Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-04-12)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 12te April 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Nærmere Overvejelse af Deres Majestæts Befaling af 5te d. M. haver foranlediget følgende Bemærkninger:

Ej tilstrækkelig orienteret, har det været mig hidindtil umuligt at anvende Penge til det ommeldte Øjemed, og jeg tvivler paa, at jeg vil se mig i Stand til med Nytte at anvende dette Middel. Ved de Mænd, som jeg hidtil har søgt at virke paa, vilde dette være uhensigtsmæssig og skadelig. Indskrænkede Hoveder, penge- og ærgjerrige Mennesker ere utilforladelige, og vi vinder dem ej let for vores Interesse. Den mere oplyste og bedre Del af Nationen, som er i Stand til at hæve sig over nedrig Interesse, er den, som maa virke for os. Hvor lidet det hidindtil har lykkedes mig at erholde nogen væsentlig Indflydelse, derom vil Major Darre have indberettet til Deres Kongelige Majestæt. Jeg maa derfor allerunderdanigst igjentage min Begjæring, at alt, indtil Udtrykkene i Aviserne, muligen maatte undgaas, som kunde opirre den svenske Nation eller forøge dens Utilbøjelighed til de Danske. Sverig, sandsynligvis indtil næste Vinter sikret for en Invasion, saa vel fra Finland, som fra Skaane, vel i Stand til at opbyde saa mange Kræfter, som udfordres til i den Tid at sikre deres Grænser, aldeles intet vovende, men muligen reddet, naar Rusland inden den Tid forandrer sit politiske s. 48System, Sverig underkaster sig ej ubetinget. Sverig kan altsaa have Planen at isolere sig. Deres gamle Haab, at Norge kunde rive sig løs fra Danmark, naar om en kortere eller længere Tid den yderste Nød gjør det umulig for Nationen at subsistere og udholde Krigens Byrder, kunde være et af Hovedmotiverne til Sverigs Beslutning. Det bliver under de herefter anførende Betingelser efter min Indsigt let at overbevise de Svenske om det urigtige i dette Raisonnement og om deres sande Interesse, men dertil er det nødvendigt, at man sætter sig i Relation til dem. Det her ommeldte, den sikre Formodning, at der gives flere Aspiranter til den svenske Trone, at det muligen kunde være Ruslands og Frankrigs Interesse at understøtte saadant Valg, gjør mig til Pligt at indstille til Deres Kongl. Majestæt, da det efter min Overbevisning er det eneste Middel med nogen Sandsynlighed at naa Maalet, om et officielt Skridt ej kunde og burde gjøres enten direkte fra Deres Kongl. Majestæt eller indirekte ved at tillægge mig den fornødne Befaling, hvorved til de Svenske sikkert Løfte blev givet, at naar de, erkjendende de nordiske Rigers fælles og eneste Interesse, tilbøde Deres Kongelige Maj estæt deres Krone medenderes forrige lignende Konstitution, denne af Deres Kongl. Majestæt vilde antages. For at sikre sig deres Tiltro, for at vinde de undre Stænder, altsaa den større Del af Nationen, maatte efter min Overbevisning bemærkes, og de overtydes om, at ingen Stænder kunde antages, men den svenske Nation repræsenteres af Provinsernes Deputerede, valgte efter Folketallet og uden Hensyn til Stænder.

Jeg indstiller disse løselig henkastede Ideer til Deres Kongelige Majestæts vise Dom. Unægtelig behøve de nærmere Udvikling. Ved Deres Kongl. Majestæts Resolution i denne Henseende vil det forandres eller tilføjes, som Fædrenelandets Vel kræver. Hengivenhed og Pligtfølelse mod Deres Kongl. Majestæt og Fædrenelandet skal stedse lede min Fremgang! Maatte det for os store Maal opnaas som det sikreste, muligen eneste Middel til for Fremtiden at hævde Fædrenelandets Selvstændighed og Existence! Det tillades mig endnu at tilføje, at dersom et officielt Skridt til dette Øjemed skal gjøres, det efter min ringe Formening bør ske, forinden Rigsdagen aabnes. Med Tillid til Deres Kongl. Majestæts Overbærelse vover jeg endnu at bemærke, at dette Skridts Liberalitet og den ubetingede Tiltro, Deres Kongl. Majestæt sikkert vil vise denne Nation, vil alene kunne sikre os dette Land uden uforholdsmæssige Anstrængelser af vore Kræfter. Deres Kongelige Majestæts Trone vil staa paa en urokkelig Grund i Deres Kongl. Majestæts Undersaatters Hjærter, og det større Maal at amalgamere disse Nationer, at forene dem til én Nation, uafhængig af hver fremmed Magthavers Bydende, vil befordres for mere end et Aarhundrede.

Nogle Skibe ere senere her ankomne. Klagerne over total Mangel, og jeg forsikrer, disse ej ere overdrevne, som man i Fredens Tid var vant til, forøges daglig. Vel falde de i den senere Tid opkomne Skibe i Øjnene, og det er for Rygtets Skyld godt med Hensyn til s. 49vores Forhold med Sverig; men vi, som ere nøjere underrettede, ere overbeviste om, at den største Del af Militærmagasinerne maa anvendes for Almuen og endda ej vil være tilstrækkelig for at forskaffe det fornødneste Sædekorn og forekomme Hungersnøden indtil Sommerens sidste Halvdel. Jeg holder det for Pligt frimodig at ytre min Overbevisning, tillidsfuld forsikret, derved at erhverve mig Deres Kongelige Majestæts Naade, da min Skrivelse alene kommer og bør komme i Deres Kongl. Majestæts Hænder.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til Slesvig Holsten.