Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-09-03)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 3dje September 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Som sidst til Deres Majestæt allerunderdanigst er bleven iudmeldt, blev Major Darre sendt til Kongsvinger, hvor han havde Sammenkomst med Grev Anckarsvärd, hvis Hovedopdrag var Komplimenter om mit til Deres Kongelige Majestæt indmeldte Svar i Henseende til Valget, som man almindelig havde bifaldet, Meddelelse af deres Svar til Deres Kongelige Majestæt samt Forsikring, at de, endog med Offer i Henseende til Handelen, skulde gjøre alt for at erholde Fred med os, at de haabede, at Freden med Rusland kunde ansés som næsten afsluttet, tillige Forestilling om Vaabenstilstand, hvorom Forslaget og Major Darres, efter given Instruktion gjorte, Indvendinger vedlægges. ^lDer vedlagdes en Rapport fra Darre og et Brev fra Adlersparre. Den første, dateret Kongsvinger den 21de Avgust, lød saaledes:
„I dette Øjeblik, Klokken 12 Midnat, er jeg kommen tilbage fra Magnor, hvor Oberstlieutenant Grev Anckarsvärd ankom Kl. 6. Han overleverede mig den herved følgende Promemoria med Ytring fra Statsraad Adlersparre, at de af ham foreslagne Punkter indstilledes blot til Deres Durchlauchtigheds naadigste Approbation. Jeg tilkjendegav Grev Anckarsvärd:
1. At i den mig meddelte Instruktion var kun Talen om 3 á 4 Ugers Opsigelse, hvortil han svarede, at dette vilde aldeles dependere af Deres Durchlauchtighed, dog har Statsraad Adlersparre ytret, at en kortere Tid end en Maaned syntes lidt vel knap.
2. At i den mig meddelte Instruktion var Carlstad, Wenersborg eller Gothenborg angiven som Opsigelsessteder. Greven svarede hertil, at naar Tropperne opløses ved Grænsen, antræffes ingen militær Overbefaling foruden i Stockholm.
3. At Deres Durchlauchtighed ønsker, at Klara Elven og Göta Elven maatte blive Demarkationslinien for den svenske ligesom Glommen for den norske Armé, med Undtagelse af den fornødne Besætning i Grænsefæstningerne. Greven svarede hertil, at dette kunde fuldkommen godt finde Sted, dog bemærkede han, at Vermelands, Vestgötadals og Bohuslehns Regimenter havde deres Standkvarterer inden for denne Linie. Jeg svarede ham, at det samme ogsaa var Tilfældet paa norsk Side, og at her ikke var taget Hensyn til nationale Soldater i deres Standkvarterer, men kun Soldater samlede og under Yaaben. Greven ansaa det for en Selvfølge, at i det Tilfælde Vaabenstilstanden blev opsagt, havde enhver af Parterne Tilladelse til at bevæge sine Tropper frem mod Grænserne, omendskjønt ingen Fjendtligheder begyndte, førend Opsigelsesterminen var udrunden; thi i andet Fald vilde Sverig, som fra Klara Elven og Göta Elven har 10 Mile og derover til Grænsen, være mere exponeret end Norge, hvor der fra Glommen til Grænsen er paa nogle Steder kun 3 Mile.
4. At Deres Durchlauchtighed, hvad den kommerciale Artikel angaar, ønsker at denne maatte være hemmelig, samt at deri maatte for saa vidt ske Iagttagelser, som fordægtige Personer ikke burde fra nogen af Siderne tilstedes Adgang. Greven svarede hertil, at denne Artikel, som egentlig sigtede mest til Fordel for Norge, stod ganske til Deres Durchlauchtighed at bestemme.
5. At ligesom Statsraad Adlersparre forbeholder sig at indstille Vaabenstilstauds - Punkterne til Hs. Majestæt Kongen af Sverig for at blive ratificerede, saaledes forbeholder ogsaa Deres Durchlauchtighed sig at indhente i samme Anledning Hs. Majestæt Kongeu af Danmarks allernaadigste Befalinger. Endelig blev aftalt, at saafremt Deres Durchlauchtighed naadigst befaler, at nogen skriftlig Afslutning skal ske, da skal, saafremt dette Ærende bliver fra Deres Durchlauchtigheds Side mig naadigst anfortroet, en gjen- tagen Sammentrædelse ske paa samme Sted som i Dag. Den hele Samtale angaaende forestaaende Punkter blev fra Grevens Side ført med særdeles megen Forbindtlighed og tilkjendegav, at Sverig er redebon til ethvert Skridt, var endog Opofrelser dermed forbundne, naar samme kun leder til Fred.“
Brevet fra Adlersparre, der er dateret Morast den 30te Avgust, lød efter den indsendte Oversættelse saaledes:
„En Vaabenstilstand mellem Norge og Sverig synes at kunne afsluttes paa følgende Vilkaar, eller med Tillempninger deri:
1. Krigsoperationerne imellem begge disse Riger komme fremdeles, som hidindtil, til at hvile. De begynde ikke af nogen af Siderne, uden efter 1, 2, 3 eller flere Maaneders Opsigelse i Stockholm eller Christiania.
2. Denne Stilstand strækker sig over hele Grænsen imellem Sverig og Norge og har Sted baade til Lands og Vands. Da begge disse Rigers Grænsesteder have lidt meget uuder Krigen, saa vel af Skyds som hemmet Rørelse i deres Næring, saa gives nu under Stilstandstiden al Handel, Kommunikation og Næriugssamkvem aldeles fri mellem Indvaanerne, hvorved de kunne forske hverandre med Varer og deraf hente gjensidig Vinding; og eftersom KrigBstilstanden uagtet denne Vaabenstilstilstands Overenskommelse vedvarer indtil Fredslutniugen, saa oppebæres ingen Told ved Varetransporterne over Grænsen, men kommer al Toldafgift, ligesom fra Krigens Begyndelse, aldeles til at ophøre. Dette frie Nærings- og Handels-Samkvem finder Sted baade til Lands og Vands.
Om disse nu foreslagne Punkter eller andre, som ej afvige for meget derfra, finde den kongelige norske Øvrigheds Bifald, saa har Undertegnede Rettighed til at lade svenske Tropper, baade i Wermeland og Bohuslehu, uden Ophold trække sig bort fra Grænsen, men selve Stilstandsafhandlingen kan ej afsluttes uden Forespørgsel til Kongen af Sverig, hvis naadigste Svar alligevel kan erholdes inden 8 Dage.“
Denne, der er dateret Christiania den 1ste September 1809, lød saaledes :
„Til Statsraad Adlersparre vilde De behage at afgive følgende Svar: at jeg havde modtaget Deres Skrivelse og beordret Dem til Christiania for at tage nærmere Aftale, at jeg i øvrigt, da jeg saa vel ved det mig fra Dem meddelte, som ved de fra Kjøbenhavn erholdte Efterretninger erfarede, at Freds- negociationerne vare aabnede, og Freden var at haabe, Vaabenstilstanden om saa mindre syntes nødvendig, da dog ingen Opsigelse eller F’jendtligheder lode sig formode, for saa længe Negociationerne vedvarede. Om Folkene kunde soulageres, vilde altsaa vel ankomme paa, om de lod flere af deres Tolk gaa ud af hverandre, da vi i saa Fald og hertil vilde se os i Stand, men naar de desuagtet ønskede at negociere over denne Gjenstand som flere, da vilde de derom henvende sig til Kongen af Dannemark.“) Strax efter dette erholdt jeg Deres Majestæts s. 181Befaling af 27de August ved Divisionsanfører Rørbye, hvis Imodtagelse jeg er pligtig herved at erkjende.

Herpaa blev efter Överenskommelse med Kancellipræsidenten givet den ligeledes vedlagte Instruktion til Major Darre.1) Og nu s. 182maa det være mig tilladt at besvare denne Deres Kongelige Majestæts Befaling. Efter foranmeldte er Forhandlingen ej aldeles afbrudt. Deres Kongelige Majestæt anfører, at Stilstanden ej var nødvendig, fordi alt én existerede. Den nuværende er paa 3 Dages Opsigelse, den tillader altsaa ikke at permittere en betydelig Del af vore Folk. Forvisset, at Deres Kongelige Majestæt ej for Øjeblikket attraar en offensiv Krig, at de permitterende Folk i 8 á 10 Dage kunde være inde, og paatagende mig Ansvaret med Resten at afværge ethvert uformodentlig Indfald af de Svenske og at indestaa for Udfaldet, har jeg formaaet Prins Frederik at permittere Jordbrugerne. Deres Antal er ej ubetydelig, men desuagtet vilde Resten have fortæret vores Magasiner aldeles til Enden af Maaneden. Hidindtil er intet af de Kornskibe, som ere lovede, ankommen og de ere ej at forvente forinden i de mørke Nætter medio Oktober. Sikkert vil Fjenden, og det tror Undertegnede at have bevist, ej spinde Silke ved deres Indfald, saa længe det er mulig at holde Armeen samlet; men dette vil, som jeg flere Gange har indmeldt, inden kort Tid ej være mulig, og Landet har mgen Ressourser, naar man endog vilde ødelægge Grænseprovinserne. Jeg har allerunderdanigst anført, at nogle Individers Løfter i en Sag, som angaar Landets Redning, vel gjorte med den bestemte Vilje, men med et alt for sangvinsk Temperament, ej maatte fæstes Lid til. Skulde Deres Kongelige Majestæts Stilling desuagtet have Grunde til at vedblive Deres Befaling af 27de Avgust, da maa jeg, som saa ofte gjentagende har forestilt det, som vores Kræfter formaa, allerunderdanigst ansøge at blive befriet for alt Ansvar af de deraf flydende Følger; thi i min Stilling maa jeg frygte for, at fremmede Kabinetter og Intriger (at Deres Kongelige Majestæt ej miskjender mig, derom er jeg tillidsfuld overbevist) vilde skyde Skylden paa mig og finde ny Anledning til at forestille mig som en Forræder mod min Konge og mit Fædreneland. Denne Grund, min Stilling og den tiltagende Svække af mine fysiske Kræfter foranledige mig altsaa i saa Fald allerunderdanigst at ansøge om i Naade at erholde min Dimission af Deres Kongelige Majestæts Tjeneste. Jeg tør forsikre, at jeg har aldrig negocieret med Fjenden, foruden for saa vidt det er Deres Kongelige Majestæt bekjendt og for det meste efter Deres Befaling, at det altid har været mit Hjærtes eneste Ønske at vise mig Deres Tiltro værdig og at gavne Fædrenelandet, for saa vidt mine Kræfter formaa, at jeg aldrig har og ej attraar den svenske Krone, men at jeg ansér det givne Svar som et Offer, jeg bringer Deres Kongelige Majestæt og Fædrenelandet. Med den mest smertelige Følelse gjør jeg dette Skridt, men intet skal kunne udslette af mit Hjærte indtil mit sidste Aandedræt den Taknemmelighed, jeg skylder Deres Kongelige Majestæt, det jeg skylder Dem og et Fædreneland, som saa rigelig har belønnet mine ufuldkomne Bestræbelser, mine faa Talenter, som let kan erstattes. Jeg tør haabe, at Deres Kongelige Majestæt vil allernaadigst ansé dette Skridt, jeg skylder min Ære og min Familie, [for]s. 183et Skridt, hvortil jeg ikkun nødes, naar jeg ej ser mig i Stand at opfylde det med min Stilling forbundne Ansvar, et Skridt, som i min Stilling, ved at træde tilbage i Privat-Standen, muligvis er nødvendig for for Fremtiden at kunne virke for Deres Kongelige Majestæt og Landet. Det videre indstilles til Deres Kongelige Majestæts Bestemmelse. Altid og i enhver Stilling skal jeg være beredt at ofre Liv og Blod for Deres Kongelige Majestæt og til Fædrenelandets Forsvar. Jeg skal dele Skæbnen af Deres Kongelige Majestæts Nordmænd som tro Undersaat. Prins Frederik vil sandsynlig indmelde til Deres Kongelige Majestæt om Magasinernes Tilstand. For at redde Bergen, om mulig, har Regeringskommissionen vovet et Skridt, hvilket, som jeg haaber, vil finde Deres Kongelige Majestæts allernaadigste Bifald. Assurancen her fra til Jylland er bleven aabnet den 1ste d. M. Maatte en Vaabenstilstand snart give Anledning, aabent at turde tale om vores Trang for ved en Proklamation at kunne elektrisere disse nedslaaede Mennesker til Mod og Aktivitet, det eneste, som kan redde os. Kjøbmandsstanden bevirker det ej; thi ved Kornhandelen er ubetydelig at vinde.

I Anledning af den vedlagte Melding fra General von Krogh har jeg strax tilskrevet Christianssands og Bergens Stift, at Island var besat af Fjenden og de derværende Skibe lagte under Embargo. Det videre af dette skjændige Forræderi har jeg ej troet at burde blive publik. Kommandør Fisker har foreslaaet, dersom de danske Brigger kunde oversendes, da i Forening med de herværende at gjøre en Expedition der hen i den senere Tid af Aaret, at Kommandør Løvenørn maatte høres, som nøje bekjendt, om den bekvemmeste Tid og Landingssteder, at Kapitajn C. Jessen maatte sendes under andet Paaskud her over for at føre denne Expedition, hvilket Kommandør Fiskers fysiske Kræfter ej tillader ham, at indtil Udførelsens Øjeblik denne Hemmelighed ej maatte blive videre bekjendt end for Deres Kongelige Majestæt, Løvenørn, ham, mig og de 2 sifrerende Adjudanter. Ønskelig var det, om man kunde bemægtige sig Hovedforræderen, og tillige et Par raske og determinerte Embedsmænd kunde sendes over. Den omtalte Jørgensen tror Fisker at være en Flensborger.

Den svenske General Armfelt har her til ladet aflevere for 18000 Rd. Blanketter til Assignationer, som ere fundne af svenske Fiskere i Søen. Brevet indeholdt tillige Reklamation af et for nylig af vores Kapere indbragt svensk Skib. Jeg har ladet svare ved et Komplimentbrev, vedlæggende en Douceur af 200 Rdlr. Rigsgjæld, og ladet i Henseende til Skibet tilføje, at det af Regeringskommissionen i dens bekjendte Proklamation givne Løfte nøjagtig vilde opfyldes.

Maatte min Fremgang altid finde Deres Kongelige Majestæts Bifald, den eneste Belønning, jeg attraar for mine med den bedste Vilje forrettede svage Bestræbelser.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til S. Holsten.