Engelstoft, Laurits BREV TIL: Kall, Abraham FRA: Engelstoft, Laurits (1798-07-16)

Til professor Abraham Kall.
Göttingen d. 16 Juli 1798.

Høiædle Hr. Professor,
Høistærede Velynder!

At jeg i saa lang Tid ei har givet mig den Frihed at skrive Dem til, ville De ikke tillægge nogen Ligegyldighed s. 119eller Skiødesløshed; jeg veed intet i Kiøbenhavn, som jeg uophørlig erindrer med mere Varme end Dem og elskværdige Familie, og jeg kiender ingen behageligere Forretning end at kunne bevidne Dem disse Følelser saa ofte som mueligt. Men jeg undseer mig ved saa ofte at foruleilige Dem med Breve, saa meget mere, som min Ven Juul idelig faaer Efterretning fra mig og formodentlig meddeler Dem, hvad interessant jeg sender ham daraussen fra. Jeg kan ikke udtrykke, hvor behageligt det har været mig idelig ved Juul og andre at vorde underrettet om Deres med ædle Kones og hele Families Velgaaende, for hvis uafbrudte Vedvarenhed jeg er gjennemtrængt af devarmeste og oprigtigste Ønsker.

Jeg giorde i forrige Uge en Reise til Pyrmont med mine øvrige Landsmænd her tilfods, og besaae ved denne Leilighed ogsaa Hameln og en Deel af den hannoverske Cordon, samt adskillige Fabriker o. s. v. I Pyrmont var der i Aar ei saa fuldt som i si or, siden ingen Majestæter komme der; dog 7 à 800 Mennesker vare der vel. Damerne spille ved Badet en Hoved-Rolle; disse opfordre alle diaturens og Konstens Kræfter for at giøre hinanden Rangen stridig i Smag og Beundrelse, hvad enten demed Brøndglasset i Haanden lade deres Yndigheder vise sig i græsk Morgen-Negligé, eller lade deres Pragt og Guld skue ved Diné- og Spille-Bordene, eller svæve med zephyrisk Lethed paa hæleløse Skoe i raske Dandse og smeltende Valsen. — Hertugen af Augustenborg fandt jeg i Pyrmont, og giorde ham ved denne Leilighed min Opvartning. En Deel andre Danske traf jeg og der, hvoriblandt Frankenau, en Jørgensen, en Wassersall, Frue Rosenkrau$$* fra Rastadt med hendes Læge Müllers, Kammerherre Rosenkran$$* — den for sin Forstand vel bekiendte — fra Jylland m. s. Fra Sverrig var der Admiral Wachtmefter med sin Kone. Den gravitetiske s. 120Campe saae jeg og her. Foruden Promenader, Dejeuneer, Dineer, Soupeer og Spilleborde høre Baller, Comoedier og Fyrværkerier til Badegiefternes Divertissements.

Göttingen har i Sommer havt den Ære at besøges af flere fremmede Lærde, hvoriblandt den berømte van Marum fra Harlem, som overbragte Lichtenberg Diplom som Medlem af det Harlemske lærde Selskab, og Faujas deSct. Fond, bekiendt især som Mineralog. Den sidste, som er citoyen og skal have været her i Thdskland tigesaa meget i politiske som naturhistoriske Hensigter, havde med sig en Slags Secretær ved Navn Montford, en ægte Jaeobiner, som ikke bar uden een Kiole og den gammel cg styg, men en uendelig Sabel og øvrigt Krigs-Apparat. I Cassel bleve begge budne til Bords af Landgreven, men den sidste lod sige, at han kun kom paa det Vilkaar, at han maatte komme i sit sædvanlige Antog uden videre Ceremonie, som da Landgreven var for galant til at afslaae.

For nogle Dage siden kom der en stor Angst over Göttingen og det hele aeademiske Personale, da et Rygte sagde, at Fredsunderhandlingerne vare totaliter afbrudte, og Krigen uomgiængelig tog sin Begyndelse igien. Nu veed man da, at det kun ere Underhandlingerne i Selz, som have ophørt, men man formoder, at dealligevel vorde fortsatte i Rastadt selv. Imidlertid er Frygten ikke ophørt, da det synes, som Freden slet ikke er deFranskes Hensigt, og mange mene, at Krig er en nødvendig Følge af den franske Politik til deres egen Vedligeholdelse, saa længe hele Europa ikke er bleven Republik. Skulde det komme til Krig igien, mene Politikerne, at Danmark og Sverrig ikke saa let slippe fra at tage Deel med, især da det russiske Hof synes saa decidert imod deFranske.

I Tilfælde af Krig, ere dehannoverske Stater saavel formedelst deres Beliggenhed som Forbindelse med England først udsatte for Faren, og kom deFranske til Göttingen, frygter s. 121jeg for, at deei opførte sig saa godt som i 7aars-Krigen. Tybsklands enten Deling imellem destore Magter eller Repnblikanisering synes at ville vorde en nødvendig Følge af en ny Krig.

I degalliserte tydske Stater er der indført en Organisation i Underviisnings- og Opdragelses-Væsenet, som ganske synes stilet paa at exgermanisere dem i Henseende til Sprog, Religion og Tænkemaade. Istedenfor al Religion skal læres une morale civiqve et républicaine. Sædernes Fordærvelse skal være meget stor. Imidlertid skal man dog i det hele være tilsreds.

Man formoder nu, at Buonaparte ikke gaaer til Ægypten, men til Grækenland for at skienke det sin gamle Frihed. At han har sat deFranske i Besiddelse af Maltha, ansee mange som en Fod i Neapel og troe, at dette Rige gaaer i Løbet med deandre. Hvis Rusland efter Rygtet vil sende Tyrkerne 70000 Mand til Hielp mod Grækerne og deFranske, er det et Parabox i Historien. Det værste er, at Armeer koste Penge, som Rnsland ikke har.

I Liefland i en Flekke Dorpat 10 Mile fra Reval er oprettet et Academie af Paul 1. Efter 5 Aars Forløb tør ingen Russer længere findes paa et tybstk Academie eller andet ikke-russisk. Pros. Arnemann her har faaet et Kald derhen med 4000 Rublers aarlig Gehalt, og man mener, at han tager derimod.

Efter Reisendes Sigende er Kongen af Preussen uendelig tilbedet af den almindelige Mand, men blandt deStore og og Dybereforskende skal han dog være mindre agtet, fordi han ikke handler efter saste Grundsætninger eller selvstændig, men lader sig ganske regiere af et Par Ministre.

I det Hannoberske er i denne Tid bleven en ny Skat af 4 pCt. paalagt, som skal opvække megen Missornøielse, da Raubet allerede er betynget nok.

s. 122Putter her i Göttingen har givet en Selvbiographie ud, som er saa fuld af Ubetydeligheder, at man snarere skulde ansee den for en Satire paa Selvbiographier end for en virkelig meent.

Nylig have 2 Studeniere her duelleret med hinanden paa et Par Pistoler, og den ene skudt den anden saaledes, at det nok kan vare et halvt Aars Tid, inden han ret kommer sig tgien.

Buhle her, skiønt kantisk Philosoph, har erklæret sig mod Fichte, og det synes at trække op til en blodig Krig, hvor vist nok Fichte, om jeg kiender ham ret, vil slaae saa diervt til med knyttede Næver, at den stakkels Buhle maa krybe i Skiul. Det store Spørgsmaal er om Ich og Nicht-ich, og om man kan vide noget om sit Ich. Kästner her mener, at det var bedre, om deHerrer sørgede for, at deres Ich vidste noget.

Det latinske Sprog er nu saaledes kommet i Decadence i Tydskland, at det er et Under, om nogen, som er dannet i desidste 10 Aar, kan sætte en Linie taalelig sammen, især hvad Medicinere og Jurister angaaer. Nylig har man seet en medicinsk Disputats descabiete.

Heydenreich i Leipzig, den berømte Philosoph, har taget sin Afskeed fra sin Lærestol. Hans Finans- og Legems-Omstændigheder ere ved hans Udsvævelser ganske ruinerte.

Siden Bernstorfs Død have vi tabt meget af vor Agtelse i deTydskes Øine. Man troer, at det er ude med Trykke- og Tænkefriheden hos os. Idelig indrykkes i Tidenderne forargerlige Efterretninger fra os til denne Sags Bestyrkelse f. Ex. i Nene Theol. Annalen (fra Rinteln) Stück 23, hvor og Prof. Hansens Asskeeds-Præken er haardt medtaget.

Hr. Professoren formelde min ærbødige Respect for Deres ædle Kone og øvrige elskværdige Familie og anbefale s. 123mig Sammes vedvarende Venskab og bevaagne Erindring. De have og den Godhed at hilse min Ven Juul, som jeg snart skal skrive til. Selv beære De mig stedse som før med Deres bevaagne Venskab og være overbeviist om, at mit Hierte veed at skatte sammes Værd.

Engelstoft.

Drr. Thorlacius og Müller bede mig formelde Hr. Professoren deres ærbødigste Compliment.