Kaas, Frederik Julius BREV TIL: Frederik 6 FRA: Kaas, Frederik Julius (1809-05-07)

Fra Kaas til Kongen.
Christiania, den 7de Maj 1809.

Allernaadigste Konge!

Jeg tillader mig ved disse Linjer at berøre en Gjenstand, som er min Embedsstilling aldeles uvedkommende, men som saa højligen interesserer mit Hjærte, min grænseløse Hengivenhed for Deres Majestæts allerhøjeste Person og min Fædrelandskjærlighed, og jeg véd, allernaadigste Konge, at ingen Undersaat vover noget ved at føre et Sprog, som flyder fra disse Kilder, for Deres Majestæts Trone, om han end fejlede i sin Anskuelse og Bedømmelsen af Sagen.

Det var altid mit kjæreste, mit højeste Ønske at se de trende nordiske Riger forenes under Deres Majestæts Scepter, fordi jeg stedse ansaa denne Forening som det eneste virksomme Middel til at forskaffe Deres Majestæts Trone den Fasthed, den Kraft og den Selvstændighed, uden hvilken en lykkelig Uafhængighed næsten ikke er tænkelig.

Muligheden af dette store Værks Udførelse syntes indtil de sildigere Dage utænkelig, og den vaagnede først med al sin Kraft hos mig, efter at de senere Begivenheder i Sverig fandt Sted. Dog følte jeg den aldrig saaledes i sin hele Fylde, som nu, efter min Ankomst til Norge, hvor jeg finder hver Mand elektriseret ikke blot af Ønsket, men og af Muligheden og Sandsynligheden, at se den realiseret.

Her er ingen Mand, som jo taler om denne Forening som om en afgjort Sag, som ikke frydes ved den lykkelige Fremtid, den spaar for Deres Majestæts Regering. Var det mig tilladt at nære et Ønske i den Anledning, saa blev det det, at Deres Majestæt selv kunde være Vidne til den her herskende Stemning og Tale. Deres Majestæt vilde da bedst lære at kjende, hvor stor dette Folks Kjærlighed og Hengivenhed er for sin Konge.

Hans Durchlauchtighed Prinsen af Augustenborg beskæftiger sig uafbrudt med alt, som paa nogen Maade kan føre til dette store Maal, og vore Ideer forene sig i saa Henseende ganske og aldeles.

Er det end en Drøm, saa er det dog en stolt og behagelig Drøm s. 66at tænke sig Deres Majestæts Scepter udstrakt over en Søkyst fra Torneå til Nordkap, og end videre med Sikkerhed over Danmarks større Sø. Hvilken indvortes Kraft, hvilken udvortes — formedelst de betydelige Søkræfter — tilbyder ikke denne Beliggenhed? Hvem uden Deres Majestæt kan derved beherske Sundet, Bæltet og Østersøen? Hvem tør vove et Angreb paa det Land, som er beskyttet ved en saadan Grænse og ved den indvortes Styrke, som Landets Ressourcer og Folkets Kjærlighed for sin Konge giver det? Mon Rusland, England og Frankrig skulde være synderlig at frygte for det Folk, som bor inden for disse trygge Grænser, som havde alle Livets Fornødenheder og alle Forsvarsmidler hos sig selv? Dog min Enthusiasmus kunde lede mig for vidt, og bringe mig til at glemme, at jeg skriver til min Konge.

9

Midt under Løbet af disse sværmeriske Ideer, som end mere dagligen opflammes ved Samtale med Hans Durchlauchtighed Prinsen, der af alle føler varmest for denne store Begivenheds lykkelige Udførelse, modtager jeg fra Hans Durchlauchtighed et Project til en ny Konstitution for Sverig. Man behøver kun at læse det løseligen for at se, at det er et Værk, sammensat af visse ærgjerrige Adelsmænd. Jeg har gjort Hans Durchlauchtighed Prinsen opmærksom paa flere Bestemmelser, som indskrænke den kongelige Magt saaledes, at jeg maa tro, de stride lige saa meget mod Deres Kongelige Majestæts Følelse og høje Begreber om Kronens Værd, naar den skal have en gavnlig Indflydelse paa Folkets Lykke og Vel, som mod de Følelser, der bør hvile i enhver god og retskaffen Undersaats Bryst. Men, allernaadigste Konge! jeg har derhos formént, at Hans Durchlauchtighed lige fuldt burde fremsende det, da Deres Kongelige Majestæts vise Dom, Deres Kjærlighed og Omsorg for Deres eget Land vilde bedst bestemme, hvor vidt man for at naa det store Maal, der giver Deres Kongelige Majestæts Trone saa megen Fasthed og Beskyttelse mod udvortes Vold og Indflydelse, burde eftergive de mindre Interesser, som dog efterhaanden ved Deres Kongelige Majestæts kloge og retfærdige Styrelse saa let tilbagevindes Tid efter anden. Hans Durchlauchtighed Prinsen, som i Henseende til mine Bemærkninger over Projectet er aldeles enig, vil nærmere indlade sig i Detailet af den, og jeg bør derfor ikke kjede Deres Kongelige Majestæt ved Igjentagelsen, men slutte med den allerunderdanigste Bøn, at Deres Kongelige Majestæt, som allernaadigst kjender min ubegrænsede Hengivenhed for Deres Allerhøjeste Person og vil tilgive de frimodige Ytringer, som den har fremkaldet i dette for Deres Kongelige Majestæt og Deres Riger saa højst vigtige Øjeblik. Gud give, at Deres Kongelige Majestæt kunde i dette Øjeblik høre Prinsen af Augustenborg tale om denne Sag og se den Iver, der besjæler ham, saaledes som jeg daglig er Vidne dertil, samt at Deres Kongelige Majestæt tillige havde i Stockholm en Mand, der kunde tale i samme Aand; og det store Værk, Nordens trende Rigers Forening under Deres Kongelige Majestæts Scepter, var sikkerligen til Glæde for Deres s. 67Kongelige Majestæt og til Lykke for Deres Undersaatter fuldbragt inden kort Tid. Enhver fremmed Magt kunde man da trodse ved den Aand, som besjæler enhver af Deres Kongelige Majestæts hengivne Undersaatter.

Allerunderdanigst
Kaas.