Engelstoft, Laurits BREV TIL: Thorlacius, Børge Riisbrigh FRA: Engelstoft, Laurits (1813-08-23)

Til professor Thorlaeius.
Kiøbenhavn, den 23. August 1813.

Kiære Thorlacius!

Igaar Middags Kl. 12 afseilede herfra med en Kanonbaad til Malmøe den russiske Minister Lisakewi$$* og hans Gesandtskabs Personale. Banden kom igien inat. Om nogle Dage reiser ogsaa den russiske Consul, saa al Slags Forbindelse med Rusland er aldeles afbrudt. Lisakewi$$*, som har levet her i mange Aar, vilde nødig herfra. Han har bedet sit Hof om at lade ham forblive her som Privatperson; s. 399men Pontecorvo har insisteret paa i det russiske Hovedqvarteer, at ingen russisk Siel maatte blive i Kiøbenhavn. Denne Prindses Had til Danmark overgaaer alt, hvad endnu nogensinde har fundet Sted i en svensk Mands Bryst; Takken for alle de Høfligheder, som i Danmark ere ham beviste. Men det er en gammel Erfaring, at Bevidstheden om modtagne Venskabsbeviser forøger Hadets Flamme. Hans Had imod os gaaer til en Art af Raserie. Sandelig, vi giorde et slet Bytte, da den allerede valgte Hertug af Augustenborg blev sat til Side for ham.

Med Lisakewi$$* seilede til Malmøe Prinds Georg af Hessen-Philipsthal, Broder til Prinds Vilhelm af Hessen-Philipsthal, som er gift med Prindsesse Juliane. Han vil, siger man, gaae i russisk eller østerrigsk Tieneste. Saa meget er vist, at han brænder af Begærlighed efter at fægte mod de Franske, uden Hensyn paa at de ere vore Allierede, og at vi staae og falde med Napoleon. Kongen skal have taget hans Andragende — ut par erat — meget unaadig op og givet ham sin Afskeed, dog med Reservation, at han ei maa tiene imod Danmark eller dets Allierede. Om han nu holder det, maa Gud vide. Det er da vist imod hans Villie. Sandelig i at opføde og forfremme alle disse brødløse tydske Prindser handle vi med vor sædvanlige Generøsitet; thi ubekiendt kan det ikke være os, at Had, Foragt og Opsætsighed mod deres Velgiører ere de sentimens, hvormed de lønne os. Maatte den Tid komme, da Tvillingrigets Konge ikke saae sin Throne omringet uden med de ærlige danske og norske Mænd! O! at det altid havde været saa, da skulde vi ikke være i den Situation, vi nu ere stædte i. Admiral Løvenørn — en varm dansk Patriot — sagde til mig, at det rigtigste havde været, at lade Prinds Georg begynde med en Cuur af 2 Maaneders Arrest i Castellet, om dette maaskee kunde have kiølet ham lidt.

s. 400Ja skiønt Russer troede Lisakewi$$* saa lidet at burde eller kunne agte bemeldte Prindses Tænkemaade, at han sagde offentlig: „Prinds Georg gaaer vel over paa eet Skib med mig, men han hører ikke til mit Selskab."

Ifølge en Efterretning fra Randers er en Ritmester W. ved Dragonerne der, som nu ligge i Holsteen, bleven skudt, og man paastaaer, af hans egne Folk. Den samme Person har jeg i Randers ofte hørt tale om som et Umenneske mod Recruterne og desuden som en stor Snyder paa Fouragen, saa at hans Folk ei kunde holde Hestene istand, fordi han ei gav dem fornøden Fourage til dem, og naar da Hestene saae magre ud, gav han Folkene Prygl. Men Ingen sagde Kis til hans Kat. De Militære ere vante til at giøre, hvad de ville. Vi have havt Hierarchiets, vi have havt Aristocratiets Periode. Den nuværende vil Fremtiden betegne: den militære Despotismes.

Vor Hertug af Augustenborg er kommen tilbage fra Oldeslohe til Gravensteen. Paa første Sted saae han Mairen af Lybeck og endeel franske Militærs passere igiennem, da de Franske have, som Du veed, rømmet Lybek. Man vil vide, at Kutusows Commando er nu overtaget af Moreau. Skulde det være mueligt?

Den Krigserklæring herfra mod Sverrig, som man allerede iforgaars bebudede, er da ei endnu udkommen. Jeg formoder imidlertid, at den er færdig; thi jeg seer ikke, at det kan andet være. Maatte da Prinds Christian fra Norge af kunne hævne Pontecorvos Troløshed! Idag, jeg gik over Volden, blev jeg erindret af en Skildvagt, at det var blevet forbudet at lade nogen Civil gaae paa Volden. Hvad betyder dette? I alt Fald tænker jeg ikke, at Kiøbenhavns civile Indbyggere forraade Byen. Men de Militære vide ikke, paa hvor mange Maader de skulle genere de Civile. Det er dog godt, at man maa gaae paa Gaderne.

s. 401Professor Ørsted vil efter Sigende holde Forelæsninger over „Videnskabernes Aand". Hører dette ogsaa til hans Fag?

B. er da kommen til Wien. Med forrige Post kom Brev fra ham, derfra dateret. En meget fornuftig og dannet Embedsmand, som ogsaa er Videnskabsmand og Dig vel bekiendt, sagde til mig, at han havde læst det, og at, naar han skulde sige sin Mening ligefrem, havde Hr. B. skrevet som en Nar. Du erindrer, at Personen var meget vindig, inden han reiste ud. Jeg tænker, han kommer med Seilene fulde tilbage. Men dette som alt det Øvrige i Fortrolighed.

Vale. Du seer, al jeg plager Dig ligefuldt, hvad enten Du skriver eller ikke.

Totus tuus

Engelstoft.

P. S. Som jeg hører, have vore Tropper allerede været i Fægtning med Nusser og Svenske og staaet sig brav.