Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-09-10)

Fra Samme til Samme.
Christiania, den 10de September 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Jeg er pligtig at erkjende Imodtagelsen af Deres Majestæts Befaling af 4de d. M. ved Lieutenant Birch.

Jeg har og jeg skal fremdeles vise mig ved god Vilje og Bestræbelse at erholde Deres Kongelige Majestæts Bifald og Naade. Dette har stedse været mit første og fornemste Ønske; maatte jeg være saa lykkelig ej at blive misforstaaet. Hvad den værende Mangel har nødt os til at beslutte i Medfør Deres Kongelige Majestæts forommeldte Befaling, vil af Prins Frederik allerunderdanigst være bleven indmeldt.

To nevtrale Skibe siger Rygtet at være indkommen, deres Ladning er ej bekjendt. Efter Privatbreve skal til Trondhjem alt 4 á 5 Skibe fra Archangel være ankommen.

Der høres om flere Kornskibes Ankomst. Et for mig, men fortrinlig for Præsident Kaas, meget ubehageligt Rygte er bleven udspredt her i Byen og i Landet, nemlig, at Præsidenten efter hans Tilbagekomst fra Kjøbenhavn paa Vestgaard skulde have brugt det Udtryk: Prinsen maa være en Forræder. Jeg tvivlede strax, at en Mand, som jeg ej kan have fornærmet, og som havde senere forsikret mig om hans Hengivenhed, kunde have brugt saadant Udtryk, men formodede, at dette maatte være en Misforstaaelse, at sandsynlig en Konversation over Indrykket i den svenske Proklamation hertil havde givet Anledning, og at man i Stedet for maatte da havde forstaaet maa. Dette synes end mere at stadfæste sig ved nærmere Erkyndigelse. Overbevist, at ingen fornuftig vilde fæste Lid til et saadant Rygte, som, om det end havde været sandfærdigt, dog, som jeg tør paastaa, ved min almindelig bekjendte Karakter ej vilde tros af nogen fornuftig, kunde jeg ej ansé mig fornærmet, men med fortjent Foragt ansé dette Snak; men da Rygtet blev end mere almindelig, da holdt jeg det for Pligt imod Præsidenten, som derved blev mest fornærmet, at lade ham underrette om samme, om min Tænkemaade i denne Henseende, tilføjende det Ønske, at han offentlig ved Trykken vilde give en Erklæring: „at han havde erfaret, at Rygtet var udspredt, at han skulde have brugt fornærmende og ærerørige Udtryk mod en agtet Embedsmands Karakter i et Selskab, hvor denne ej var nærværende, at han erklærede dette af hans Fjender udspredte Rygte for en Usandhed, og de, som hertil havde givet Anledning, for Løgnere.“ Præsidenten har [lovet] at sige dette alle Vegne mundtlig, men han har vægret sig ved at lade trykke s. 185forommeldt. Jeg har holdt det for Pligt saaledes at indstille Sagens Sammenhæng til Deres Kongelige Majestæt og til Allerhøjstsammes Bestemmelse, ligesom Præsidenten efter Aftale herom vil rapportere til Deres Kongelige Majestæt, da vi ej kan tvivle paa, at denne Sag desuden vilde refereres til Deres Kongelige Majestæt.

Jeg anbefaler mig udi Deres Majestæts Naade.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til S. Holsten.