Kaas, Frederik Julius BREV TIL: Frederik 6 FRA: Kaas, Frederik Julius (1809-07-16)

Fra Kaas til Kongen.
Christiania, den 16de Juli 1809.

Allernaadigste Konge!

Jeg er bleven særdeles overrasket ved at læse de Depecher, som ere ankomne fra Stockholm, og som Prinsen meddeler mig. Jeg tror det min allerunderdanigste Pligt at nedlægge for Deres Majestæts Trone de Bemærkninger, som jeg i denne Anledning har gjort Hans Durchlauchtighed. Det ham gjorte Tilbud forekommer mig lige saa besynderligt som mistænkeligt med Hensyn til Maaden, hvorpaa det s. 122frembæres og hans Erklæring søges, nemlig ved en ikke officiel Skrivelse fra en Undersaat. Man tør anmode en dansk General, Anfører for en Armé, som staar paa Sverigs Grænse, færdig at agere, og derved erklære ham, at Krigen imellem Danmark og Sverig maa vedvare, fordi Sverig ikke vil forklare Aarsagen. Hvilken Rolle vil man da i Sverig give Hans Durchlauchtighed, naar han antages, og hvad venter man sig af ham, naar han ikke antages? Siger han ja, da maa han enten forlade Deres Majestæts Tjeneste, sin Armé og sit Fødeland, eller føre Vaaben imod det Land, hvis Konge og Forsvar han har erklæret sig at ville være. Mon Adlersparre har oversét disse Betragtninger? Mon han ikke kjender Hans Durchlauchtighed saa vel af hans forrige Ytringer, at han føler sig overbevist, at Prinsen efter sin Tænkemaade aldrig kan eller vil antage Sverigs Krone under de Omstændigheder, under hvilke den tilbydes? Men hvad kan da Adlersparre ville? Formodentlig svække en Fjende, som han frygter, ved at opvække hos Deres Majestæt og Nordmanden Mistillid til ham, gjøre ham saaledes vaklende i sine Beslutninger og derved tillige kraftløs ved Førelsen af de Befalinger, som Deres Majestæt gav ham. I denne Formening bestyrkes jeg derved, at man paa den ene Side stræber at decidere Prinsen ved en glimrende Skildring af Sverigs nærværende politiske og militære Stilling, samt paa den anden Side reserverer sig en Retræte, naar Prinsen indlod sig med Adlersparre, i det der erklæres, at Adelen for en stor Del er i det russiske Parti. Prinsen beklager jeg i dette Øjeblik. Hans varme Hengivenhed for Deres Majestæt og hans Følelse for Ære og Pligt kan ikke andet end gjøre ham det skete Tilbud modbydeligt, og paa den anden Side leder hans gode Hjærte ham til Skaansel mod de Mænd, som tilbyde ham en Krone. Derfra udleder jeg det Svar, som han gav Adlersparre, hvilket vel fortjente at være forfattet i en anden Tone. Men jeg respekterer denne sjældne Mands Følelser, overbevist om, at de flyde af en ædel og skyldfri Sjæl.

16

Deres Majestæt kan i dette Øjeblik lige saa trygt betro ham Norges Vel som forhen, og jeg skulde derfor allerunderdanigst ytre det Ønske, at Deres Majestæt allernaadigst vilde opmuntre og befæste hans muligt noget vaklende Ideer ved at vise ham Deres mest uindskrænkede Tillid. Gid det var paa nogen Maade muligt at gjøre snart et decisivt Skridt mod Sverig!

Russernes Forhold er mig ubegribeligt. De lider vist af slette politiske Syner eller egennyttige Planer.

Deres Kongelige Majestæts allernaadigst Skrivelse af 9de Juli ankom her til i Gaar den 15de Juli. Den brændende Hede, som truede med at fortære al Afgrøde, har nu aftaget noget; men Regnen udebliver i disse Egne til stor Skade for Landmanden. Dog er endnu ikke alt Haab tabt om en lykkelig Høst. Fra Vestlandet og fra Oplandet har man bedre Efterretninger, da dér er falden jævnlig Regn. Vore Magasinbeholdninger af Korn formindskes daglig, fordi Armeen fordrer meget, og Almuen trænger paa denne Aarets Tid altid mest til Understøttelse, — men vi ere derimod vel forsynede med tør s. 123Fisk og have føjet Foranstaltning, at ingen faar Korn af de kongelige Magasiner uden at tage tillige et Parti deraf. Nordmandens Tillid til Deres Majestæts Vilje og Iver for at tilvejebringe hans Fornødenheder, og den deraf flydende Rolighed og stille Hengivenhed under sine ofte særdeles trykkende Kaar, er virkelig beundringsværdig.

Allerunderdanigst
Kaas.