Stein, Johan Carl Hendrik Theobald BREV FRA: Stein, Johan Carl Hendrik Theobald (1864-02-17)

Rom, den 17de Februar 1864.

». . . I Villa Wolkonskys Have er der Ruiner af de gamle Vandledninger, høje Buer, som nu ere bevoksede med et tæt Tæppe af Vedbend, der var mageløst deiligt. Tænk dig den 14de Februar i stille, varmt Vejr at sidde i en Have mellem blomstrende Roser og Viburnum. Der var dejlige høje Laurbær og Orangetræer, og som overalt i Rom Vandspring og Kilder med det prægtige, klare Vand, som man her finder allevegne. Jeg plukkede en hel Buket Roser og Anemoner. I Søndags overværede vi en Nonneindvielse i en lille Kirke. Da vi havde ventet noget, kom Kardinalen og nogle andre Gejstlige, derpaa Nonnen, som blev ført af en Prinsesse. Hun var ung og ret køn. Hun havde en hvid Kjole paa, hvis Slæb blev baaret af en lille Pige klædt ud som en Engel med store hvide Papirsvinger, et langt hvidt Slør og en lille Sølvkrans paa Hovedet. Først holdt en Munk en lang Tale, derpaa knælede Nonnen, Sølvkransen blev taget af hende og en Tornekrone sat paa hendes s. 67Hoved. Saa sang hun alene og Nonnerne svarede inde fra Klostret. Da det hele var forbi, førte Kardinalen hende ind i Klostret. Moderen, som sad lige foran os, var aldeles fortvivlet. Det var hendes eneste Barn, men Datteren var fuldkommen rolig omend saa bleg som et Lig. I et Aar vil Moderen slet intet høre om hende. Efter den Tid vil hun faa Lov til at tale med hende, men aldrig mere faa hende at se.«