Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-03-24)

Fra Samme til Samme.
Christiania, den 24de Marts 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Den i Afskrift vedlagte Relation om Revolutionen i Sverig ¹En Beretning om Begivenhederne i Stockholm den 13de, skreven Dagen efter, men i øvrigt udateret. Den indeholder intet, som ikke er bekjendt nu. er mig tilkommen ved General Staffeldt, og uagtet jeg maa formode, at ved de Parlementærer, som skal være afsendt til Kjøbenhavn og Paris, Deres Majestæt alt vil være underrettet om dennes Indhold, saa maa jeg dog tilføje, at jeg ej er underrettet, om Oversenderen ønsker, at den bliver publik.

Rigsdagen er udsat til den 2den Maj.

Jeg haaber, det bliver let at overbevise de Svenske om deres eneste og sande Interesse, den at tilbyde Deres Kongelige Majestæt deres Krone. Jeg vover til dette Øjemed at anvende de Midler, jeg har, for indirekte at virke. Jeg tror, at det er vores Interesse at knytte Nationen saa fast til os som muligt, for efterhaanden at amalgamere de tre Nationer. Jeg er pligtig at bemærke, at Stemningen ej for Øjeblikket er fordelagtig for Danmark. Paa disse Ideer grunder sig min Fremgang. Jeg kjender min Stilling og mine Pligter og skal sikkert ej kompromittere os og altid give Bevis paa sand Hengivenhed og Troskab, jeg skylder Deres Kongelige Majestæt og Fædrenelandet. Jeg tillader mig at permittere nogle fangne s. 35Officerer, som have Indflydelse i de vigtigere Bygder, og som jeg har ladet vinde for vores Parti ved Overbevisning om begge Rigers sande Interesse. Jeg skal bruge et Par fornuftige og paalidelige Mænd, som have mange Konnexioner i Sverig. Jeg indsender senere under Haanden og med Forsigtighed et Sendebrev fra en Nordmand til den svenske Nation, altsaa anonym. Jeg søger for Øjeblikket og under behørig Opsigt under Haanden at lette Kommunikationen med Sverig. Jeg haaber, det skal lykkes mig at vinde de fortrinligste Hoveder af det Parti, hvoraf Adlersparre er Hovedmanden, og disse ere de mest oplyste og agtede Mænd i Sverig. Dog ansøges allerunderdanigst, at det her om meldte maa holdes hemmelig, og jeg har flere Grunde herom at anholde. At jeg har hemmelige Fjender, er naturligt. Naar disse skade mig, er af liden Betydning, men fejl Anseende kunde i dette Tilfælde let skade Fædrelandet, og dets Fremtid dependerer af det ommeldte Øjemeds heldige Opnaaelse. Jeg er pligtig at indmelde til Deres Majestæt, hvad jeg ellers ej burde anbetro nogen. Skal der virkes, saa maa det ske her fra, — endnu opirrer Ordet Dansk. Jeg taler til Deres Kongelige Majestæt; det er altsaa uden Bekymring. Jeg opfylder min Pligt, med Frimodighed at ytre min Overbevisning. Maatte mig altid værdiges Deres Kongelige Majestæts Tiltro, som jeg fremdeles skal søge at fortjene.

Gothenborg og Marstrand skal være af dem stærk besat. De trække Tropper mod Søkysten, forladende vore Grænser, som aldeles ere blottede. Men hidindtil høres ej, at de have taget en bestemt fjendtlig Mesure imod England. Jeg har i Dag herover udbedet mig en bestemt Erklæring. De engelske Krydsere indfinde sig nu og have ranet flere af vore Skibe. To af vore Orlogsbrigger bleve jagede af 2 Fregatter og 2 Brigger, men undslap lykkeligen til Arendal.

Af de Generalerne og øvrige af Armeen tilsendte Dekorationer er intet ankommen. Det er min Pligt ved Udnævnelsen til Kommandør og Storkors at bringe tre af Deres Majestæts mest udmærkede Mænd her i Landet, som nyde dets almindelige Agtelse, i Deres Majestæts Erindring, nemlig General Harboe, Kammerherre Rosenkrantz og Kammerherre P. Anker. Jeg ansøger paa flere Grunde allerunderdanigst, at det ej maa blive bekjendt, at jeg har forestillet i denne Henseende; men jeg havde forsømt en Pligt, naar jeg ej havde vovet at anføre det. Jeg anbefaler de i denne Krig ved Nidkjærhed, Opofrelse og Patriotisme sig fortrinlig udmærkede, Grosserer Niels Anker og Byfoged Dahl i Frederikshald, til Danebrogsriddere.

Endnu er jeg pligtig at tilføje for at forekomme Misforstaaelse: Den oven ommeldte anonyme Skrivelse kan ej strax indsendes. Om det kanske, dependerer af Omstændighederne; thi ved den nuværende Stemning vilde denne, som alle lignende, mere skade end nytte os.

Om Russerne høres intet.

Allerunderdanigstg
[Christian, Prins til S. Holsten].

5*