Goldschmidt, Meïr Aron BREV TIL: Wroblewsky, Otto B. FRA: Goldschmidt, Meïr Aron (1867-11-11)

43 Vesterbrogade. Novbr. 11. 1867

Hr. Boghandler Wroblewsky!

De meddelte mig allerede forleden, mundlig, det daarlige Resultat som Forlaget af „R. E." havde ført til, og Deres Brev tilføier intet andet Nyt end at præcisere Tallet. Jeg kan kun sige, at det gjør mig ondt, at De har lidt Tab; men selv har De jo ikke tænkt paa nogen directe Erstatning derfor, De ønskede kun den indirecte, at jeg skulde overlade Dem den nye „R. E." paa særdeles billige — det er mig der siger særdeles, De sagde kun billige eller taalelige Vilkaar. Det faldt Dem ikke ind, og jeg troer ikke, at det med Rette kunde falde Dem ind, at nægte, at jeg havde fuldstændig Ret til at omarbeide mit sex Aar gamle Stykke og indsende det til Theatret.

Men i det Øieblik, det er omarbeidet, indsendt, og især naar det bliver antaget til Opførelse, forhindrer en Hemmelighed, som De naturligviis aldrig vil krænke *), Dem fra at sælge Stykket. Thi Interessen for det gamle Stykke, Deres Eiendom, er aldeles udslukt, det constaterer De selv, men sælge det gamle til dem, som faae Interessen for det nye, er jo umuligt for Dem. De kan altsaa fra Dato ikke sælge Stykket, og der er intet nyt Tab eller ingen ny Tilføielse af Tab deri; thi de, som nu vilde kjøbe, vilde gjøre det af Interesse for et andet Stykke, det nye, vilde blot blive vildledede af Navnet og efter faa Timers Forløb forlange deres Penge tilbage.

s. 10Saaledes staaer altsaa Sagen, og jeg kan tilføie, at saasnart Stykket er antaget af Theaterdirectionen, bliver dette averteret i Bladene, med Tilføiende, at det ikke er det forhen udgivne Stykke „R. E."

Hvad har jeg nu under disse Omstændigheder at gjøre? Ikke af juridiske Pligthensyn, men ganske af Billighedshensyn har jeg tilbudt Dem Forlaget af det nye Stykke særdeles meget billigere, end jeg, som De selv veed, kan faae for det. Og det holder jeg ogsaa stadig ved. Men naar De ydermere gjør den mærkværoige Fordring, at Stykket ikke maa hedde „Rabbi Eliezer", og naar De forbeholder Dem, ikke at forlægge Stykket, før det har været opført, saa „er jeg ikke med." Jeg forlanger ikke, at De skal riskere Nogetsomhelst, saalænge Stykket ikke er antaget; men hvis De vil gaae derudover, kunne vi ikke komme til Enighed. I saa Fald er det bedre, at vi begynder at tale om Sagen paa en anden Maade: Hvor Meget vil De have i Erstatning for Tilintetgjørelsen af hele det gamle Oplag? De forlanger vel ikke hele 700 X 19 ß. Deres Forlangende vil da ogsaa billigviis rette sig efter, at jeg er en dansk Forfatter, der ønsker at gjøre saadant, uden at være pligtig dertil.

Deres
M. Goldschmidt.

Dagen efter svarede jeg Hr. G:

,,At Løftet om ikke at sælge Exemplarer af Rabbi Eliezer selvfølgelig kun er givet under den Forudsætning, at det i omarbejdet Skikkelse ogsaa udkommer paa mit Forlag, troer jeg det nødvendigt at bemærke, da jeg af Deres ærede af 11te ds. fristes til at tro, at De har opfattet mine Yttringer, som om jeg i s. 11ethvert Tilfælde ved en Hemmelighed et bunden til aldrig at sælge Ex. af Stykket. Det er mig magtpaaliggende, at dette Forhold er reent og klart imellem os, og jeg gjentager derfor herved, at jeg lover Dem ikke at sælge Expl. af det paa mit Forlag udkomne Drama „Rabbi Eliezer", (jeg har igaar nægtet at sælge 1 Expl ) saafremt det i omarbejdet Form udkommer paa mit Forlag; skeer dette sidste ikke, kan De jo ikke med nogen Billighed forlange af mig, at jeg skal undlade paa enhver lovlig Maade at gjøre min Eiendom frugtbringende, især da den hidtil har voldet mig et forholdsviis betydeligt Tab; den Hemmelighed, der binder mig, er jo desuden kun en Hemmelighed indtil Stykket bliver antaget og i Aviserne anmeldes som saadant, ja knap saalænge.

At jeg uden nærmere at forklare mig har været nærgaaende nok til at gjøre Betingelser m. H. t. Bogens Titel, beder jeg meget tilgive; det var et praktisk Hensyn, der ledede mig til saavel for Deres som for min egen Skyld at ønske, at det nye Arbeide ikke skulde have noget tilfælles med det ældre; jeg troede, at det vilde være tilstrækkeligt i et Forord at gjøre Rede for Publikum om Forholdet mellem disse to Arbeider, og at Navnet „Rabbi Eliezer" skulde kunne udøve eu mindre heldig Indflydelse paa Publikums Dom. — Jeg lader altsaa denne Betingelse falde.

At jeg har opstillet den Betingelse, at Stykket skal have været opført, førend jeg vilde binde mig, maa jeg derimod fastholde, idet jeg beklager, om dette, skulde være Grunden til, at vi ikke kom til Enighed.

Hvad sluttelig Deres Spørgsmaal angaaer, hvad jeg forlanger forat tilintetgjøre Restoplaget: 729 Expl. — da maa jeg forbeholde mig nogen Betænkningstid til Besvarelsen."