Frederik 6 BREV TIL: Christian August FRA: Frederik 6 (1809-07-25)

Fra Kongen til Christian August.
Hovedkvarteret Kjøbenhavn, den 25de Juli 1809 ¹Afsendt s. D. i 2 Exemplarer: Originalen med Lieutenant Mansbach af Livgarden til Fods, som rejste igjennem Sverig, Duplikatet med Sekondlieutenant Bull, som rejste gjennem Jylland..

Jeg haver rigtig modtaget Deres Rapporter af 15de og 16de Juli ved Kureren, Lieutenant Friis.

Atter haver De givet mig et nyt Bevis paa Deres Venskab og Hengivenhed for Staten ved at afslaa et lige saa ærefuldt som i Sandhed aldeles efter Fortjeneste gjort Tilbud. Aldrig skal jeg glemme det, aldrig skal jeg aflade at vise Dem min Taknemmelighed i, at De vil ofre mig og Staten Deres Talenter. Ja, De skal aldrig fortryde det. De tænker som ædel Mand, som Ven af den Stat, De tjener, og hvad er ogsaa Purpuret imod denne høje og i Sandhed i vore Tider ej almindelige Følelse? Jeg haver under Dags Dato, som et Bevis paa min Tillid og sande Følelse for det Retskafne og Ophøjede, udnævnt Dem til Statholder i Norge og til Feltmarskalk og min Svoger, General Prins Frederik til Hessen, vores fælles Ven, [til] at kommandere under Dem; thi da min Befaling af 14de Juli skal udføres, saa synes det passeligere, at De giver ham Kommandoen af den bevægelige Armé for ej at stride personligen imod Mænd, der have víst Dem den Tiltro, som enhver veltænkende altid viser Manden af sande Fortjenester.

De beholder Overkommandoen over det 1ste Divisionsdistrikt og afgiver først den immediate Kommando af 1ste Divisionsdistrikt, naar General Prins Frederik af Hessen ankommer. Inspektionen beholder De fremdeles over Tropperne, og Forslagene gaa igjennem Dem ²Prins Frederik af Hessen fik strax sin Udnævnelse og nogle Dage senere, den 31te Juli, sin Gehejmeinstruktion som kommanderende General for den norske Armés 1ste Divisionsdistrikt, saalydende:
„At give Deres Durchlauchtighed en aldeles detaileret Instruktion, hvilken skulde passe paa alle Tilfælde, vilde være lige saa vanskelig for mig, somufornødent i det hele. Det kommer derfor blot an paa at give Dem et Lys over Deres Bestemmelse uden for den Instruktion, som De desuden erholder.
Ruslands Kejsers sjældne Egenskaber som Menneske staa ej i den Forbindelse med den kraftfulde Aand, som burde udmærke Regenten. Dette har vist sig ved mange Lejligheder, men næppe har nogen haft mere Lejlighed, end jeg, til at prøve dette; thi hans Hjærte var dybt saaret over Tabet af vor Flaade og over Englands nedrige og lumske Overfald. Ja han følte dette som en sand Ven. Hans den Gang udgivne mærkelige Deklaration viste det tydelig og var i Sandhed en Retfærdiggjørelse for vore Handlinger, da det ikke alene viste for hele Europa, hvor uforskyldt dette Overfald var, men tillige satte for Lyset vore Handlingers Renhed imod hele Evropa.
Angrebet af Rusland skete imod Sverig, og ej alene dette, men Sverigs underfundige Handlinger og deres Alliance med England nødte os til at erklære Sverig Krig, hvilket særdeles maatte iles med, da ingen Forestilling, ingen Overtalelse kunde bevæge Kong Gustav Adolph til at tiltræde Koalitionen mod England.
Rusland havde kunnet forrige Sommer baade have været i Besiddelse af Finland og Sverig, særdeles da 16 à 18000 Svenske vare beskæftigede med den brave Prins Christian August i Spidsen af de kjække og tro Nordmænd. Men desværre — de russiske Generalers Dumhed og Ulydighed foraarsagede, at Finland først i Vinter blev aldeles erobret, og Norges uheldige Forfatning, betræffende Levnedsmidler og Munderingsstykker, nødte Prins Christian August at indgaa en Vaabenstilstand for den ham underliggende Armé. Endnu saas Vinterens Komme med Glæde i Møde, da dette baade vilde lette Russernes Overgang over det bottniske Hav og vores Overgang over Sundet samt Indfaldet fra Norge.
I Januar Maaned vare de gladeste Udsigter til dette, som for enhver Soldat saa hæderfulde som bestemte Slag i Stillingen. Men Tøvejret gjorde pludselig en Ende derpaa, og vi bleve af Naturen henkastede til den ubehagelige Forsvarsstilling, hvori vi endnu befinde os.
Russerne vare lykkeligere, en Kulde af 24 Grader i Marts Maaned gjorde deres Overfart let, men næppe havde de faaet Fod i Sverig, førend Revolutionen skete, og Vaabenstilstanden blev sluttet. Tropperne gik tilbage, og man lod de Svenske handle med al den Rolighed, som mulig var. Kejseren approberede ej dette, men Tingen var sket, og en ny Campagne maatte nu aabnes igjen for at komme paa det Punkt, man alt havde været.
En Ting, som meget bidrog til at fordærve de svenske Sager for os, var, at Adlersparre tilmeldte Prins Christian August, at en Revolution var i Gjærde, at han, naar Prinsen ej vilde angribe, vilde udføre alt, og at denne Sag skulde blive Norges, ja hele Nordens Lykke; thi da vilde man let kunne faa de 3 nordiske Riger forenede. Saa snart jeg erholdt Efterretning derom, svarede jeg Prins Christian August, at han paa ingen Maade maatte indlade sig i sligt, roed mindre han fik Pant paa de Svenskes Ærlighed, hvorpaa, for saa vidt politiske Ting og Løfter ankom, ej maatte bygges. Jeg vilde derfor, at man skulde forlange af Adlersparre Tilladelse at besætte de svenske Havne fra Norges Kyst indtil Gothenborg, og da først indvilge, men formodentlig maa Befalingen enten være kommen for sildig, eller at Prinsen maa ved sit nøje Bekjendtskab med de Svenske have forladt sig aldeles paa Adlersparres Løfter; thi intet af alt dette skete, uden Revolutionen.
Krigen, som udbrød i April imellem Frankrig og Østerrig, foraarsagede, at Kejser Napoleon ingen Del tog i de nordiske Anliggender. Hvad han nu vil tage, kan alene Tiden lære; thi de spanske Sager vil nu vist have mere Interesse for ham, end alt andet. Franskmændenes Tab i dette Land er betydeligt, og næppe kan de uden Forstærkning beholde anden Linie end Ebrofloden.
For nu at tale om Deres egentlige Bestemmelse, som er at kommandere den norske Armé mod Sverig, da bør jeg blot henvise Dem til mine Depecher af 14de Juli og til den 28de Juli inklusive saa vel til Prins Christian August som til Kancellipræsident Kaas, hvilke alle følge i Kopi med attesteret Overensstemmelse med mine egenhændige Depecher.
Jeg slutter med de bedste Ønsker for Dem, og at De maa finde alt i den Stand, at De til Statens og Armeens Hæder kan udføre alt.
Deres altid hengivne Ven og Svoger
Frederik R.“.

16*

s. 124Indmarchen fra det Nordenfjældske kunde have været udsat, indtil Attaken søndenfjælds var sket. Jeg er ej uden Uro, forinden jeg véd, hvorledes det er afløben.

s. 125Imidlertid, jeg frygter mindre et Angreb af de Svenske nordenfjælds, end at den indmarcherende Kolonne kunde afskæres, naar den ej er souteneret efter den lagte Plan.

Min Ordre af 14de Juli derimod finder jeg ingen Vanskelighed ved at udføre; thi hvad er det uheldigste, der kan ske? Det nemlig, at Passagen ved Åmål og Wenersborg forceres, og da haves den lige Vej hen paa selve det Korps, som alt maatte have besat Gothenborg og kan gaa lige til Norge. Gøtaelven er i Sandhed ej let at passere; jeg kjender den; og dertil hører ej almindelige Midler for at passere samme. General Prins Frederik faar samme Instruktioner, som De haver; det videre haver De at tillægge ham Befaling om.

Fra Donauen have vi de vigtige Efterretninger, at Napoleon har slaaet Erkehertug Carl, og at Vaabenstilstand er sluttet. Erkehertugen er ved Brünn, og Napoleon har besat den sydligste Del af Mähren.

Den engelske Expedition høres intet om. Den skal, omendskjønt Rygterne vidste den alt ved Helgoland, ej endnu efter mine Efterretninger have forladt England den 13de Juli. Om den gaar til Weseren eller til Holland, Vliessingen eller Portugal, vil Tiden lære. Vigtigst for deres Interesse var det at gaa til Portugal.

Jeg har forlangt General Prins Frederik af Hessens Igjennemrejse over Sverig til Norge. Skulde dette mod Formodning ej ske, saa er jeg vis paa, at De opfylder alt, som hidindtil, og ser, at mit Ønske at befri Dem fra personlig at stride mod de Svenske ej har kunnet opfyldes, og at De da handler aldeles efter Befalingen af 14de Juli.

Endelig maa jeg gjøre Dem opmærksom paa, at dersom Russerne imod min Formodning forlade Sverig, De da udsætter Angrebet, indtil De enten kan handle paa én Gang med mig eller med Russerne, hvilket da næppe forinden Vinteren bliver muligt. Men De maa have mathematisk Vished om, at Russerne forlade Sverig, forinden De opgiver Angrebet.

Endelig tilføjes, at i det Tilfælde, at General Prins Frederik af Hessen marcherer over Grænsen ind i Sverig, staar han, saa længe Kommunikation kan haves med mig, under min immediate Kommando, hvilket derimod ej kan være Tilfældet, i Fald denne Kommunikation ej kan finde Sted; thi i dette sidste Tilfælde rapporterer han til Deres s. 126Durchlauchtighed, som da fører som sædvanlig Correspondancen med mig.

Deres altid hengivne
Frederik R.