Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 21de Juli 1809.
Allerunderdanigst Rapport.
Fra General Krogh er indløben vedlagte Melding 2 i det samme, jeg erholdt Deres Kongelige Majestæts Befaling til ham af 14de d. M., s. 127som blev ham tilsendt tillige med det vedlagte Svar. Min faste Beslutning er, at [vi] maa og bør vove alt, naar Russerne rykke saa langt med Magt frem, at man kan forene sig med dem. Da vil Sagen inden kort Tid være afgjort, altsaa mulig. I andet Fald, hvilket desværre er det sandsynligste, tror jeg at være pligtig til at oppebie Deres Kongelige Majestæts Resolution paa denne Rapport, som bestyrker de i mit foregaaende anførte Grunde.
1) Efterretninger fra Rejsende, som har i disse Dage læst Breve fra Stockholm i Gothenborg, er, at Russerne, afskaarne ved de engelske Krydsere, havde trukket dem tilbage fra Umeå af Mangel paa Subsistance, at de imidlertid havde en overlegen Flotille af 250 Fartøjer i Bottniske Viken, at de frygtede for, at Russerne vilde benytte det første stille Vejr for at angribe de Engelske; men at den svenske Flotille var over 100 Fartøjer, at Stedingk havde erholdt Pas, hvilket stemmer med en anden Ytring af den ommeldte Oberstlieutenant Skøldebrand til General Staffeldt, at de vilde gjøre Fred med Rusland, til hvilken Pris det end maatte være, at Napoleon havde erklæret sig meget venskabelig, saa at alle svenske Skibe fandt Beskyttelse i de af Frankrig besatte Havne, m. m. Om Russerne nu kan fortsætte deres Operationer, er næppe at forvente og endnu mindre ved den i deres Armé herskende Indolence, Uvidenhed og Ulydighed, som hengaar ustraffet. Kornet var overmaade dyrt og sjælden i Gothenborg, en Tønde Rug gjaldt 18 à 19 Rigsdaler af vore Penge. Den engelske Expedition skulde være afgaaet til Weseren. Videre Efterretninger haves ingen.
2) Af vedfølgende Fortegnelse 1) vil Deres Kongelige Majestæt erfare Magasinernes Tilstand; det, som behøves for Armeen, er anført 2). Heraf vil erfares, at ved Enden af næste Maaned alt er udtørnt. Det samme er Tilfældet med Flotillen, som ikkun er forsynet nogle s. 128Uger længere. Byerne maa gives det anførte, naar Indvaanerne ej skal dø af Sult. I flere Bygder spises nu ikkun Bark; Stillingen er sandelig fortvivlende.
3) Maa jeg allerunderdanigst referere mig til de i min Melding af 15de Juli anførte Grunde, som jeg ansøger om at blive gjennemgaaet, og altsaa ej her igjentager. Jeg igjentager, at jeg skal vove alt, naar jeg erfarer, at Russerne ere rykkede frem. Forinden holder jeg det for saa vanskeligt, ja nær umuligt, som i Hensigten til Følgerne voveligt, thi: 1) Af ovenmeldte ses, at der er ingen Overflødighed af Korn i Gothenborg, ja i hele Sverig. Da ikkun faa Tropper staa der i Egnen, saa vil og maa ved den lette Vandtransport den største Del af de dér etableret værende kongelige Magasiner være anvendt til at supplere dem for deres i Vesterbotten og ved Stockholm staaende Armé. Der findes altsaa i Gothenborg vel Kolonialvarer i Mængde, men sandsynlig lidet eller intet, som kan tjene til Subsistance for Tropperne. De engelske Skibe vilde vel have bortfjærnet sig, forinden vi ankomme. Grænseprovinserne, hvori den fjendtlige Armé saa længe har staaet, ere udsugede og i samme Stilling som Norge. Vandtransporterne ere for os ved de mange indløbende Fjorde og Fjendens Overmagt paa Søen saa vanskelig, og det om saa mere, da vi ved regulær Belejring af Mangel paa Midler næppe erholde Marstrand og Elfsborg. 2) Naar Rekvisitionssystemet end, som da nødvendig, maa anvendes, saa kan det forinden Høstens Ende ej love noget Resultat, og det vilde, Deres Kongelige Majestæt tilgiver min Frimodighed, ved det ommeldte Andrag forøge den almindelige Forbitrelse, og Haabet, som er saa vigtig, at erholde et Parti for Fædrelandet i Sverig, aldeles bortfalde, saa længe jeg staar i Spidsen for det indrykkede Armékorps. 3) Naar end alle de i min forrige Melding anførte Vanskeligheder. uden at tage Hensyn paa mere end nuværende Øjeblik, bortfjærnes, da maa efter det forommeldte Muligheden om at erholde os i den ommeldte Station aldeles dependere af tilvejebringende Subsistance. Vores Forraad vil imidlertid være optæret, og vi, ved at være nødt til at trække os tilbage, ej finde mindste Ressource, forsikret, at de Svenske vil søge at hævne sig, saa snart de hertil finder Anledning, i det samme Øjeblik, hvor vi af aldeles Mangel vilde se os nødt til at opløse Armeen, som vi ej kunde føde. End mere fortvivlende vilde denne Stilling blive, naar vi 4) ved fjendtlig Overmagt hertil blive nødt, hvilket ej er umuligt, da den største Del af den svenske Armé, Reserven, staar ved Stockholm. To Planer kan Fjenden i saa Fald efter min ringe Formening have, nemlig enten den, at trænge frem mod Trondhjem (Deres Kongelige Majestæt kjender de derværende Troppers Styrke og Manglen paa Reserve), eller den at afskære os vores Retræte ved at falde med deres hele Magt paa Staffeldt for at vinde Carlstad og Åmål. I det første Tilfælde blev da ingen anden Vej, end, coûte que coûte, at marchere lige til Stockholm ved forud at have sendt et lidet Korps mod Røros. I det andet er vi nødt at trække os tilbage for at angribe dem. De Forraad, vi finde forinden Høsten, er, som ommeldt, langt fra ej tilstrækkelig. Saaledes vilde s. 129vi altsaa være nødt til at trække os tilbage til vores Grænse, hvor vi ej finde Ressourcer, men et ved Modgang og Mangel da nedslaaet Folk, hvor det, naar vi endog ødelægge vores egue Provinser, ej bliver muligt at tilvejebringe Subsistancen. Naar Deres Kongelige Majestæt allernaadigst tager Hensyn paa, at vi var epuiserede, at Fjenden derimod ved hans Overmagt paa Søen og Trolhættekanalen inden faa Uger vil kunne fylde sine Magasiner og altsaa afhjælpe Manglen, da vil De selv allernaadigst indsé, at der intet vilde blive tilovers uden Negociation, og at denne vilde og maatte blive en Kapitulation lignende, da han, yderst opirret, vilde søge at hævne sig. Efter disse Forudsætninger, grundet paa den sikre Formodning, at det bliver gjort umuligt for Russerne at agere offensiv i denne Sommer, at det bliver umulig for Deres Kongelige Majestæt at sætte et tilstrækkeligt Korps over til vores Soutien, at vi altsaa var aldeles isoleret, kan jeg ej holde for andet, end at alt vilde være sat paa Spil, uden at andet herved vindes end nogle Kolonialvarer og nogle Munderingssorter, hvis Transport endda paa oven anførte Grunde vilde finde store, om ej umuligt overvindende, Vanskeligheder. 5) Naar det endda bliver muligt at erholde os den ommeldte Station, da er det umuligt efter vores Styrke at besætte alle, men fornemmelig Gothenborg, beliggende Havne, altsaa at berøve Englænderne alle deres Tilflugtssteder. 6) Deres Kongelige Majestæts Formening kan det sikkert ikke være, at svensk privat Ejendom og fornemmelig i Provinser, som underkastes Deres Kongelige Majestæts Scepter, sættes under Rekvisition. Og herved er jeg pligtig 7) allerunderdanigst at gjøre Deres Konglige Majestæt opmærksom paa den af denne Operation, i Fald af uheldigt Tilfælde, følgende skadelige Stemning. Havde det under min Kommando staaende Corps d’armée Tropper at kæmpe med, da vilde deres Tapperhed oplive Nationens Mod og formindske det ufordelagtige Indtryk hos Fjenden, men da vi foruden betydelig Modstand vil erholde Gothenborg, for at bemægtige os de fjendtlige Beholdninger, vil, naar vi nødes til at gaa tilbage, men fornemmelig, naar vi nødes til at rekvirere til vores Subsistance, dette efterlade en Grund til Forbitrelse og Had hos en Nation, som vi bør vinde, da vi vil forene dem under Deres Kongelige Majestæts Scepter. Denne uheldige Retræte vil berøve den norske Armé dens Mod, dens fordelagtige Stemning og dens Anfører sammes og en Nations Tillid, som da, lidende ved det gyseligste Onde, Hungersnød, ser det end mere forøget ved fjendtlig Indfald og Underkuelse.
Naar jeg forestiller Deres Kongelige Majestæt disse Grunde, tror jeg at burde igjentage Forsikringen, at jeg hverken ønsker eller attraar den svenske Krone, uden at Deres Kongelige Majestæts og mit Fædrenelands Interesse dertil opfordrede mig, at intet Offer er mig for dyrt til dette Øjemed, men at jeg herved ogsaa maatte ansé mig som et sikkert Offer i Sagernes nuværende Stilling. Efter Magasinernes nuværende Beholdning maa imidlertid tages en rask Beslutning, i Fald Russerne ej rykke frem forinden; thi da bør alting voves, og jeg vover at foreslaa, 1) om enten en Vaabenstilstand paa nogle Maaneder kan s. 130afsluttes, da Russerne, om tilbagedrevne, temmelig sikker ej kan rykke frem forinden Vinteren, eller 2) i Fald politiske Konjunkturer desuagtet skulde nøde Deres Kongelige Majestæt at lade det norske Korps rykke ind, om Deres Kongelige Majestæt da allernaadigst vilde tillade mig at holde mig tilbage for Sygdom og ansætte en anden General, som let vil kunde ersætte mine faa Talenter, at anføre samme. Min fornemste Hensigt ved at vove dette Forslag er denne: i uheldig Tilfælde, ved den for mig fordelagtige Stemning og den Tillid, Nationen og Armeen beviser mig, at kunne virke som tro Undersaat og den Hengivenhed, jeg skylder og føler for Deres Kongelige Majestæt med et taknemmelig og tro Hjærte for Deres Kongelige Majestæts Interesse og Fædrelandets Redning, — en Stemning, som aldeles vilde og maatte tabe sig, naar jeg havde været Anfører ved det ommeldte Tog. De Svenskes og muligen flere privates Plan kan det være at bortfjærne en Mand, som staar deres ærgjerrige Projecter i Vejen. Det er paa denne Grund, at Deres Kongelige Majestæt vil end mere undskylde den Frimodighed, hvortil de Pligter, jeg skylder Fædrenelandet, og den Ærefrygt og Taknemmelighed jeg føler for Deres Kongelige Majestæt, og som jeg skal bevise indtil mit sidste Aandedræt, opfordrer mig.
17
Jeg er overbevist at fortjene Deres Kongelige Majestæts Tillid saa fuldt, som nogen anden af Deres Undersaatter. Dette er den eneste Belønning, som jeg attraar for mine svage Bestræbelser, som sikrer mig, at alt, hvad som kunde kaste mindste Tvivl paa mig, bliver mig tilladt at forklare. Men denne Stilling holder jeg ikke længe ud ved de jævnlig erholdende Meldinger af en total Mangel, ved Uvished om sammes Afhjælp i Tide, ved den mørke, ja fortvivlende Udsigt i Fremtiden, da alle Ressourcer [ere] epuiserede. Sindsbevægelse røver mig mine fysiske Kræfter. Jeg skal stræbe, saa længe jeg kan, og dø, som jeg har levet, opofret til Deres Kongelige Majestæts og Fædrenelandets Tjeneste.
Allerunderdanigst
Christian, Prins til Slesvig Holsten.