Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-08-01)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 1ste Avgust 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Lieutenant Mansbach har overbragt mig Deres Majestæts Befaling af 25de f. M., hvis Indhold er for mig et trøstende Bevis paa Deres Majestæts Tillid, som jeg sikkert skal søge altid at bevise mig værdig. Denne Overbevisning og det herefter anførende lader mig imidlertid ønske og haabe, at Deres Majestæts Hensigt er, at det maa tillades, at Forretningernes Gang, saa vel i Henseende til det civile, som til det militære, maa vedblive som hidindtil, for det første fordi mine Evner, min individuelle og økonomiske Stilling ej tillader mig at overtage et Æmne, som vilde overstige mine Kræfter til Skade for Deres Majestæts Tjeneste, for det sidste burde jeg ej have fortjent en Befordring, som satte mig over en værdig Kammerat og en af Hjærtet elsket Ven. Deres Majestæt tilgiver, at jeg vover her at ytre Følelser, s. 143som har Indflydelse paa min Sindsro; men jeg vover det, da jeg har erholdt saa mange Beviser paa Deres Majestæts ømme og landsfaderlige Tænkemaade.

Jeg frygter, at de Svenske ej vil tillade Prins Frederiks Rejse, da Tilladelsen for samme er ansøgt. Jeg har imidlertid gjort alt, for at dette her holdes hemmeligt. Hvad det andet betræffer, da har dette ej været mulig formedelst Adressen, for sildig bemærket af mig, og som altsaa alt var i Fruentimmernes Mund. Imidlertid lader jeg Sagen hengaa, og jeg haaber paa denne Maade endnu at kunne oppebie Deres Majestæts Befalinger paa mine senere og med Præsident Kaas afsendte Meldinger. Denne til Deres Majestæt opofrende Mand maa indstille Landets fortvivlede Stilling for Deres Majestæt, da han kjender den nøje, og da han nyder Tiltro. Med Længsel imødesér jeg hans Tilbagekomst. At der findes Korn i Gothenborg, er vel ingen Tvivl underkastet; men at der skulde findes saa klækkelige Magasiner, som ej med den saa lettede Vandtransport inden faa Dage kunde tømmes, derom har jeg megen Grund til at tvivle. Mit Brev til Adlersparre var Svaret paa en af ham mig under Haanden kommuniceret Meddelelse for at forekomme et offentligt Skridt, som kunde tilintetgjøre et ved andre Konjunkturer muligen for Deres Kongelige Majestæt og Fædrenelandets Interesse meget gavnligt Tilbud. Deres Kongelige Majestæt kjender mine Hensigter og min Tænkemaade. Det var altsaa intet direkte, men et konditionelt Afslag, fordi jeg, uagtet min faste Bestemmelse, hellere at falde end at svige mine Pligter, tillige troede ej at burde give et ganske bestemt Afslag, forinden jeg erholdt Deres Kongelige Majestæts Resolution, og det om saa mere, da efter min ringe Indsigt de Svenske vel ej kunde gjøre et i andet Fald saa ubesindigt Skridt foruden at være i hemmelig Ensforstaaelse med Napoleon. Dette Svar og det russiske Parti i Stockholm, Stedingk, Adlerkreutz m. fl., have imidlertid bevirket den uventede og af Kaas til Deres Majestæt indmeldte Anmarche af de svenske Tropper mod Norges Grænser. 18000 Mand opstille de ej mod os, men efter mit Skjønnende vel 8—10000. At disse angribe Norge, derpaa har jeg Grund at tvivle, naar dette ej staar i Forbindelse med den store engelske Expedition, som i dette Øjeblik bliver mig meldt at være set fra Christianssand, sejlende øster efter med 30 Linieskibe og Fregatter og 500 Transportskibe med Tropper. Skulde disse lande her, da maa jeg søge først at skaffe mig de Svenske paa en eller anden Maade fra Halsen, men dette er vel næppe Englændernes Plan for Øjeblikket, og naar de endog anløbe Gothenborg, vil de Svenske vel næppe bevæge dem til en Plan, hvorved de Engelske selv ej vinde noget. Da de ej elske at risikere meget, tvivler jeg ligeledes paa Sandheden af det sidste Opgivende, at de vare bestemte til Sjælland eller Kronstadt; men skulde Fyn ej blive et Objekt for dem? Alt det her ommeldte var af mindre Betydenhed og let at overvinde, naar ikkun den trykkende Mangel ej fandt Sted, naar Tilførsel fra Archangel og Jylland ej var spærret, s. 144naar almindelig Misvæxt des værre ej var sikker, og naar Militærmagasinerne for det mindste vare forsynede til November Maaneds Udgang.

Af den vedlagte svenske Avis og de fra General Krogh indkomne Meldinger, som alle herved følge, vil Deres Majestæt indsé, at af de i Vesterbotten staaende 4000 Russere ej er at vente betydelige Fremskridt, at de paa Åland næppe ville kunde komme over, at altsaa næppe før Vinteren der fra noget vil foretages. Korpset ved Jerpen risikerede aldeles intet, naar det ej avanturerede sig for langt. Det blev nødvendigt for at erholde de sikreste og hastigste Efterretninger om Russerne. Da den nordenfjældske Grænse var blottet for en Rerserve, saa var det paa alt forhen anførte Grunde nødvendigt at erholde det i Røros staaende Korps nogenledes koncentreret. Kommunikationen imellem Jemteland og Herjedalen, dette og Dalarne, de sidste og Vermeland er formedelst Distancen og Fjældstrækningerne vanskelig, direkt Soutien umulig. Saaledes adsplittet, lider man al Risiko af Cordonsystemet. Foruden vedvarende Offensive lader sig intet udrette i Bjærgegne. Dette og vores Stilling har foranlediget mig til at tro, at vi ej burde agere, forinden vi kunde række Russerne Haanden, fordi da den os aldeles tilintetgjørende Tidsspilde vilde undgaas, Operationen saaledes blive mulig. Jeg frygter ej for Korpset ved Jerpen; det vilde have [trukket] og maa trække sig tilbage. Havde Russerne i forrige Aar og nu víst Energi, da vare vi ej i denne fortvivlede Stilling. Aldrig skal mere end 12000 Mand have været imod dem, naar 30 000 stod mod Norge. Deres Kongelige Majestæt tilgiver, jeg kan umulig agte eller tro, at man kan forlade sig paa denne svage Kejser. Efter det her ommeldte indsér jeg ingen anden Redning for Norge end Vaabenstilstand. Der kan sandelig intet mere forlanges af Deres Majestæt, end Deres Kræfter formaa! Jeg imødeser over denne Gjenstand, saa vel som over det, jeg har at svare paa den svenske Konges Skrivelse, Deres Majestæts Resolution med Længsel. De Svenskes indiskrete, løgnagtige og for mig fornærmelige pourparlers kan ej gjøre Sagen meget lokkende. Ikkun én Gjenstand herved er smigrende for mig, nemlig Bondestandens Valg foruden Votering; thi ved denne Stand, som har udmærket sig paa Rigsdagen med Energi, fandt altid mindre Kabale Sted. Maatte denne Stilling, som røver mig mine Kræfter, snart forandres! Imidlertid forsikrer jeg paa min Ære, at jeg skal forblive mine Grundsætninger tro og Deres Majestæts Tillid værdig, at jeg er beredt til hvert Offer, Fædrenelandet kræver.

Med Længsel imødesér jeg Deres Kongelige Majestæts Resolution paa de her ommeldte Gjenstande.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til S. Holsten.

Nylig erholder jeg Melding om den engelske Expedition, som før ommeldt. Der tilføjes, at de holdt dem fjærnet fra Norges Kyster ved til den Ende stationerede Signalfregatter for ej at opdages. s. 145Imidlertid høres efter 5 Dage intet om Landgang. De Svenske ere saa uforskammede at bevise mig den Ære, offentlig at bekjendtgjøre, at Foreningen imellem Norge og Sverig nu var sikker. Maatte jeg dog snart erholde nærmere Bestemmelse af Deres Majestæt.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til S. Holsten.