(Fra J. Sødring.) Onsdag d. 3. Oktober.
Elskede Børn!
Igaar modtog vi Eders Brev — Du behøver aldrig, min elskede Johanne, at frygte for, at Dit Brev ikke skal interessere os — vi kan ikke høre noget bedre, end naar I fortæller os, at I har det godt — at alt staar vel til i vort kjære Hjem. — Fader længes saa meget efter at høre noget fra Fabrikken, det er ogsaa slemt, at han aldrig hører noget derfra, beed Niels Formand om at skrive Fader et Brev — s. 70men beed ham, at han endelig ikke maa ængste ham med noget — det maa I strax tale med ham om. I kan love ham at skrive udenpaa Brevet for ham. — Fortæl mig, am I have været ude at kjøre Tour — I maa gjærne kjøbe en Æske Sæbe, men spar paa den!
Vi ere nu komne hjem fra vor Morgenkaffe og fra en lille Tour til Hallerne — vi gaar engang imellem derned og kjøber Frugt — Pærer som ere saa store som smaa Kokosnødder — men de ere ikke meget billige, derimod kjøber vi saa mange blaa Druer for een Mark og 8 Rigsbankskilling, som vi i Kjøbenhavn giver 2 à 3 Rbdlr. for. —
Igaar havde Fader inviteret Nyrop til at spise til Middag med os. Vi havde en rigtig rar Dag — først spiste vi til Middag, derpaa bouleverserte vi — gik saa i en umaadelig stor Café og drak vor Caffe. Da det var gjort, var Klokken 9½, saa sagde vi hinanden farvel og gik hjem — til Ro. Nyrop er glad han var forleden Aften inviteret til en lille Soiré hos en fransk Familie; der var en Del Kunstnere af første Rang — de bidroge alle til Aftenens Underholdning; Touren kom da til Nyrop — han sang og accompagnerede sig selv — to danske Romancer — den ene »skjøn Jomfru, luk dit Vindue op« — da han havde sunget, applauderede Selskabet og udraabte, »a’ hvilken skjøn Stemme!«. Det var jo en stor Glæde for ham.
Nu skal vi ud at besé Gobelins Fabrikken — nu har vi snart seet Alt, hvad man i Almindelighed s. 71seer — og saa afsted! Nu nærmer Gensynet sig med Guds Hjælp! — —
Idag, Tirsdag, har vi faaet Brev fra vor kjære Holmblad, og Fader har faaet Brev fra Niels Formand; altsaa, elskede Born, behove I ikke at bede Niels om at skrive. Det var et rigtig rart lille Brev og glædede Fader meget; alt gaar vel. —
Vi vare igaar Aftes i Comédie Français — ak Gud, hvilken Nydelse — noget skjønnere og renere i Kunsten kan man ikke tænke sig! I kan tro, velsignede Børn, at naar jeg tænker paa Aftener i Vinter med Eder, hvor jeg skal fortælle Eder om alt, hvad jeg har seet, saa slaar mit Hjærte strax af Fryd og Glæde. — Jeg glæder mig til at høre Eder spille, hils endelig Noach — lad mig see, at I ere flittige. Hvorledes gaar det Drengene? Om en tre Uger haaber jeg at slutte Eder i mine Arme! Lev vel, hils Alle.
Eders hengivne Moder.