Leipzig, den 21 Martii 1798.
Mit korte Ophold i Jena har, som Du vil kunne formode, været mig meget interessant. Det maae være enhver Elsker af Videnskaberne behageligt, at lære nærmere at kiende en Bye og et Academie, som alt fra gammel Tid af berømt, i det mindste navnkundigt, i de senere Tider har spilt og spiller endnu saa glimreude en Rolle paa den litterære Verdens Skueplads. For mig er det saa meget interessantere at besøge et saadant Sted, som jeg endnu ikke har kundet lade mig bringe fra den Overbeviisning, at Academierne, selv med alt det Ufuldkomne i deres nærværende gammeldags Indretning, bør betragtes som hellige Planteskoler for den høiere Cultur og som den vigtigste Støtte for de grundigere Videnskaber.
s. 41Jena er, som bekiendt, nu Hovedskolen for den critskïe Philosophie, i Særdeleshed for det System, som efter sin Stifter pleier at kaldes Sichtianisme. Denne Omstændighed har havt megen Deel i Jenas nærværende blomstrende Tilstand, saa meget mere, som Göttingen i alt andet Jenas farligste Medbeilerinde, ikke synes at vise den nyere Philosophie ret megen Opmærksomhed og paa en vis Maade aabenbar har erklæret sig imod Fichtianismen. Jena har for nærværende Tid 800 Studerende, af hvilke 500 ere Fremmede. Som Fichte er en af de vigtigste Magneter, der trække Udlændingerne herhid, saa spiller han og den første Rolle som Docent. Hans Auditorium rummer neppe Mængden af dem, som trænge sig til hans Forelæsninger; han tæller ofte over 200 Tilhørere. Dette Antal og flere Grunde give Mange Anledning til at formode, at en stor Deel af bent mere følger Modens Strøm og søger at faae Navn af Fichtianere, end just attraae at vorde indviede i den speculative Philosophies Helligdomme, hvilke, Fichtes bestemte og ordentlige Foredrag uagtet, dog fordre større Anstrængelse af Tænkeevnen, end man kan formode interessant for eller muelig hos den største Deel af de unge, ofte til deres acadentiske Bane slet forberedte, Studerende. At de øvrige Lærere i Philosophien maae fordunkles noget ved Siden af saa stort et Lys som Fichte, og deres Høresale tage af i samme Forhold, som Fichtes tiltager, er en Følge, der ikke kunde undgaaes. Efterat nu Neinhold ogsaa er gaaet over til Fichtes System, kan dette vel, sine mange Modstandere uagtet, ansees som det triumpherende i den critiske Philosophies Skole. De øvrige Videnskaber have ikke Aarsag til at misunde Philosophien sin Fichte; thi de have alle store Mænd at opvise, som ere for bekiendte til, at jeg her behøver at nævne dem. En Sch$$%$$*e, Æschylns's lærde Udgiver og smagfulde Commentator og Redactør for s. 42Allgemeine Litteratur - Zeitung, Loder, Livets Forlænger Hufeland og Lovkyndigheds - Læreren af samme Navn, Griesbach, Paulus, Ilgen og flere ere alle bekiendte og berømte Mænd.
Jena nyder under Hertugen af Weimars Protection en temmelig høi Grad af Trykke- og Læresrihed, som ikke lidet bidrager til dens Flor og Videnskabernes, især Theologiens og philosophiens Fordeel. Vel maa enhver Professor, naar han ansættes, sværge paa den saa kaldte Formula concordiæ, men denne Eed tages i en meget vidtløftig Forstand; og selv denne Gienstand vælges ofte som Emne til offentlige Taler for at forebygge al Misforstaaelse. Da Paulus blev Doctor, holdt den værdige Griesbach en Tale, hvori han forklarede, hvad det vil sige, at giøre Eed paa Bøger, der ere forfattede paa en Tid, da Exegese og Philosophie endnu var i sin Barndom; og da Niethammer fik Doctor-Graden, viste Paulus i en Tale, at Luther havde giort Eed paa den catholske Kirkes Dogmer, uden siden at ansee denne Eed for forbindende.
Det er Skade, at Bibliotheket ikke er af megen Vigtighed. Dets Brugbarhed formindskes desuden ved den slette Orden, hvori det er opstilt. Det er sammensat af adskillige Donationer, hvoraf enhver staaer for sig selv. Den aarlige Tilvæxt er ubetydelig. Ethvert Facultet har omtrent 30 Rdl. at kiøbe Bøger for. Denne Fattigdom alene vil giøre, at Jena aldrig i denne Henseende vil komme til at giøre Göttingen Rangen stridig. Haandskristerne ere hverken mange eller betydelige. I Bibliothekets Sal bliver man et af Jenas 7 Underværker vaer, en underlig Figur af et Dyr, der skal forestille Dragen i Aabenbaringen.
Lærerne i Jena ere, ligesom paa de fleste tydske Academier, kun maadelig aflagte. 3, 4 høit 500 Daler, er alt. Det var umueligt, at de kunde have mere end det s. 43tørre Brød. hvis de ikke havde andre mere gavmilde Kilder. Dertil høre især deres Forelæsninger, hvoraf mange Professorer, hvis Videnskab eller Talenter skaffe dem et talrigt Auditorium, iudløse 2 a 3000 Rdlr. og vel mere. Somme Professorer tage 2 Caroliner for et Cursus, andre lade sig nøie med to Laubdalere; men at tinge om Prisen, anseer man her, ligesom i Gøttingen, for uanstændigt, saavel for Læreren, som Tilhøreren. Det er kun i Leipzig, hvor man nedlader sig til saadant Kræmmerskab. En anden, ogsaa temmelig frugtbar Kilde til Indkomster for Academiets Lærere, er de academiske Værdigheders Uddelelse, som alene skal indbringe ethvert af det medieinske Facultets Medlemmer 4 a 500 Rdlr. aarlig. Ingen Under derfor, at man her, ligesom ved de øvrige tydske Academier, driver denne Sag som en ordentlig Næring eller Handel. Naar man seer den Lethed, hvormed ethvert Subject i Thdskland erholder academiske Værdigheder, og den Overflødighed, hvormed disse uddeles, saa kan man ikke undres over, om det snart kommer saa vidt, at det bliver større Skam end Ære, at have taget nogen academisk Grad ved et tydsk Universitet.
De Brødvidenskaber, som meest drives i Jena for nærværende Tid, ere Medicin og Theologie. Theologernes Antal er vel formindsket, dog ikke saa meget, som paa andre Steder. Skade, at det næsten altid ere de fattigste og tillige de sletteste Hoveder, som bestemme sig til Theologien, især paa en Tid, hvor Religionslærere af Talenter og Kundskaber meest behøvedes. Imidlertid maa man og tilstaae, at i Egne, hvor Religionslærerne paa Landet ere saa slet aflagte, at man ofte seer deres Koner gaae til Torvs med Æg, ei at tale om, at i adskillige Fyrstendømmer Præstekaldene maae kiøbes, der kan Theologiens Studium ei have meget tillokkende. De historiske Videnskaber spues i Jena at være komne i nogen Astagelse; de lærde Sprog, Historien, Critiken s. 44betragter en større Deel af de unge Studerende ei med den Opmærksomhed, disse Videnskaber fortiene, især siden den speculative Philosophie blev Modestudium. Mange unge Mennesker finde denne Vei lettere end den møisommelige og langvarige Læsning af de Gamle; mange troe og saa meget paa den aprioriske Videns Tilstrækkelighed, at de ansee grundig Lærdom som unødvendig og unyttig. Maaskee have nogle ubetænksomme Udtryk af critiske Philosopher, der ikke selv befadde Erudition nok til at bedømme dens Værd, bidraget til at udbrede denne skadelige Fordom.
Jenas Studerende vare fra gammel Tid af just ikke i det bedste Rygte for deres Sæder. Man vil fordum have bemærket megen Stridbarhed og Selvraadighed hos dem. Hvis det har været saa slemt, som Historien fortæller, saa maa man rigtig nok tilstaae, at de have forbedret sig en Deel. Det er unægteligt, at der gives en heel Deel sædelige, anstændige, flittige og haabefulde unge Studerende her; imidlertid forbyder dog Sandheden at udstrække denne Roes til Jenenserne i Almindelighed. De hyppige Relegationer, de daglige Slagsmaal, de idelige Opdagelser af hemmelige Ordener, den sidste Krig med Bønderne i Ziegenhayn og flere ikke alt for hæderlige Optrin vidne imod dem. Ogsaa har man Aarfag til at forundre sig over den Smuds, som i Almindelighed hersker i deres Klædedragt og hele Udvortes, hvorved de contrastere saaledes med Göttingens finere Herrer, at man paa sidste Sted strax derpaa veed at kiende en Jenenser. Paa Forelæsningerne sidde de fleste med Hatten paa, hvilket ingen tillader sig i Göttingen, men ellers hersker den største Tanshed og Orden paa Høresalene. En af de vigtigste Aarsager, hvorfor saa megen Ruditet i Sæder endnu vedligeholder sig i Jena, maa udentvivl søges i den Omstændighed, at de fattigste og altsaa gierne de slettest opdragne tye herhen formedelst s. 45Stedets Lethed, da derimod Forholdet er omvendt med Göttingen, som er et kostbart Opholdsted. En Satire paa Jenensernes Sæder, skreven med megen Lune, indeholder Professor Gruners academiske Tale: vitæ liberæ & dissolutæ encomium.
Det saa kaldte latinske Selskab, som tilforn har været i stor Agt og fortient den, er nu saa godt som indsovet, skiønt det dog endnu har et Slags Existence. Unge Bidenskabsmænd ville ikke længere tage imod Diplom som Medlemmer deraf. Selskabets Gienoprettelse kunde være saa meget mere at ønske, jo mere det latinske Sprog her, ligesom paa de fleste øvrige Academier er i Forfald, hvorpaa Disputatser og Taler hvert Øieblik give paafaldende Beviis. En anden Art af videnskabelig Øvelse er det saa kaldte philosophiske Conversatorium een Gang hver anden Uge hos Fichte. Hans Tilhørere indfinde sig der, og raadføre sig med ham om vanskeligere Punkter af Philosophien, især saadanne, hvorover de ikke ret have fattet hans Forelæsninger. Nylig er her og oprettet et Læse - Institut af Boghandler Vogt, hvor man finder alle Slags Tidender og Journaler. Til de selskabelige Forbindelser blandt Academiets Lærere og Borgere hører Søndags - Klubben paa den saa kaldte Rose, hvori de fleste af Professorerne og en Deel af de Studerende tage Deel. Medlemmernes Antal er fastsat til 80. Foruden denne gives der en privat Professorklub eller Kr$$#nzchen, som holdes hver Onsdag Aften. Her finder man et udsøgt Selskab af Academiets Lærere. Fichte, som har givet Anledning til dens Oprettelse, er og Sielen deri, og opliver hele Kredsen ved sit Vid, Munterhed og Lune. Jena selv har ellers intet mærkværdigt, sin Beliggenhed undtagen. Spadsere-Gangen ved Saalen, som kaldes Paradiis, er ret smuk. Ganske artig viser sig fra et vist Sted Landsbyen Ziegenhayn paa den anden s. 46Side af Floden oppe imellem Biergene, næsten som en Fuglerede i en Klipperift.
Den første halve Deel af Veien fra Jena til Leipzig er overordentlig skiøn; man følger den smukke Saaleflod snart paa den ene, snart paa den anden Side, snart i Saaledalen selv, snart over de romantiske Bakker, som indgrændse denne. Ganske fortryllende ere nogle Partier, som Naturen hist og her frembyder Øiet. Saadan er Beliggenheden af Slottet Dornburg, 1 Miil fra Jena; men ingensteds overraskes man paa en mere fortryllende Maade end ved Landsbyen Ramburg. I det man stiger ned af et Bierg, aabner sig paa eengang den skiønneste Udsigt ned over den smukke Landsbye ved Biergets Fod og over Saalen, der slynger sig frem igiennem Forgrunden af en yndig Dal, hvis modsatte Side indsluttes af høie med Landsbyer og Haver bestrøede Bakker. Ikke mindre romantisk er Veien ved Byen Naumburg og ved Ruinerne af Sch$$@nburg. Det var næsten Umagen værd blot for denne Veis Skyld at giøre en Reise fra Jena til Leipzig. Naturens Skiønhed forhøies ved de tæt paa hinanden liggende velbygte Landsbyer og ved den Industrie, som hersker allevegne. Biergsider, Brinker og andre Pladser, som ei kunne benyttes til egentlig Agerdyrkning, ere i det mindste beplantede med Træer, især Blommetræer. Mangesteds saae jeg Bonden grave sin Ager, isteden for at pløie den. Hist og her var man sysselsat med, deels at plante nye Træer, deels at beskiære de gamle. Sed Byen Weissenfels forandrer Naturen sig ganske; fra nu af gaaer den over til en eensformig og kiedsommelig Slette, der vedvarer lige indtil Leipzig, hvis Egn til alle Sider er blottet for Naturskiønheder. Man passerer L$$%$$*en, en ubetydelig Flekke, men mærkværdig i Historien. Strax veo Byen lige ved Siden af Landeveien betegner en simpel Steen den Plet, hvor Gustav Adolph s. 47segnede. Den var hidtil omringet af et gammelt Plankværk, men nu har man revet dette ned, og plantet 6 unge Træer istedet. Leipzig selv seer man allerede temmelig langt borte, men dens ufordeelagtige Beliggenhed er Aarsag i, at den ei falder synderlig godt i Øinene.