Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-07-03)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 3dje Juli 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Over vedlagte Skrivelse fra den svenske Oberst Posse, som jeg modtog i disse Dage ¹Skrivelsen lyder saaledes:
Högqvarteret Wenersborg, den 26de Juni 1809.
Sedan flere priser blifvit gjorde utaf svenska Capare efter den tid, Caperierna först instäldes, [och] hos Konungen i underdånighet blifvit anhållen gjord at få afgjordt, hvad till pris-domstolen borde aflämnas, har Konungen, min Herre, befalt, att all dansk egendom skulle lämnas till pris-domstolens afdömmande, och all norsk tillhörighet aflämnas till ägarens fria disposition. Jag vågar derföre i underdånighet öfversända bilagde förteckning å sådan uppbragt norsk egendom med anhållen, att Eders Durchlaucht täcktes tillata, att ägarne sjelf eller genom ombud erhöllo tillstånd att till Marstrand sig begifva för att der taga den författning med laster och fartyg, som de i närvarande omständig- heter bäst finna. Jag får tillika framföra den önskan, att ägarne ville emot denna fria dispositionsrättigheten med Redarne för Caparne öfverenskomma, om någon billig och måttlig ersättning för den kostnad, förvarandet utaf lasten kunnat förorsaka.
För några dagar sedan är jag återkommen från Stockholm, der jag varit vittne till den förnöjelse, et folk äger, då det med full frihet antager en ny Constitution och en Kung.
Ännu är Vermländska Corpsen qvar i Stockholm, men dess Chef, Öfverstelieutenant Adlersparre, torde snart göra en resa åt gränsen.
Det är med den fullkomligaste vördnad och undergifvenhet, jag utbeder att få den nåden i all min tid framhärda etc.
Carl Henr. Posse.), har Regeringskommissionen, formedelst sammes s. 105besynderlige Stil, ej holdt sig beføjet at indlade sig, men indstiller samme herved til Deres Majestæts allernaadigste Resolution. Det maa være Undertegnede tilladt at bemærke: 1) At, som allerunderdanigst er bleven indmeldt, Kaperierne imod de norske Skibe i Sverig alt for flere Uger er ophævet, hvilket gav Regeringskommissionen Anledning til et lignende Forbud til vores Kapere; at senere nogle af vores Skibe er bleven opbragt, som allerunderdanigst er bleven indmeldt, blev foranlediget ved en Misforstaaelse, som siden er bleven undskyldt. 2) Dersom Deres Majestæt maatte befale at antage dette Tilbud, ihvorvidt Regeringskommissionen burde iagttage lignende Forhold imod de senere opbragte Skibe? Om Deres Majestæts allernaadigste Resolution ansøges allerunderdanigst snarest mulig, da Kommunikationen vel ej længe bliver aaben, og de Svenske snart vil søge at underrette de Rejsende om denne Mesure eller publicere den, fordi det passer i deres Plan. Fra Sverig haves hidindtil intet uden modsigende Rygter. Indtil medio forrige Maaned var intet forefaldet ved Russerne. Flere Tropper eller Afdelinger af Flotillen ere ej rykkede her fra Grænsen. De vigtigste af' disse ej stadfæstede Rygter ere, at en Yaabenstilstand var afsluttet paa 6 Maaneder, at Kejser Alexander var myrdet m. v.

General Krogh har kommuniceret mig, at Grænsen mod Jemteland og Herjedalen endnu er impassabel. Naar han rykker frem, bliver jeg averteret og skal i saa Fald, eller naar jeg erholder Efterretning om Russernes Fremskridt og da kan blive aktiv, uden Ophold indmelde det til Deres Majestæt.

Vedlagt har jeg den Ære allerunderdanigst at oversende Deres Majestæt den udi min sidste allerunderdanigste Rapport ommeldte Proklamation ¹Denne lyder saaledes:
Svenske Folk!
Da en ulykkelig Konges Egensind og Fordomme, det britiske Ministeriums Underfundighed, efter at have bragt Krigens Ulykker over det dansk-norske Rige, gjorde Sverig til Briternes Allierede, da Danmarks Sikkerhed nødte det at gribe til Vaaben imod Eder, da vidste vi at skjelne Regeringen fra Nationen, da vidste vi, at de brave Mænd ikkuns med Uvilje kunde laane deres Arm til Briternes uretfærdige Sag, at de med Uvilje maatte se sig henførte i en uhensigtsmæssig, ulykkelig Kamp, hvorved intet kunde vindes, alt tabes, hvori svenske Mænd udgød deres Blod for en fremmed, for en Allierets Interesse, som gav Eder flere Beviser paa Troløshed, paa Ligegyldighed, i en Kamp, som bragte Eders Fædreneland paa Undergangens Bredde, i en Kamp imod en uforskyldt og uretfærdig fornærmet Nation, som er den svenske saa nær beslægtet ved Religion, Sæder, Karakter, Sprog, Nationer, som efter deres Beliggenhed ikkun kan og burde have ét Interesse. Saaledes var og maatte Tænkemaaden være af svenske Mænd, som havde vist og vise sig deres Forfædre værdig, thi den Brave kan ikkun med fortjent Foragt og Uvilje ansé Uretfærdighed, Troløshed og den Fremgang, som ikkun ledes af Egoisme og nedrig Interesse. Den for nylig i Sverig stedfundne Regeringsforandrings Øjemed kunde og burde altsaa ikkuns være det, at opfylde Nationens Ønske, at tilbagegive det nordlige Evropa Freden — en saa længe savnet Lykke — ved modent Overlæg med Hensyn til den politiske Stilling og Staternes Kræfter, ej at sætte Fædrenelandets Frihed i Vove ved kimæriske Planer, men at vælge det eneste Middel, uden hvilket ingen Fred er mulig, nemlig det at afbryde al Forbindelse med Kontinentets Fjende. Denne sikre Formodning, denne vores billige Fordring er ej bleven opfyldt; endnu maa Normanden se med bitter Harme, at Briterne, som frarøver ham hans Ejendom, de Livets første Fornødenheder, som bliver ham tilført, finder sikre Tilflugtssteder og Afsætning for deres Ran i Sverigs Havne. Saaledes tvungen, er det efter Kongen, min Herres Bud og i Følge de Pligter, jeg skylder mit Fædreneland, at jeg indrykker i Eders Land, brave Svenske, ej som Fjende, men for at tilbagegive os den Fred, vi saa længe savner, vi saa højligen trænge til; ej for at berøve Sverig sammes Frihed, men for uopløselig at knytte det Baand, som efter Naturens og Fornuftens Bud bør forene Sverig med mit Fædreneland, et Baand, som alene kan sikre de tvende Nationers Fremtid og Lykke, som fortjener det og, ved nærmere at have lært at kjende hverandre, nu have funden end mere Grund til gjensidig Højagtelse, et Baand, uopiøseligt ved Nordboens kraftfulde Arm og ved hans for Fædreneland og Ret højt og rent slaaende Hjærte.
Saaledes kan jeg med fuld Overbevisning opfordre enhver brav svensk Mand, hvis Hjærte slaar varmt for hans Fædreneland, at række mig Haanden; men skulde, imod Formodning, en Uberettiget, ej hørende til Armeen, miskjendende sit Fædrenelands sande Interesse, blive greben med Yaaben i Hænderne, da vilde jeg se mig nødt til at behandle ham efter Krigsbrug, en Pligt, jeg ikkuns med Vemod vilde opfylde.
Saaledes opfordrer jeg herved alle civile Avtoriteter, offentlige Embedsmænd og Kommuner at række mig Haanden med de Foranstaltninger, som blive nødvendige til det mig anbetroede Armékorpses Underholdning, Sikkerhed, til Ordens Vedligeholdelse og Byrdernes billige Fordeling, en Pligt, de skylder deres Medborgere, og for hvis Opfyldelse de blive mig og deres Fædreneland ansvarlige.
Det er Hans Majestæt Kongen af Danmark og Norges allerhøjeste Vilje og Befaliüg, at al privat Ejendom skal respekteres og beskjærmes. Alle Individer af den svenske Armé, som ej fører Vaaben imod den danske Armé eller dens Allierede, alle de, som inden 3 Uger efter, at det Distrikt, hvori deres Bosteller ere beliggende, er besat af Hans Majestæts Tropper, nedlægger Vaaben og giver deres Æresord ej at tjene imod de danske Tropper eller deres Allierede, skal sættes i Besiddelse og fremdeles beholde disse deres Bosteller under samme Rettigheder og Adkomster som hidindtil.
Den dansk-norske Kriger fremledes af Æren, Pligtfølelse og Troskab Han ansér ingen ubevæbnet fredelig Mand som Fjende, han er ej i Stand til at krænke noget Individs Rettigheder. Men skulde imod Formodning nogen uberettiget Rekvisition eller anden Exces finde Sted, da skal den Skyldige — mit Æresord er herfor Borgen — blive straffet efter Krigslovene, naar Gjerningen kan overbevises ham.
Længe har jeg søgt at afværge Krigens Onder fra Sverig og Norge At gjøre en Ende paa disse Onder, er Formaalet for denne min Opfordring til Eder, brave svenske Mænd! Maatte dette opnaas, da vil Nordens Lykke være sikret, og Efterslægtens Taknemmelighed blive vores hæderfulde Be lønning!), hvilken jeg ønsker maa finde Deres Majestæts allernaadigste s. 106Bifald. Da den VaabeDstilstaud med Russerne paa 6 Maaneder, hvorom Rygtet taler, endnu ikke har hverken stadfæstet s. 107sig eller er bleven modsagt, saa er der endnu en Mulighed tilbage, at Proklamationen ej bliver brugt, og altsaa vover jeg allerunder- danigst at ansøge Deres Majestæt, at den indtil den Tid maatte blive holdt hemmelig.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til S. Holsten.