at alt kan være ordentligt. — Sonne 35) maa gjeme hjælpe Eder, med hvad I behøver, lad hende efterse Vintertøjet til Eder Alle. — I glemmer da ikke at hilse Fru Schmidt og Døttrene og oppe hos Bangs? — I maa endelig gaa op til Bangs og bringe dem en hjertelig Hilsen fra os; — ligeledes huske Frøknerne Watt og alle kjære Venner. — Skriv mig til, om I spise præcist om Middagen, og om Drengene komme i rette Tid i Skole. — Hils Stine og Caroline. Lev nu vel, I elskede Børn! Gud være med Eder — bring en hjertelig Hilsen til Silfverberg og tak Tante for hendes Brev. Kys nu hinanden fra mig, ogsaa Meta.

Eders længselsfulde
Moder.