Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-08-14)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 14de Avgust 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Vedlagt tager Undertegnede sig den Frihed allerunderdanigst at indrække til Deres Majestæt:

1) En officiel Rapport af Kapitajn S. Bille over en for vores Flotille meget hæderfuld Træfning samt Gjenerobring af den os i Aaret 1807 i Kjøbenhavn frarøvede Brig „Allart“ ²Beretning om denne Træfning findes hos With, S. 103 og flg.). Jeg anbefaler de brave Officerer i Deres Majestæts Naade.

2) Den officielle Kapport fra den kommanderende General over 2den Division med de dertil hørende Bilager ³Divisionsadjudant Kroghs Rapport om Tilbagetoget i Jemtedalen tillige med Overenskomsten med Døbeln i Blekåsen den 25de Juli, samt 3 Rapporter fra Kommandanten paa Vardøhus i Anledning af de truende engelske Foretagender der paa Egnen.), som jeg er anmodet at indrække.

s. 1523) Et Interims-Signalement, som blev nødvendig, da vores forrige Signaler ved en af Fjenden tagen Kaper var falden i hans Hænder, og som saaledes indstilles til Deres Majestæts allerhøjeste Resolution.

4) Udkastet til Svaret til Kongen af Sverig og Statsraad Adlersparre, som efter Kancellipræsident Kaases og min Formening ej længere kunde udsættes, og vi formodede at være overensstemmende med Deres Kongelige Majestæts Øcsker ¹Svarene til Kong Carl XIII og Adlersparre ere trykte hos Ræder, III, S. 555 og 556, og meddeles derfor ikke her. Men med dem fulgte en Gjenpart af følgende Brev fra Kaas til Prinsen:
„Jeg maatte lidet fortjene den Fortrolighed, Deres højfyrstelige Durchlauchtighed naadigst skjænker mig, naar jeg ikke fuldkommen følte, hvor slibrig Deres Durchlauchtigheds nærværende Stilling er, naar jeg kunde sætte mindste Mistillid til den Retskaffenhed, Fædrenelandskjærlighed og til den sande Hengivenhed for vor elskte Konge, som styrer alle Deres Durchlauchtigheds Handlinger i et for Dem, for vor Konge og for vort fælles Fødeland saa vigtige Øjeblik. Jeg har haft det Uheld at være af andre Tanker end Deres højfyrstelige Durchlauchtighed i et eneste Punkt angaaende Indmarchen til Sverig; men derfor har jeg ikke et Øjeblik miskjendt den Mand, som min Konge og mit Fødeland skylder saa meget. Man kan være af ulige Meninger og derfor dog agte hinanden. Den retskafne Mand taler stedse Sandheden og sin Overbevisnings Sprog; — denne Bekjendelse skylder jeg mig selv, fordi det er det Sprog, som jeg har ført for Hans Majestæt Kongen, og fordi jeg ønsker, at Deres Durchlauchtighed, i det jeg meddeler Hans Majestæt Gjenpart af Deres naadigste Tilskrift af Dags Dato, tillige vilde fremsende denne min Skrivelse. Mellem Mænd som Deres Durchlauchtighed, med Deres ophøjede Karakter, og mig, som, jeg tør sige det, til denne Tid aldrig har paadraget mig Mistanke om Tvetydighed, bør al Anledning til Mistillid bortfjærnes, naar vi skulle, som vi bør, arbejde til det store Maal at fremme vor Konges Ønsker, vort Fædrenelands Vel.
Jeg maatte tage meget Fejl, naar jeg ikke af Hans Majestæt Kongens Ytringer og ofte gjentagne Udtalelser kunde udlede den Formening, at Hans Majestæt vil blive fuldkommen tilfreds med Deres Durchlauchtigheds Skrivelse til Baron Adlersparre. Jeg vidste heller ikke at indrette den anderledes, naar man ikke vil brusquere eller bondere den svenske Regering, og det tror jeg ikke er Hans Majestæt Kongens Vilje for nærværende Øjeblik, omendskjønt han har mange grundede Aarsager til Misnøje med den; men en Monark, der, som han, alene føler for sit Riges og sine Undersaatters Tarv, glemmer saa let personlige Fornærmelser; herpaa har vel ingen givet større Beviser end vor Konge.
Det er silde. Jeg skriver, som jeg føler, ikke blot ved at læse Deres Durchlauchtigheds med mine Følelser saa ganske overensstemmende Skrivelse, men tillige ved den naadige Tillid og Fortrolighed, som værdiges mig af en Fyrste, som saa ganske fortjener enhver retskaffen Mands Agtelse. Jeg tillader mig derfor ikke at forandre en Tøddel af det, jeg skrev, hvilket let kunde ske, naar man ved at renskrive vilde forbedre Stilen. Jeg tør derfor underdanigst bede om en Afskrift af denne min Skrivelse og anbefaler mig etc.
[Kaas].“).

Endelig erkjendes Modtagelsen af de mig ved Kancellipræsidenten og Lieutenant Bull tilsendte Deres Majestæts Befalinger. Den sidste blev 6 til 7 Gange nødt at vende tilbage og var omgiven af 14 Krydsere.

s. 153Med Forundring har jeg hørt om Prins Frederiks Rejse her til tale den anden Dag, da jeg troede, at foruden Kaas og mig ikkun Fisker og min Adjudant herom kunde være vidende. Private Breve have vel omtalt denne Sag. 2 Officerer med hastig sejlende Baade ere sendt ham i Møde. Briggerne krydse, men jeg er ikke uden Bekymring for ham. Deres Kongelige Majestæt befaler ej at gjøre nogen Forandring i de givne Instruktioner foruden Deres Befaling, og kan De ej tillade, at Vaabenstilstanden udvides. Deres Kongelige Majestæt har tillige ytret, dersom vi efter Befaling vare for 4 Uger rykket ind, var meget bleven forekommet. Dette og Deres Kongelige Majestæts Skrivelse til General Krogh har smertet mig inderlig. De berettige mig at anføre følgende. Indtil den 14de Juli havde Deres Kongelige Majestæt befalet, ej at rykke ind, naar man ej havde erfaret, at Russerne vare indrykkede i det egentlige Sverig. Den Gang havde jeg foreslaaet Skitsen af en Plan, som paa de saa ofte anførte Grunde ikkun kunde udføres i Forening med vores Allierede, hvis Hovedidé var successive at debarrassere deres Flanker, at forene sig med dem, og saaledes med en altid større Masse at trykke Fjenden tilbage, at accelerere Operationen og ved at besætte de ommeldte Provinser for Deres Kongelige Majestæt at gjøre Ende paa Sagen, forinden vores Magasiner vare tomme. Som en Følge maatte altsaa hele Manøvret være et Angreb par échelon fra den venstre Fløj. Korpset i Jemteland maatte begynde at søge Foreningen, det i Herjedalen følge; men, da Vejene ad Dalarne ere saa vidtløftige som yderst besværlige, havde altid maattet blive en Reserve ved Røros og det søndenfjældske og nordenfjældske Korps ej kunnet have haft en mere direkt Kommunikation. Lukken maatte altsaa udfyldes ved Demonstrationer. Operationen begyndte. Et Korps rykkede ind i Jemteland; men at Russerne fra den 9de til den 25de Juli ej skulde være rykkede saa langt frem som til Hernøsand, lod sig hverken tænke eller forudsé. Et Blik paa Kortet, ved at tage Hensyn til Distancen, maa endog overbevise den, som ej er bekjendt med det lokale og Kommunikationernes Vanskelighed, at ingen direkte Soutien af de i Jemteland staaende Korpser af det søndenfjældske, hvoraf den venstre Fløj staar i Hoff Sogn i Solør, var mulig. En indirekt Soutien kunde ikkun opnaas ved at forhindre, at ingen Tropper af Reserven eller af det ved Stockholm med Gefle staaende corps d’armée blev anvendt mod de nordenfjældske Tropper. At dette ej har været Tilfældet, bevise Bilagene. Om altsaa de søndenfjældske Tropper vare indrykkede, vilde Udfaldet i Jemteland have været det samme.

Under 14de Juli befalede Deres Kongelige Majestæt, ej længere at udsætte Angrebet, naar det var fysisk muligt. De Grunde, hvorfor jeg holdt det skadelig i Henseende til Følgerne, ere anførte i mine forrige Rapporter, at det var aldeles mod den af mig forehafte og af Deres Kongelige Majestæt approberede s. 154Plan (oven anført); men alt dette kunde ej tjene mig til Undskyldning ved ej at rykke ind efter Befaling, naar jeg ej forudsaa Umuligheden at subsistere og det hele indrykkende Korpses Undergang i et Øjeblik, hvor Norge var udtømt for alle Ressourcer, og forinden det manglende kunde ersættes.

20

Alle Efterretninger fra Rejsende, fra Spioner og Fangne stemmede overens med det allerunderdanigst i Henseende til den væsentlige Mangel indmeldte, og skal jeg, om Deres Majestæt tillader, indhente og indsende af de fortrinligste Stabsofficerer ved den aktive Armé deres Betænkning over denne Gjenstand. Jeg foreslaar dertil Generalerne Staffeldt og Holst, Oberstlieutenanterne Seyersted, Hegermann, Petersen, Majorerne Darre og Stabell. Bevidne disse eller hver upartisk Mand det modsatte, da er jeg strafskyldig; men naar Deres Kongelige Majestæt bruger Udtrykket „fysisk mulig“, da bør efter min Indsigt Subsistancen, den af mig anførte Mangel i Magasinerne, paa Heste m. m. være et Hovedobjekt. Efter min Overbevisning vilde det søndenfjældske Korps, som for 4 Uger var rykket ind, om de havde kunnet udholde saa længe, for det mindste nu have optæret hele Forraadet i Magasinerne og nu paa Mangel af Subsistance have været nødt til at gaa tilbage.

Imidlertid var Udfaldet bleven tilregnet den kommanderende General, men ej de Mænd, som havde forestillet Sagen som udførlig, i det Øjeblik, hvor sammenstødende Omstændigheder kunde opvække Mistanke hos enhver anden Konge end Deres Kongelige Majestæt, til hvilken min hele Fremgang uden Undtagelse er bleven indmeldt, som kjender den Mand, som altid var beredt at ofre sit Liv og sine Kræfter for sit Fædreneland, med hvis Bestræbelser i Medfør af hans svage Evner Deres Kongelige Majestæt hidindtil viste Deres allernaadigste Tilfredshed.

Jeg var underrettet, at den bottniske Havbugt var spærret, Overgangen umulig, at den ved Stockholm staaende Reserve var os overlegen, sodi altsaa kunde anvendes, forstærket ved de faa i Skaane staaende Tropper, foruden Risiko mod en Del af det indrykkende Korps. Dette Korps kunde ej forstærkes i det Øjeblik, hvor vores ved Søen beliggende Vaabenpladser vare udsatte for fjendtlige Angreb, uden med uøvede Folk, og disse ved Manglen af Subsistance endnu have befordret den befrygtede Krisis. Saaledes var det, naar det end paa oven anførte Grunde havde været muligt, dog moralsk sikkert, at det fremrykkende Korps i dette Øjeblik var trykket tilbage over Grænserne, foruden at Vandtransporten havde kunnet benyttes til den konfiskerede fjendtlige Ejendoms Transport, Marstrand og Elfsborg afskærende Kommunikationen for vores Flotille. Af Bilaget vil Deres Kongelige Majestæt se den Konvention, som General Krogh har indgaaet. Formodentlig er det samme Tilfældet med Russerne.

Jeg imødesér med Længsel Deres Kongelige Majestæts Resolution paa min med Lieutenant Birch sendte Melding. Vi tære s. 155paa de sidste 5 Uger; ere disse fortærede, uden at forinden Tilførsel erholdes, haver vi ej engang det fornødne til Lasaretterne. Nu at rykke ind, er, som jeg hører af Kancellipræsidenten, vel ej Deres Kongelige Majestæts Hensigt. Men, naadigste Herre, forinden September Maaneds Udgang have vi intet at leve af. Til den Tid er ingen Tilførsel at forvente, og af nevtrale Skibe venter jeg ikke meget, da disse næppe vil tilføre os noget, forinden de have afhentet vores Trælast. Der udfordres Tid, forinden vi kan se vores Kurs for saa vidt forbedret, at man kan betale. Ved Deres Kongelige Majestæts vise og kraftige Foranstaltninger vil vi forhaabentlig blive forsynede i November Maaned; men hvad skal vi gjøre indtil den Tid mod de paa Norges Underkuelse lurende Svenske, naar vores Magasiner nøde os til at lade Armeen gaa ud af hverandre forinden? Udvidet Vaabenstilstand er vores eneste Redning; paa Rekvisitioner her i Landet er ej at tænke ved den nær almindelige Misvæxt og Hungersnød. Min Stilling byder mig at anføre min Formening om Norges Stilling, den byder mig at anvende alt for at erholde Deres Kongelige Majestæt et Land, som er den første og fortrinligste Del af Deres Stater. At Egoisme ej kommer hos mig i Betragtning, haaber jeg hidindtil at have og fremdeles at bevise. Maatte alle kunne sige det samme! Saaledes har og saaledes skal fremdeles min Fremgang være; men da tør jeg tillidsfuld haabe paa Deres Kongelige Majestæts Retfærdighed, at Udfaldet ej maa komme den Mand til Last, som ej kunde bortfjærne uovervindelige Vanskeligheder, men alene Sagernes nuværende uundgaaelige Stilling, og at jeg maa nyde den Belønning, jeg attraar, nemlig den, at mine Meldinger til Deres Kongelige Majestæt vinde samme Tillid som de af enhver anden af Deres Undersaatter. Jeg bør raadføre mig med Regeringskommissionen over denne Gjenstand, jeg skal herover indhente de fortrinligste Militæres Formening, hvilket jeg skylder mig selv, og da, om jeg end skulde blive Ofret, vove alt for at redde Deres Kongelige Majestæt Deres tro Rige Norge, leve og dø som en retskaffen Mand, tro Undersaat og med den Taknemmelighed, jeg skylder Deres Majestæt.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til Slesvig Holsten.