Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-03-31)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 31te Marts 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Jeg er pligtig at indmelde Imodtagelsen af Deres Majestæts allernaadigste Befalinger af 21de d. M., og jeg tør haabe, at Deres Majestæt nu vil have modtaget mine senere Rapporter.

s. 37Et Skib, som lykkelig bar overbragt til Jylland 130 svenske Krigsfanger, har paa Retouren haft en meget hæderfuld Affære, hvorover den indkomne Rapport i verificeret Afskrift vedlægges ¹Det var det armerede Skib „Birgitte“ af Frederiksværn, ført af Maanedslieutenant Wahrendorff.. Jeg er pligtig at anbefale den sig saa fortrinlig udmærkede Maanedslieutenant Wahrendorff, Fændrik Saxild af det thelemarkske Regiment med det under dem staaende kjække Mandskab i Deres Majestæts Naade.

Der haves desværre meget grundet Formodning om, at Kutteren „Lykkelig“ er falden i Fjendens Hænder og indbragt til Gothenborg.

Fra Sverig er indmeldt, at Oberstlieutenant Adlersparre med det under ham staaende Corps d’armée er rykket ind i Stockholm den 23de d. M. Siden den Tid haves det Rygte, at Kommunikationen med Englænderne skal være ophævet. En Postsæk af de sidst over Bord kastede, som var dreven i Land i Bohuslehn, er os bleven fra svensk Side overleveret. Vi have et sandsynligt Rygte, at et af vores Kornskibe, som af Fejltagelse var indløbet i en svensk Havn og der besat af svensk Militær, først skulde udlosses, men senere kom Befaling, at det skulde forblive henliggende indtil videre.

De i Fangenskab værende Lieutenanter Krogh og Paludan ere retournerede. Jeg skal i deres Sted sende 2 andre Officerer tilbage.

Jeg har imod deres skriftlig givne Hædersord, ej at tjene mod os eller vore Allierede, [men] at retournere, naar Fjendtlighederne atter skulde begynde, permitteret flere af de fangne svenske Officerer, hvoriblandt Oberst Gahn, Oberstlieutenant Knorring, Major Søderhjelm m. fl.

I disse Dage blive vores i Gothenborg i engelsk Krigsfangenskab værende Søfolk — 118 — udvexlede imod et lige Antal Englændere, hvoriblandt én Officer. Jeg tillader mig ved samme Lejlighed at aflevere to Styrmænd for to paa deres Æresord hjemforlovede norske Skibskapitajner, hvoriblandt den for nylig indmeldte Kapitajn Scheel. Jeg lader dem tillige vide, at de øvrige kan ventes afleverede, naar vi til samme Tid imodtager et lige Antal af vore fangne Søfolk. Jeg tør haabe, at dette vil finde Deres Majestæts allerhøjeste Bifald.

Den 16de eller 17de skal Ålandsøerne af Russerne være bleven besat, og de svenske Tropper foruden Tab have trukket sig tilbage. Man siger, at Negociationerne imellem Rusland og Sverig vedvare.

Den vedlagte Correspondance er mig som en Hemmelighed bleven tilstillet ²Denne bestaar i et Brev i Oversættelse fra Hertug Carl af Sødermanland til Adlersparre og dennes Svar til Hertugen, ligeledes i Oversættelse. Hertugens Brev er trykt hos Ræder III, Side 296. Svaret lyder saaledes: „Durchlauchtigste Fyrste, allernaadigste Herre! Rørende er den Tilfredshed, som jeg og mine Kammerater følte, da vi modtoge den første Underretning om Deres Kongl. Højheds ædle Beslutning at redde Fædrelandet, det ulykkeligt lidende Fædreland, og atter modtage Værdien af dets Lykke og Ro! Om noget kunde forøge og i Virkeligheden har forøget denne ubeskrivelig glade Tilfredshed, saa er det Deres Kongl. Højheds af Ømhed og Iver for Fædrelandet samt Kjærlighed til os Vaabenbrødre luende Skrivelse af 17de dennes. Paa denne Maade, omfattede med Bifald og Godhed af Sverigs Helt, kan vi intet Øjeblik tvivle paa det store, ædle Foretagendes Fremgang. Vi have svoret, at Fædrelandet skal frelses, vi sværge det nu ved Deres Kongl. Højheds store Navn og Egenskaber. Vi vove her at nedlægge for Deres Kongl. Højhed vor Forsikring om klippefast Hengivenhed. Mit underdanige, inderlige Ønske, at nedlægge for Deres Kongl. Højheds Fødder denne vor Tænkemaade, nødes jeg til at tilbageholde, indtil Tropperne ere indrykkede i Hovedstaden. Indbyrdes Tillid, fælles helligt Forsæt, i Liv og Død ej at adskilles, udtrykkelig givne Løfter til dette Øjemed, er Grundvolden for vor Forening, for vort vovelige Foretagende, for vor egen Tryghed. Jeg vil, kan og bør saaledes ej bortfjærne mig fra disse tapre, ædle Vaabenbrødre, førend vores eneste ønskede Formaal er til fulde opnaaet, det, at skaffe Rigets Repræsentation Frihe d at komme sammen og Frihed uforstyrret at overlægge og beslutte. Vi skulle aldrig findes at befatte os med noget andet Øjemed, eller at blande os i andre Regeringsanliggender, end dette. Ikkun med Hensyn til vor individuelle Tapperhed og vort Forsæt ej atrygges, maatte jeg bekjende for Deres Kongl. Højhed, at saa længe de fordums Kancellimedlemmer ere i Affærerne, saa længe aabenbare Fjender af den skete Forandring have Frihed at virke, saa længe Politiet er i samme Hænder som forhen, ansé vi os alene ved vor tætte urokkelige Forening at have personlig Tryghed. Jeg vover at ytre dette med den Oprigtighed, hvorpaa jeg tror uophørlig at have givet Beviser i den hele Tid, jeg forhen havde den Naade at være nær Deres Kongl. Højheds Person. Ved urokkelig Ærefrygt og Underdanighed forbliver jeg til mit Livs sidste Øjeblik Deres Kongl. Højheds underdanigte Tjener. Georg Adlersparre.. Resultatet er det oven meldte, vigtig for dens s. 38Følgers Skyld, da Adlersparre, som er i Spidsen, har megen Indflydelse og bestandig var af det revolutionære Parti. Jeg tror, at vi kan haabe alt af dette Parti, naar man indirekte søger at virke paa det, og dermed har jeg gjort en Begyndelse. Imidlertid har jeg i Komplimentbrev til Adlersparre ¹Dette findes trykt paa Fransk i G. Adlersparres „Handlingar rörande Sveriges äldra, nyare och nyaste historia“, V, Side 68, og, oversat derefter, i Aalls Erindringer, 2den Udg., S. 670, samt hos Ræder, III, S. 141. forlangt en bestemt Erklæring, om og hvorvidt ved denne Revolution Sverigs politiske System var forandret.

Vi have i disse Dage erholdt et ej ubetydelig Antal Kornskibe, og jeg haaber ved lignende lykkelige Transporter aldeles at se os reddede, om saa mere, naar de svenske Havne staa os aabne og en Del af Armeen kan hjempermitteres. Denne Tilførsel var i hver Henseende, men fornemmelig med Hensyn til vores politiske Stilling, saare vigtig. Jeg tog derfor ej i Betænkning at hjempermittere de ommeldte Officerer. Svaret og de i disse Dage indløbende Efterretninger maa oplyse os fuldstændig.

Senere Efterretninger indeholde, at Elfsborg og Marstrand stærk ere besatte, at en Fregat og en Brig vare sendte til Marstrand for at soutenere Fæstningen, at de fleste engelske Skibe vare afsejlede. Ikkun Admiralskibet laa 3 Mile uden for Gothenborg. De svenske Havne skulle være spærrede for Englænderne. Et Opløb af Pøbelen, fordi man ej lagde de engelske Skibe og Varer under Embargo.

Da dette var sluttet, erholder jeg en Melding fra General Staffeldt, hvori han indmelder det Svar af Overadjudant Adlersparre paa en Skrivelse fra Staffeldt, hvori han paa min Befaling anholdt om at sende s. 39en Parlementær for at tage Aftale i Henseende til Fangeudvexling, Kommunikation m. m., egentlig for at skaffe sig Indgang. Svaret er et simpelt Komplimentbrev, hvori ej tales om Parlementærer, som alligevel er afsendt for i Vejen og passeret, og indeholdt den Efterretning, at vores i svensk Krigsfangenskab værende Folk ere paa Marchen til Svinesund for at gives fri, hvilket har bestemt mig strax at samle et lige Antal for at sende dem tilbage, naar vore Folk ere imodtagne.

Nogle erholdte svenske Aviser, uagtet jeg maa formode, at Deres Majestæt alt haver erholdt samme, vover jeg at vedlægge formedelst deres Indholds Vigtighed.

Russernes Negociationer forurolige mig, naar Krigen med Østerrig virkelig skulde være udbrudt. Maatte jeg snart erholde Deres Kongl. Majestæts Befalinger! I al Fald kan det ej skade, at jeg, uden at kompromittere os, søger at skaffe os et Parti der i Landet. Maatte det være mig tilladt, naar Kommunikationen var aabnet, igjennem Sverig at gjøre som Kurér og incognito en Rejse til Kjøbenhavn? Jeg skal sørge for, Incognitoen kan boldes, og at ved en Fraværelse af 10 à 12 Dage intet skal risikeres her; men det var meget vigtig, naar jeg i et Par Timer over flere Gjenstande kunde forestille Deres Kongelige Majestæt. Jeg vover at tilføje, at det heldige Udfald af alt i denne og forrige Rapport ommeldte dependerer af, at den strængeste Hemmelighed holdes.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til Slesvig Holsten.