Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-06-10)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 10de Juni 1809.

Allerunderdanigst Rapport!

Jeg er pligtig at erkjende Modtagelsen af Deres Majestæts Befaling af 5te d. M. ved Kurér Røsler. Med stor Glæde har jeg ved samme Lejlighed erfaret det heldige Udfald af Expeditionen mod Stralsund under den brave General Ewald.

Jeg haaber, at dette vil befordre Alexanders bestemte Erklæring i Henseende til Sverig. Jeg har siden min sidste Rapport ej erholdt nogen interessant Efterretning fra Sverig. Om Russerne virkelig fremtrænge, vides hidindtil ej bestemt. Alle vore Kundskabere ere imidlertid alt for en Uge siden sat i Gang. Jeg har flere Gange efter Pligt indmeldt til Deres Majestæt, at efter den norske Armés Styrke, Magasinernes Tilstand, Manglen paa flere Hovedgjenstande, som Heste m. m., de svenske Provinser kæmpende med Mangel, det er fysisk umulig at gjøre raske Fremskridt, naar de Svenske ej selv række os Haanden. Jeg holder det for yderst vigtigt, i Fald Russerne rykke frem, da at besætte saa meget af Sverig som muligt. Jeg haaber at opnaa dette paa den sidst ommeldte Maade og lader ved en til Røros afsendt Officer i disse Dage tage nærmere Aftale med Kapitajn Lyng, som der hen afsendes fra General Krogh, samt instruere Oberst Bang i Røros.

Jeg maa og skal handle efter Overbevisning af det, som jeg holder for nyttig for Deres Kongelige Majestæts Tjeneste og for Fædrenelandet. Min Stilling udfordrer, som Deres Majestæt har bemærket, at det meste maa overlades til min Konduite, og det er derfor, at jeg bør ansøge om altid at blive underrettet om den politiske Stilling, og at dersom noget skulde møde, som forringede Deres Majestæts Tiltro, dette da maatte meddeles mig for at kunne retfærdiggjøre min Fremgang. Andre Mænd kan have andre, muligen endog ej aldeles rigtige, Ansichten, de kan have andre Hensigter, men deres Meldinger tør ej svække Deres Kongelige Majestæts Tiltro til mig; thi uansét, at jeg er mig bevidst ej at have fortjent det, lider Deres Kongelige Majestæts Tjeneste. Jeg tør tillidsfuld forsikre, at jeg som Soldat og Undersaat skal vise mig samme værdig, at jeg altid skal vide at hævde min Karakter, min Ære og mit Navn. Napoleons Ytringer bestemme vores Skæbne. Alexander forbereder vores Undergang. At forekomme dette — mit eneste Øjemed.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til S. Holsten.