Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-06-21)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 21de Juni 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

En i Gaar erholdt svensk Avis vedlægges allerunderdanigst ¹Findes ikke vedlagt.). Desuden har jeg følgende at melde:

1) Efter indkomne Efterretninger skal en Del af den svenske Skjærgaardsflaade, omtrent 20 Slupper, ligge ved Carlsund imellem Gothenborg og Strømstad. 2) Alle Landeværn ere indkaldte for at exercere; ligeledes siges Frimændene eller det i Lægderne værende Mandskab af Vestgøtadals Regiment; „Kalmar“ er marcheret til Upsala; „Skaraborg" og „Bohus“, for saa vidt mig bekjendt, for det meste permitteret i Lægderne; Resten og „Elfsborg“ i Gothenborg og Wenersborg. Tropperne ere i øvrigt der i Bevægelse, men om alt dette, som om den ved Gothenborg liggende engelske Flaade vil s. 98Kommandør Sølling have rapporteret. I øvrigt haves fra Sverig intet [andet] nyt, end at Adelen, som man siger, ej vil opofre sine Privi- legier, hvorom der skal være Uenighed imellem Stænderne, og hvilket kan benyttes, naar dem tør loves, at de skal beholde den lovgivende Ret og den at beskatte sig selv ved Nationens Repræsentanter uden Hensyn til Stænder, da alle Statens Borgere burde have lige Rettig- heder og lige Pligter. Jeg har uden Ophold tilsendt General Krogh oven meldte Avis; thi naar Efterretningen stadfæster sig, tror jeg, at der er ingen Tid at spilde for ham at rykke ind i Jemteland og Herjedalen. Saa snart jeg herom erholder Underretning, sættes Bri- gaden Bang i Marche, og naar denne nærmer sig, da opsiges Vaabenstilstanden; men det er yderst vigtig ej for tidlig at gjøre Alarm, for saa hastig som mulig at kunne erholde Gothenborg som det eneste Middel til at skaffe sig Subsistance. Det vil endnu være Tid enten at erholde Deres Majestæts Befaling eller at didsende min Melding, for at de Rejsende kan stoppes i Helsingør og her. Gjærne ønskede jeg, at vi forinden erholde det forventende Salt.

13

Regeringskommissionen har i Dag indsendt en fornyet allerunder- danigst Forestilling, som jeg er pligtig trængende at anbefale Deres Majestæts allernaadigste Opmærksomhed. Flere af de første For- nødenheder vil om kort Tid aldeles mangle, hvilket Danmark til Dels ej kan levere, saasom Salt, hvadforuden Oplændingen aldeles ej kan existere, og hvoraf i hans Økonomi udfordres betydelige Kvanta, Klædesorter af alle Slags, Lærred m. m., som her ej kan produceres i tilstrækkelig Mængde af Mangel paa Raamateriel og Industriindret- ninger, og hvoraf de fleste Beholdninger ere eller vil snart blive aldeles udtømte. Det er højligen at tvivle paa, at vores Skibe, naar det endda bliver mulig fremdeles med Kornvarer m. m. fra Jylland at forsyne Norge, vil være tilstrækkelig til dette Øjemed i de faa Uger, dette kan bevirkes, og af disse vil endda sikkert en Tredjedel gaa tabt. Det eneste Middel at redde Norge bliver efter min ringe Indsigt, at gjøre det mulig for nevtrale og venskabelige Skibe at til- føre os de første Fornødenheder for at supplere det manglende. Ved nuværende Kurs kan de ikkun betales med norske Produkter, og dette Norges sikreste Redningsmiddel bliver altsaa ikkun anvendelig ved ej at være alt for stræng i Henseende til Kontrol, ved at forekomme al skadelig og afskrækkende Ophold ved Opbringelse af de med vores Lejdebreve forsynede Skibe ved vores Kapere. Hollandske Skibe vilde muligen for os være de nyttigste, da de som bekjendt trænge til vores Trælast.

Deres Kongelige Majestæt tilgiver mine frimodige Ytringer, men vores Mangel trænger til hastig Afhjælp, og de Ressourcer til dette Øjemed, som vi finde ved vores Indmarche i Sverig, ere uvisse, da vores Fremskridt aldeles dependerer, om og hvorvidt Subsistancer kan tilvejebringes. Imidlertid tør jeg forsikre, at alt skal ske, hvad som er fysisk muligt.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til Slesvig Holsten.