Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-12-07)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 7de December 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Deres Majestæts allernaadigste Befaling af 29de f. M. er mig bleven overleveret ved Kureren, Lieutenant Beichmann. Jeg har holdt det for Pligt at meddele Regeringskommissionen sammes Indhold. Denne Kommission vil, formodentlig med næste Kurér, indmelde til Deres Majestæt de i Følge heraf føjede Foranstaltninger. Jeg frygter ikkun for, at det vil blive vanskeligt at finde de fornødne Fonds til det befalede Kjøb. Nogenledes vil dette muligen kunne bevirkes, naar Private hertil kan opmuntres ved Laan m. m.

Deres Majestæts allernaadigste Resolution ansøges allerunderdanigst om, ihvorvidt den indløbne Rapport — om hvis Indhold vi her ej ere underrettede — kunde have Indflydelse paa en Forandring i Højstsammes Forbud mod al Kommunikation med Island.

Efter Rygte, og den efter den med denne Kurér indsendte Rapport fangne engelske Officers Udsagn, skal de engelske Krydsere have den Befaling at forlade disse Farvande den 11te eller 12te d. M. Skulde det indfaldne Tøvejr ej heri gjøre nogen Forandring, thi endnu signaliseres de daglig i Mængde, da er det at haabe, at vi senere kunne forvente nogen Tilførsel. Forholdet af vores Kurs imod den svenske sætter alle disse Fornødenheder til en meget høj Pris. En Forandring i Embedsmændenes, men fortrinlig Militæretatens, Gagering, for saa længe denne Krisis varer, vil blive snart uomgængelig nødvendig, da de ellers ej vil se sig i Stand til at subsistere.

I Gaar modtog jeg et Brev fra Statsraad Adlersparre, som tilmelder mig, at den nuværende Konge af Sverig ligger syg og næsten uden Haab, at det af alle Partier fast var bleven besluttet, at jeg strax efter hans Død skulde udraabes til Konge, naar jeg endog ej havde underskrevet Forsikringen, at man imidlertid ønskede dette s. 212meget for at forekomme alle Tvistigheder. Jeg har svaret Statsraaden, at jeg holdt det efter min Overbevisning for en Pligt, Æren og mine Grundsætninger bød mig, ej at indgaa nogen lignende Forbindtlighed eller at underskrive Forsikringen, forinden Freden med Danmark var sluttet, og forinden jeg var underrettet om Kejser Napoleons Beslutning i denne Henseende — en Beslutning, som uimodsigelig maatte have den største Indflydelse paa Sverigs og Danmarks politiske Forhold for Fremtiden —, da jeg ej kunde og vilde vove for mit Individuums Skyld at se et af disse Lande indviklet i nye Krige og de deraf flydende ulykkelige Følger, at disse mine Grundsætninger vare urokkelige, og at han i Følge heraf vilde indsé, i hvilken ubehagelig Stilling jeg vilde være, naar Kongen af Sverig imidlertid ved Døden skulde afgaa og den her ommeldte Tid ej kunde afventes, at jeg imidlertid skulde indmelde dette til Deres Majestæt og haabede snart at erholde Deres Resolution. Jeg haaber, at dette mit Svar vil finde Deres Majestæts allernaadigste Bifald, og ansøger om den Naade, saa snart ske kan, at maatte erholde Deres Majestæts naadigste Bestemmelse, hvorledes Højstsamme ønsker, at jeg i hvert af de omhandlede Tilfælde maatte forholde mig, da jeg indsér det vovelige ved enhver ufornøden Tidsspilde. Jeg tilføjer intet mere, thi jeg smigrer mig med ej at miskjendes af Deres Majestæt.

27*

Jeg vover her paa ny at anbefale til Deres Majestæts Naade de af mig indsendte allerunderdanigste Forestillinger, hvorpaa ingen allernaadigst Bestemmelse er indløben, nemlig:

1) Den, at de ved Regeringskommissionens Bureau ansatte Chefer og Betjente maatte ansés og erholde samme Rettigheder som andre kongelige Embedsmænd.

2) Den, hvori jeg allerunderdanigst har ansøgt om Understøttelse for de yderst dertil trængende, min afdøde Vens, Oberkvartermester Darres efterladte Moder, Enke og Familie 1). Deres Majestæt tilgiver sikkert denne min Dristighed. De undskylder den naadigst med mit Hj ærtes Følelser.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til S. Holsten.