Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-05-24)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 24de Maj 1809.

Allerunderdanigst Rapport!

At jeg har imodtaget Deres Majestæts allernaadigste Befalinger af 12te, 15de denne Maaned, er jeg pligtig allerunderdanigst at indmelde.

Den sidst indsendte svenske Konstitution er ej bleven antagen, men en Kommission, bestaaende af 6 Deputerede af Adelen og 3 af hver af de øvrige Stænder, bleven nedsat for at udarbejde en ny Konstitution. s. 76Mannerhjelm ¹Skal være: Mannerheim. staar i Spidsen. Efter at den forrige Konge var afsat, og der skete Andrag til at vælge en anden, blev almindelig raabt: „Først Konstitutionen, siden Konungen!“ Carl den 13de er altsaa endnu ej udraabt, men dette vil unægtelig blive Tilfældet om faa Dage. Jeg vedlægger et Fragment af en Melding af den svenske Mission til Napoleon over hans Svar, som saaledes er bleven mig ved anden Haand meddelt, som er authentisk, men som jeg ansøger Deres Majestæt om ej at benytte. ²Dette Fragment, som hører til Beretningen om Rosens Mission (se Side 193), findes trykt hos Ræder, III, S. 432, og indeholder følgende Ord af Kejseren: „Tag Hertugen til Konge og vælg en Efterfølger, der er en Mand og en saadan, som egner sig for en kraftig Nation. Jeg kjender ingen tysk Prins, som jeg kan anbefale Eder; men søg den, der i enhver Henseende er passende for Eder.“ De stole paa disse Løfter, og alle Overtalelsertil vores Fordel have været forgjæves. Efter Posses Udladelserimod Darre og de af min Emissær begge mig meddelte Underretninger, er hertil næsten intet Haab. Had mod Rusland, Frygt for at blive underkuet af disse Barbarer kaster dem i Napoleons Arme, som ej bestemt har forlangt, at de skulde slutte deres Havne eller opgive deres Nevtralitet. Jeg er pligtig at igjentage, Deres Majestæt har desværre intet betydeligt Parti i Sverig. Skulde Napoleon ej gjøre bestemt Erklæring, at han vil, at Deres Majestæt skal vælges til Successor, da er intet Haab. Var dette Tilfældet, da, thi ikkun i saa Fald kan det være passende, er efter min ringe Indsigt intet [andet] Middel til at reussere ved at vinde Nationen for Deres Majestæt, end at De direkte lader give de Mænd, som staa i Spidsen, Allerhøjstsammes Hensigt til Kjende.

10*

Haabet, at se Residensen forlagt til Centrummet af Foreningen, at se deres Rettigheder sikrede, og Haabet af forandret og ensformig Konstitution for det hele Skandinavien vilde bortfjærne al Mistro og vinde den svenske Nation for Deres Majestæt. Jeg skylder Deres Majestæt denne Frimodighed, jeg taler til Deres Majestæt, som ofrer Deres Liv og al Deres Tid Fædrelandet og Deres Pligter, jeg taler disse Ord, som fremkommer af et taknemmeligt, Deres Majestæt og Fædrelandet inderlig hengivent Hjærte; jeg tør altsaa vove at ytre dem. Jeg har ovenfor anført det Tilfælde, hvor dette sikreste, ja eneste Middel kan anvendes, thi Deres Majestæt kan og bør ej udsætte sig for en Refus. Men jeg maa tillige ytre, at jeg tvivler paa, at dette er Napoleons Hensigt. Divide & impera! I øvrigt forsikrer jeg paa min Ære, at det her ytrede ikkun er min individuelle Overbevisning, ingen anden bekjendt. Rusland er i højeste Grad forbitret, og Russerne, som mig er bleven meldt, trænge frem. Jeg søger at ignorere det, for af de sidst ommeldte Grunde, og som jeg af Deres Majestæts Ytring er formodede at bifaldes, at undgaa at rykke ind, saa længe det er muligt. Ikkun i Fald de Svenske maatte være ulykkelige, kan og maa jeg rykke ind for at besætte saa meget som muligt, og s. 77i saa Fald er jeg overbevist om, at de selv vil være os muligst behjælpelig.

Den engelske Expedition ved Gothenborg er bleven forøget indtil henved 100 armerede Skibe fra Linieskibe til Brigger, foruden Kanonbaade og Transportfartøjer, indehavende efter Sigende 14000 Mand Tropper. Dette giver et godt Paaskud, og man kan virkelig ej i dette Øjeblik vide, ihvorvidt deres første Bestemmelse kunde forandres. Jeg trækker altsaa Batailloner tilbage mod Kysten; det bliver mig derved tillige muligt, ubemærket at permittere de fleste af vores Jordbrugere, hvilket er i hver Henseende, men fortrinlig af den Grund yderst nødvendig, at Armeen, naar den skal holdes samlet, ikkun er forsynet til Ende Juli Maaned. Den almindelige Mangel er mod Enden af Sommeren uundgaaelig, naar ingen Tilførsel erholdes. Maatte mit eneste Haab, ved nevtrale Skibe at se denne Mangel afhjulpen, opfyldes. Jeg skal anvende alt, for at den engelske Expedition ej bruges til at soutenere de Svenske, jeg haaber heri at reussere. Maatte Napoleons Hensigt ikkun ej være, at en fransk General skulde succedere. Min Stilling er og kan blive meget slibrig og vanskelig; men jeg tør forsikre Deres Majestæt, at i enhver Henseende skal jeg bevise Karakter og de Pligter tro, jeg skylder Fædrelandet. Jeg afrejser om et Par Timer for at uddele de af Deres Majestæt mig oversendte Hæderstegn.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til S. Holsten.