Neapel, den 17. Juli 1858.
»Min kære, kære Svigermoder.
. . . Altsaa Tirsdagen d. 6. Juli om Morgenen Kl. 10 kom Theobald med vore to Forlovere, Hertzog til mig og Freund til ham, og derpaa kørte vi, og lidt over 10 holdt vor Vogn udenfor Kirken, hvor vi bleve modtagne af alle Landsmændene og ved Indgangen, som var bestrøet med Grønt bleve vi standsede af Præsten, som velsignede os inden vi betraadte Kirken. I Kirken var der ikke andre end Bryllupsgæsterne, og idet vi havde sat os paa 2 foran Altret for os bestemte Lænestole begyndte en smuk Psalme oppe ved Orglet, som blev sunget af tydske Kunstnere. Derpaa kom Præsten og holdt en meget smuk Tale til os, og derpaa fik han vore Ringe, som vi hjemme havde vexlet, og satte dem paa vore Fingre; det er nok en s. 37preussisk Skik. Da han derpaa havde laget vort Lofte og velsignet os, gik han ud af Kapellet og alle Landsmændene ønskede os til Lykke. Forinden vi forlod Kirken underskrev vi Ægteskabskontrakten i Sacristiet tilligemed alle Vidnerne. Kl. lidt over 11 ankom vi til Spillmann og blev frapperede over det sjældent elegante Lokale, vi kom ind i. Da alle var samlede, vi var 17 ialt, gik vi tilbords. Ved Bordet blev der meget lystigt. Holbech overgik næsten sig selv den Dag i Livlighed. Han udbragte vor Skaal. Den nordiske Kvindes Skaal blev udbragt af en meget vakker Svensker, Hagberg, der er Docent ved Upsala Universitetet. Kl. 6 kørte vi til Albano, hvor Vetturinen til Neapel skulde hente os næste Dag. Næste Dag Kl. 3 hentede Vetturinen os. Vi var ikke ene i Vognen, men heldigvis var Pladsen besat af et meget net og elskværdigt Menneske, en ung Franskmand, som er Komponist. Han morede os en Del. Han var nemlig meget livlig og sad og sang rigtignok næsten uden Stemme men meget musikalsk hele Operaer for os, og vi maatte synge den tappre Landsoldat for ham, og han syntes saa godt om den, at han skrev den op paa en Lap Nodepapir, han havde om et Par Støvler, og sad og sang den for os. Med ham fulgtes vi til Neapel . . .«